Messier 49 (M49/NGC 4472) – Elliptisk galakse i Jomfruens stjernebillede
Messier 49 (M49/NGC 4472) – elliptisk galakse i Jomfruen med ~5.900 kuglehobe, et supermassivt sort hul og fascinerende Messier-historie.
Messier 49 (også kendt som NGC 4472) er en stor elliptisk galakse beliggende i stjernebilledet Jomfruen, cirka 49 millioner lysår væk. Galaksen blev opdaget af den franske astronom Charles Messier i 1771 og ligger omtrent 4,1° vest‑sydvest for stjernen Epsilon Virginis.
Position i Virgo‑hoben
Messier 49 er det lysstærkeste medlem af Virgo‑galaksehoben og det mest lysstærke galakseobjekt i dens nærmeste omgivelser. Den tilhører den såkaldte Virgo B‑subhob, som ligger omkring 4,5° fra den dynamiske centrum af Virgo‑hoben, centreret om Messier 87. M49 påvirkes gravitationelt af nabolaget og indgår i komplekse miljøeffekter, som er typiske for store galaksehobe.
Udseende og fysiske egenskaber
NGC 4472 klassificeres almindeligvis som en stor elliptisk galakse (ofte angivet som type E2). Den har en lys profil, som følger en de Vaucouleurs‑type fordeling i det centrale område, og en meget udstrakt halo, hvis lys kan spores langt ud fra kernen. Sydvest for kernen kan det lysende omrids spores ud til en afstand af omkring 260.000 parsec (260 kpc, ≈ 848.000 lysår), hvilket viser, at M49 har en massiv og udstrakt stjerne‑ og støvhalo.
Den tilsyneladende størrelsesklasse (apparent magnitude) ligger på niveau med lette amatørteleskoper, og M49 er derfor et populært observationsmål for både amatører og professionelle.
Sort hul og højenergi‑emission
Galaksens kerne udsender røntgenstråler, hvilket indikerer tilstedeværelsen af et supermassivt sort hul. Den estimerede masse af dette centrale sorte hul er cirka 5,65 × 108 solmasser (≈ 565 millioner gange Solens masse). Udover den centrale kilde findes der mange punktkilder i røntgenområdet, som ofte stammer fra lavmasse‑X‑strålekilder (LMXB’er) i galaksens stjernepopulation.
Kuglehobe og stjernepopulation
M49 har et meget rigt system af kugleformede stjernehobe; antallet er anslået til omkring 5.900. Disse kugleformede klynger viser ofte farve‑ og metalicitetsbimodalitet (dvs. to tydelige undergrupper med forskellig metallisk sammensætning), hvilket tyder på flere faser af dannelse og akkretionshistorie. I gennemsnit er klyngerne omkring 10 milliarder år gamle, hvilket peger på, at størstedelen af stjernedannelsen i disse systemer fandt sted tidligt i universets historie.
Til sammenligning har den større elliptiske supergigant Messier 87 et endnu rigere system med op imod 13.450 kuglehobe.
Interaktioner og miljøeffekter
Messier 49 er i gravitationel kontakt med flere mindre naboer. Et markant eksempel er den irregulære dværggalakse UGC 7636, som er i tæt interaktion med M49. Under denne kontakt oplever UGC 7636 gasafstripping og tidevandsforstyrrelser; der er observeret tegn på, at materiale fra dværggalaksen bliver revet væk og blandet med M49’s halo, hvilket kan føre til ny stjernedannelse i strømmene af gas.
Radio- og supernova‑observationer
Messier 49 udviser radiostråling på niveau med normale elliptiske galakser, men dens centrum er også markant i røntgenbølgelængderne. Den eneste registrerede supernova i M49 er SN 1969Q, opdaget i juni 1969; der findes få senere supernova‑rapporter i denne galakse sammenlignet med nogle spiralgalakser, hvor stjernedannelsen er højere.
Stellare sorte huller i kuglehobe
Mellem 2000 og 2009 fandt man stærke beviser for mindst ét sort hul med stjernemasse i en af M49’s kuglehobe — en sjælden, men vigtig opdagelse, fordi det giver indsigt i, hvordan sorte huller kan overleve og akkumulere masse i tætte stjernehobe. En yderligere kandidat til et sådant sort hul blev annonceret i 2011.
Observationstips
- Messier 49 er tilgængelig for mindre teleskoper som et svagt, diffust objekt; større amatørteleskoper og korteksponerede billeder viser let dens udstrakte halo og nogle af de omkringliggende stjernefelter.
- For professionelle undersøgelser anvendes ofte røntgen‑, infrarød‑ og radiodata for at kortlægge den varme gas, de kompakte kilder og kuglehopesystemet.
Samlet set er Messier 49 en af de mest massive og interessante elliptiske galakser i det lokale univers: et centralt, røntgenaktivt system med et stort antal kugleformede stjernehobe, et massivt sort hul og aktive interaktioner med mindre nabogalakser i Virgo‑miljøet.
Messier 49
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Messier 49?
A: Messier 49 (også kendt som NGC 4472) er en elliptisk galakse omkring 49 millioner lysår væk i stjernebilledet Jomfruen. Den blev opdaget af den franske astronom Charles Messier i 1771 og er det mest lysstærke medlem af Virgo-galaksehobbyen.
Spørgsmål: Hvor langt væk fra Jorden er Messier 49?
Svar: Messier 49 er ca. 49 millioner lysår fra Jorden.
Spørgsmål: Hvilken type galakse er Messier 49?
Svar: Messier 49 er en elliptisk galakse.
Spørgsmål: Hvilken stjerne ligger den tæt på?
A: Messier 49 ligger 4,1° vest-sydvest for stjernen Epsilon Virginis.
Spørgsmål: Har den nogen radioudsendelse?
Svar: Ja, Messier 49 har radioudstråling som en normal galakse.
Spørgsmål: Er der beviser for et supermassivt sort hul i denne galakse?
Svar: Ja, røntgenstråling fra kernen tyder på, at der kan være et supermassivt sort hul med en masse, der er 565 millioner gange større end vores Sol, til stede i denne galakse.
Spørgsmål: Hvor mange kugleformede klynger skønnes at kredse om M49?
Svar: Der er ca. 5.900 kuglehobehobe i kredsløb om M49.
Søge