Wilhelm Roux

Embryologi

Roux' forskning var baseret på begrebet udviklingsmekanik eller udviklingsmekanik. Hans metode bestod i at gribe ind i embryoner under udvikling og observere resultatet. Roux' undersøgelser blev hovedsageligt udført på frøæg for at undersøge de tidligste strukturer i paddernes udvikling. Hans mål var at vise, at darwinistiske processer var på spil på celleniveau.

I 1888 offentliggjorde Roux resultaterne af en række eksperimenter med defekter, hvor han tog frøembryoner med 2 og 4 celler og dræbte halvdelen af cellerne i hvert embryon med en varm nål. Han rapporterede, at de voksede til halve embryoner og formodede, at de to cellers separate funktion allerede var blevet fastlagt. Dette fik ham til at foreslå sin "mosaik"-teori: Efter nogle få celledelinger ville embryoet ligne en mosaik, hvor hver celle spillede sin egen unikke rolle i hele konstruktionen.

Efter nogle få år blev Roux' teori tilbagevist af hans kollega Hans Drieschs undersøgelser, og senere viste Hans Spemann med større præcision, at Drieschs konklusioner som regel var korrekte, men at man kan opnå resultater som Roux' efter indgreb i visse planer. Trods denne tidlige fejltagelse skulle Roux' banebrydende mekaniske metodologi vise sig at være yderst frugtbar i det 20. århundredes biologi.

Cellebiologi

I en bemærkelsesværdig artikel indså Roux betydningen af kromosomernes lineære struktur. Deres opdeling i to lige store langsgående halvdele sikrede, at hver dattercelle fik det samme kromosomkomplement. Derfor var kromosomer bærere af arvelighed. Dette var en vigtig begivenhed i cytogenetikken.

Arbejder

• Der Kampf der Teile im Organismus (1881)
• Über die Entwicklungsmechanik der Organismen (1890)
• Geschichtliche Abhandlung über Entwicklungsmechanik (to bind, 1895)
• Die Entwicklungsmechanik (1905)
• Terminologie der Entwicklungsmechanik (1912).