Voksning (hårfjerning): definition, metoder og sundhedsrisici

Alle områder af kroppen, hvor der vokser hår, kan vokses med voks. De mest almindeligt voksede områder er;

• Voksning af under armene
• Voksning af ben
• Fødder voksning
• Voksning af brystet
• Voksning af øjenbryn
• Voksning af armene
• Voksning af ryggen
• Voksning af hele kroppen
• Voksning af ansigtet

Kvinder i det gamle Egypten fjernede uønsket hår med en klæbrig blanding af honning og olie. Kvinder i Mellemøsten har brugt en sukkerblanding, som består af en pasta af varmt sukker, citronsaft og vand. I 1922 begyndte Sears at sælge barbermaskiner til kvinder, og det begyndte at give dem mulighed for at fjerne uønsket hår. Fjernelse af kønsbehåring begyndte under Anden Verdenskrig, da den amerikanske regering beordrede, at der skulle bruges mindre materiale til fremstilling af badedragter til kvinder, og bikinien blev opfundet, hvilket fik nogle kvinder til at få hår til at stikke ud i siderne af bikinitrusserne. I 1960'erne kom voksbehandlingsprodukter på markedet.

En sphinxvoks eller brasiliansk voks er en form for hårfjerning. Ved sphynxing eller brasiliansk voks fjernes alle kønshårene. Sphynxing har mange sundhedsmæssige fordele. En af fordelene ved sphynxing er, når nogen har dermatofytter. Fuldstændig hårfjerning ved sphynxing kan også hjælpe med at undgå kløe. En anden fordel ved sphynxing er, at det normalt involverer personer med erfaring. Nogle mænd har været fortalere for, at der bør være lige adgang til sphinxing-tjenester for mænd.

Sundhedsmæssige betænkeligheder

Voksning river hårene ud af huden og forårsager ofte smerte. Smerten øges i områder som kønsorganerne, især for personer, der ikke har vokset før eller ikke vokser ofte. Der opstår også ofte rødme og hævelse på voksningsstedet. Voksning er i sig selv en sikker ting, men der er tidspunkter, hvor det ikke er sikkert at blive vokset. Når huden er solskoldet, er det ikke godt at få en voksbehandling. Allegiske reaktioner kan også forekomme ved voksbehandling. Personer med medicinske problemer som diabetes, kronisk nyre- eller leversygdom, hudlidelser som eksem eller psoriasis eller svækket immunforsvar frarådes at få voksbehandlinger overhovedet. Mindst én kvinde med diabetes var tæt på at dø, da hun fik en bikini-voks og blev smittet, og en anden kvinde blev indlagt på hospitalet efter at være blevet vokset i kønsdelene. I 2007 var New Jersey State Board of Cosmetology and Hairstyling tæt på at forbyde voksbehandling af kønsorganer på grund af sundhedsmæssige betænkeligheder. Der er også bekymring over tendensen til at fjerne alt eller det meste af kønsbehåringen fra en persons kønsorganer. Dr. Linda K. Franks, assisterende klinisk professor i dermatologi ved New York University School of Medicine, siger: "Der er en grund til, at kønsbehåring er der - for at beskytte den følsomme hud og slimhinderne i kønsregionen, og ved at få voks fjerner man bogstaveligt talt dette beskyttelseslag." Voksning kan trække små stykker hud af kroppen. Dette er normalt mindre og er ikke normalt. Der kan også forekomme hudinfektioner som f.eks. stafylokokker, folliculitis (infektion i hårsækkene). Indgroede hår er også ret almindelige og kan blive inficeret.

Voksning af børn

Små børn kan også få voksbehandlinger, og børn helt ned til otte år kan få voksbehandlinger som f.eks. øjenbryn, ben og kønsbehåring. Sådanne voksbehandlinger af kønsorganer på unge piger er blevet kaldt "jomfru-bikini"-voksbehandlinger og har til formål enten at reducere pigens behov for fjernelse af kønsbehåring i fremtiden eller at stoppe hårvæksten permanent med så få som fem eller seks behandlinger, så længe barnet aldrig har barberet sig før. Den stigende efterspørgsel efter voksbehandlinger til teenagere bliver imødekommet af spas, idet der alene i USA findes ca. 10 000 spas, der tilbyder tjenester udelukkende til unge piger og tidlige teenagere. International Spa Association har rapporteret, at 16 % af de teenagere, der har fået spabehandlinger, har fået foretaget voksbehandling. Foreningen har ikke været i stand til at oplyse tal for yngre børn, da det er ulovligt at foretage undersøgelser blandt dem.

Både forældre og børn siger, at unge piger føler et stort pres fra tv-shows og andre børn for at se smukke og sexede ud, og at gruppepres, magasiner, popstjerner som Britney Spears og tv-shows som Miley Cyrus' Hannah Montana øger børnenes krav om at få spabehandlinger som voksbehandling, mikrodermabrasion og kemiske peelinger. Et sådant pres er blevet rapporteret til at forårsage intens stress og følelsesmæssige problemer hos unge piger. Drengenes holdninger til pigers skønhed er også et pres for at se bedst ud, og der er rapporter om drenge, der vurderer piger på en skala fra 1 til 10 i skolen.

Dr. Diane Levin, professor i pædagogik ved Wheelock College i Boston og medforfatter til bogen So Sexy So So Soon: The New Sexualized Childhood and What Parents Can Do to Protect Their Kids (en bog, der kritiserer seksualiseringen af børn), mener, at voksbehandling af børn er dårligt, fordi det fortæller pigerne, at de skal "holde deres kroppe som små piger, fordi det er det, mænd kan lide". Dette bakkes op af undersøgelser, der viser, at 93 % af mændene ønsker, at kvinder i det mindste fjerner noget hår fra skamområdet. Dr. Doris Pastor, der er børnelæge, mener ikke, at problemet er, om små børn får voksbehandlinger, men at sådanne arrangementer kan tilskynde små børn og førskolebørn til at deltage i risikabel adfærd. Voksbehandling af børns kønsbehåring har vakt bekymring hos lægerne. Dr. Janice Hillman fra Penn Health System, der er specialist i ungdomsmedicin, har sagt, at hun ofte må spørge pigerne, om de vokser sig, når hun kontrollerer, om de har kønshår på unge piger som et tegn på udvikling, fordi det er blevet så almindeligt.

Der er også blevet udtrykt bekymring over omkostningerne ved sådanne behandlinger, som gør regelmæssig voksbehandling ofte kun tilgængelig for børn med velbetalte forældre, hvilket betyder, at piger fra fattigere familier ikke kan konkurrere om skønhed og derfor bliver gjort til grin af dem, der har råd til det.