Thelema: oprindelse, betydning og Crowleys "Gør hvad du vil"

Moderne Thelema

Bredden af den thelemiske tankegang

Kernen i den thelemiske tankegang er "Gør, hvad du vil". Men folk forstår og anvender dette på forskellige måder. For eksempel accepterer nogle mennesker Crowley som en profet. Andre mennesker anser Crowleys system for kun at være en form for Thelema. Crowley selv delte denne opfattelse:

Jeg indrømmer, at mine visioner aldrig kan betyde lige så meget for andre mennesker som for mig. Det fortryder jeg ikke. Alt jeg beder om er, at mine resultater skal overbevise dem, der søger sandheden, om, at der uden tvivl er noget, der er værd at søge, og som kan opnås ved hjælp af metoder, der mere eller mindre ligner mine. Jeg ønsker ikke at være far til en flok, at være fetich for tåber og fanatikere eller grundlægger af en tro, hvis tilhængere er tilfredse med at gentage mine meninger. Jeg ønsker, at hver enkelt mand skal baner sig sin egen vej gennem junglen.

Mange Thelema-tilhængere lærer og bruger andre åndelige tankesystemer og blander dem efter deres egen vilje med Thelema. De fleste låner frit fra andre traditioner. For eksempel anses Nu og Had for at være det samme som eller svare til Tao og Teh i taoismen, Shakti og Shiva i hinduernes Tantraer, Shunyata og Bodhicitta i buddhismen, Ain Soph og Kether i Qabalah. Ligesom Crowley gør andre Thelema-tilhængere frit brug af metoder og praksis fra andre traditioner, herunder alkymologi, astrologi, qabalah, tantra, tarot og yoga, efter deres egen vilje.

Nogle grupper siger, at de er tro mod Crowleys system (såsom A∴A∴A∴ og Ordo Templi Orientis). Nogle grupper bygger videre på hans lære og udvider og udvider den. For eksempel accepterer Fraternitas Saturni (Saturns Broderskab), der blev grundlagt i 1928 i Tyskland, Thelemas lov, men udvider den med sætningen "Mitleidlose Liebe!" ("Medfølelsesløs kærlighed!"). Thelema Society, der også er beliggende i Tyskland, accepterer Liber Legis og en stor del af Crowleys arbejde om magi, men inddrager også andre tænkeres idéer, såsom Friedrich Nietzsche, Charles S. Peirce, Martin Heidegger og Niklas Luhmann. I USA har Maggie Ingalls' (Nema) skrifter startet en bevægelse kaldet Maat Magick, sammen med en gruppe kaldet Horus-Maat Lodge, der blev grundlagt i 1979. Denne bevægelse kombinerer elementer fra Thelema med Nema's system, der er baseret på den egyptiske gudinde Ma'at. Hun skrev sin egen hellige bog med titlen "Liber Pennae Praenumbra". HML har til formål at kombinere den nuværende Horus-Æon med den fremtidige Ma'at-Æon, hvor menneskeheden vil opnå balance.

Moderne thelemiske skrifter

Det meste af den thelemiske litteratur blev skrevet af Aleister Crowley. Han skrev mange bøger. Mange af dem handlede om Thelema. I hans tid var der nogle få andre mennesker, der skrev om emnet, herunder Charles Stansfeld Jones og J.F.C. Fuller. Siden hans død i 1947 har kun nogle få nye forfattere skrevet om emnet, som f.eks:

• Israel Regardie, som ikke blot redigerede mange af Crowleys værker, men også skrev en biografi om ham - The Eye in the Triangle - og skrev mange bøger om ritualer og Qabalah, såsom Garden of Pomegranates, Golden Dawn, Middle Pillar og Tree of Life.
• Kenneth Grant, som har skrevet mange bøger om Thelema og det okkulte, såsom The Magical Revival, Aleister Crowley and the Hidden God, Outside the Circles of Time og Hecate's Fountain.
• Nema, hvis Liber Pennae Praenumbra annoncerer og forklarer den ma'atianske strømning, har påvirket thelemitterne i over 25 år. Hun har nu flere bøger om Ma'atian Thelema, herunder hendes bog, Maat Magick.

Thelema i religionsvidenskabelig sammenligning

Thelema har i de senere år tiltrukket sig mere opmærksomhed fra religionsforskere, især dem, der er interesseret i nye religiøse bevægelser, moderne gnosticisme og hermetisme. Referencerne i slutningen af denne artikel indeholder nogle få af disse kilder. Det måske mest usædvanlige forsøg blev gjort af biskop Federico Tolli i hans tyske bog Thelema - Im Spannungsfeld zwischen Christentum, Logentradition und New Aeon For Tolli skal Thelema betragtes som den dialektiske konsekvens af kristendommen. For Tolli eksisterer kristendommen som et fællesskab i Kristus, mens Tolli ser Thelema som en nødvendigvis individualistisk reaktion på verden.

Begrebet "frelseshistorie" (Heilsgeschichte), som stammer fra en teologisk ordbog fra 1938 (til Det Nye Testamente), har stor betydning for Tolli's tankegang, og det er i denne sammenhæng, at han diskuterer Crowleyansk thelema. Tolli betragter Crowleys Heilsgeschichte som en Heilshistorie, hvor hele universet (ergo Guds vilje) skal forenes (analogt med den alkymistiske formel "coagula"). "Kærlighed", i form af kombinatorisk tiltrækning ("Kærlighed er loven, kærlighed under viljen"), er et universelt princip - derfor beslægtet med begrebet Naturreligion. Den væsentligste forskel (for Tolli) er, at i kristendommen kan hele universets frelse ("Ganzheit") ikke foretages af det "solipsistiske" menneske. Biskoppen ser Crowley som en mislykket - om end talentfuld - kunstner eller "Mystagogie", men ikke som en "Satanist". Biskop Tollis fortjeneste og bidrag til de thelemiske studier ligger i det faktum, at det var ham, der først gav udtryk for, at den ægte mening og idé i Thelema ikke nødvendigvis er i modstrid med Jesu lære, som Crowley selv bekræfter.

Relaterede sider

• Magick
• Svecchachara