Virgo-hoben: Galaksehob i Jomfruens stjernebillede med Messier 87
Opdag Virgo-hoben i Jomfruens stjernebillede: massiv galaksehob med over 1.300 galakser, inklusive ikoniske Messier 87 — afstand, masse og observationsguide.
Virgo-hoben er en galaksehob, hvis centrum ligger 53,8 ± 0,3 millioner lysår (16,5 ± 0,1 millioner parsecs) væk i stjernebilledet Virgo. Klyngen udgør hjertet af den større Virgo Supercluster, som vores lokalgruppe er et yderligtliggende medlem af. På grund af sin relativt nære afstand er Virgo-hoben et af de bedst undersøgte systemer, når man vil forstå galakseudvikling, interaktioner mellem galakser og de fysiske processer i tætte miljøer.
Struktur og sammensætning
Virgo-hoben indeholder omkring 1300 (og måske op til 2000) medlemsgalakser og er kraftigt substruktureret — den består ikke af én fuldt afslappet, symmetrisk klynge, men af flere subklynger og grupper, hvoraf de største er centreret omkring nogle af de lyseste elliptiske galakser. Dens samlede masse er anslået til ca. 1,2×1015solmasser ud til ca. 8 grader fra klyngens centrum, hvilket svarer til en radius på omkring 2,2 millioner parsecs. Galakserne i centrum er primært elliptiske og lentikulære, mens skivegalakser (spiraler) dominerer de mere fjernliggende regioner — et eksempel på den såkaldte morfologi-tæthed-relation.
Imellem galakserne findes en varm, tynd plasmasky (intracluster medium, ICM) med temperaturer på mange millioner grader, som udsender røntgenstråling. Dette gaslag påvirker galakserne gennem processer som ram-pressure stripping (hvor gassylindrene i spiralgalakser blæses væk), og bidrager til klyngens samlede masse og dynamik.
Historie, observation og bemærkelsesværdige medlemmer
Mange af de lysere galakser i denne galaksehob, herunder den store elliptiske galakse Messier 87, blev opdaget i slutningen af 1770'erne og begyndelsen af 1780'erne og blev medtaget i Charles Messiers katalog over ikke-kometriske uklare objekter. De blev af Messier beskrevet som tåger uden stjerner, men deres sande natur blev først erkendt i 1920'erne, blandt andet gennem arbejdet med afstandsbestemmelser og Hubbles resultater.
Messier 87 er særligt fremtrædende: den indeholder en meget massiv supermassiv sort hul i sit centrum og viser en kraftig, relativistisk jet, der ses i både optisk, radio og røntgen. M87 var også genstand for det historiske billede fra Event Horizon Telescope, som i 2019 viste en skygge af et sort hul i dens kerneregion. En anden fremtrædende medlem er den klareste galakse i klyngen, Messier 49, og klyngen rummer desuden mange andre velkendte objekter (fx M84, M86 m.fl.), som kan ses i amatørteleskoper under gode forhold.
Betydning for astrofysik
Fordi Virgo-hoben ligger relativt tæt på os, fungerer den som en "laboratorie"-klynge for studier af:
- galakseinteraktioner og sammensmeltninger,
- hvordan miljøet ændrer galaksers form og gasindhold (f.eks. ram-pressure stripping),
- egenskaberne af intracluster gas (temperatur, metalindhold og røntgenemission),
- massefordeling og mørk materie gennem dynamiske målinger og gravitationel linseeffekt.
Desuden viser Virgo-hobens uafslappede struktur, at klyngers opbygning er en igangværende proces: mindre grupper falder ind, galakser interagerer og kan blive omdannet fra gasrige spiraler til gasfattige elliptiske systemer over tid.
Observationstips
For amatørastronomer er mange af Virgo-hobens medlemmer synlige med et lille teleskop som diffuse pletter eller svage skiver. For at få mest ud af observationerne anbefales mørk himmel og et moderat teleskop til de lysstærkere Messier-objekter; større teleskoper og billedbehandling afslører detaljer såsom støvstrukturer, jets og omkringliggende globulære hobbe.
Samlet set er Virgo-hoben en af de vigtigste og mest studerede galaksehobe i den lokale kosmiske naboskab og spiller en central rolle i vores forståelse af galakseudvikling og klyngedynamik.
Virgo klynge
Dette dybe billede af Virgo-hobbyen viser det diffuse lys mellem de galakser, der hører til hobbyen. De mørke pletter er de steder, hvor lyse forgrundsstjerner blev fjernet fra billedet. Messier 87 er den største galakse i billedet (nederst til venstre).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Virgo Cluster?
A: Virgohoben er en klynge af galakser.
Q: Hvor ligger centrum af Virgohoben?
A: Virgohobens centrum er 53,8 ± 0,3 millioner lysår (16,5 ± 0,1 millioner parsec) væk fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen.
Q: Hvad er Virgo Supercluster?
A: Virgo Supercluster er en større superhob af galakser, hvor Virgo Cluster udgør hjertet, og vores Lokale Gruppe er et perifert medlem.
Q: Hvor mange medlemsgalakser har Virgohoben?
A: Virgohoben har omkring 1300 (og måske op til 2000) medlemsgalakser.
Q: Hvad er massen af Virgohoben?
A: Virgohobens masse er ca. 1,2×1015 solmasser ud til 8 grader fra hobens centrum eller en radius på ca. 2,2 millioner parsec.
Q: Hvad var de to lyseste galakser i Virgohoben, som blev opdaget i slutningen af 1770'erne og begyndelsen af 1780'erne?
A: De to lyseste galakser i Virgohoben, som blev opdaget i slutningen af 1770'erne og begyndelsen af 1780'erne, var den gigantiske elliptiske galakse Messier 87 og det lyseste medlem Messier 49.
Q: Hvad er det lyseste medlem af Virgohoben?
A: Det klareste medlem af Virgohoben er den elliptiske galakse Messier 49.
Søge