Beaufort-skalaen er en skala til måling af vindhastigheder. Den er baseret på observation snarere end på nøjagtig måling. Det er det mest udbredte system til at måle vindhastighed i dag. Skalaen blev udviklet i 1805 af Francis Beaufort, en officer i Royal Navy, og blev første gang officielt anvendt af HMS Beagle.
Der er tolv niveauer plus 0 for "ingen vind". Fra 1946 til 1970 var der også beaufort-niveau 13 til 17. De blev alle betegnet som Hurricane. Da de kun blev brugt i særlige tilfælde, er de ikke længere i brug internationalt. Kina og Taiwan bruger dem stadig, fordi de ofte har tyfoner.
De angivne bølgehøjder gælder for bølger på åbent hav, ikke i nærheden af kysten.
Douglas Sea Scale og Douglas Wind Scale er ens, men de adskiller havet fra vinden.
Beaufort-skalaen: tal, vindhastighed og typiske effekter
Nedenfor er en kompakt oversigt over Beaufort-tal 0–12 med de almindeligt anvendte vindhastighedsintervaller (i knob, km/t og m/s), typiske land- og søeffekter samt omtrentlige bølgehøjder på åbent hav.
- 0 – Calm (stille): <1 kn (~<1,8 km/t, <0,3 m/s). Ingen mærkbar vind; havet som spejl. Bølgehøjde: 0 m.
- 1 – Light air (let brise): 1–3 kn (1–5 km/t, 0,3–1,5 m/s). Røg driver langsomt; små rørformede krusninger. Bølgehøjde: 0–0,1 m.
- 2 – Light breeze: 4–6 kn (6–11 km/t, 1,6–3,3 m/s). Krusninger og små bølger uden hvide toppe. Bølgehøjde: 0,1–0,5 m.
- 3 – Gentle breeze: 7–10 kn (12–19 km/t, 3,4–5,4 m/s). Blade bevæger sig; små bølgetoppe begynder at bryde. Bølgehøjde: 0,5–1,25 m.
- 4 – Moderate breeze: 11–16 kn (20–28 km/t, 5,5–7,9 m/s). Mindre træer svajer; hyppige hvide skumtoppe. Bølgehøjde: 1,25–2,5 m.
- 5 – Fresh breeze: 17–21 kn (29–38 km/t, 8,0–10,7 m/s). Små til mellemstore bølger med mange hvide skumtoppe; lettere sejlads påvirkes. Bølgehøjde: 2,5–4 m.
- 6 – Strong breeze: 22–27 kn (39–49 km/t, 10,8–13,8 m/s). Store bølger; havet bliver hvidt af skum; grene knækker. Bølgehøjde: 4–6 m.
- 7 – Near gale: 28–33 kn (50–61 km/t, 13,9–17,1 m/s). Havet hober sig op; lange skumstriber; svære forhold for små fartøjer. Bølgehøjde: 6–9 m.
- 8 – Gale: 34–40 kn (62–74 km/t, 17,2–20,7 m/s). Meget høje bølger og brækkende toppe; betydelig risiko for skader på ustabile strukturer. Bølgehøjde: 9–14 m.
- 9 – Strong gale: 41–47 kn (75–88 km/t, 20,8–24,4 m/s). Meget kraftige brækkende bølger; skum og drivende spray reducerer sigtbarhed. Bølgehøjde: 14–20 m.
- 10 – Storm: 48–55 kn (89–102 km/t, 24,5–28,4 m/s). Farlige forhold til søs og på land; store strukturelle skader kan forekomme. Bølgehøjde: 20–29 m (omtrentlige værdier).
- 11 – Violent storm: 56–63 kn (103–117 km/t, 28,5–32,6 m/s). Alvorlig ødelæggelse; næsten uoverkommelige søforhold. Bølgehøjde: 29–41 m (omtrentligt).
- 12 – Hurricane-force: ≥64 kn (≥118 km/t, ≥32,7 m/s). Luft fyldt med skum og spindespray; total hvidt hav; store ødelæggelser på land.
Historik og anvendelse
Skalaen stammer fra observationer udfærdiget af Francis Beaufort i begyndelsen af 1800-tallet med det formål at gøre skibenes logbogsrapporter ensartede. Den er udviklet til praktisk brug ombord på skibe, hvor man i ældre tider ikke altid havde præcise måleinstrumenter. I dag bruges Beaufort-skalaen fortsat i vejrudsigter, søfartsrådgivning, sejlads, fritidssejlads og af meteorologer som et standardiseret, letforståeligt middel til at beskrive vindstyrke.
Bemærkninger om bølger, kystforhold og andre skalaer
De bølgehøjder, der ofte opgives sammen med Beaufort-tal, gælder for åbent hav og forudsætter dybt vand. Ved kysten påvirker topografi, tidevand og havbundsforhold bølgernes højde og adfærd, så lokale forhold kan afvige markant fra de åbne-havsværdier.
Douglas Sea Scale og Douglas Wind Scale adskiller sig ved at skille beskrivelsen af havets tilstand (sea) fra selve vindskalaen (wind). Begge bruges i praksis til at give en mere detaljeret vurdering af søforhold.
Yderligere praktiske oplysninger
- Beaufort-skalaen er observerende: den beskriver, hvad man ser (træer, skumsprøjt, bølgehøjder). Moderne instrumenter (anemometre) gør det muligt at måle vind præcist og konvertere målingerne til Beaufort-tal ved hjælp af standardtabeller.
- Når vindhastigheder angives i vejrudsigter bruges ofte km/t eller m/s; tabellen ovenfor hjælper med at sammenkæde disse måleenheder med Beaufort-klassifikation.
- Husk at lokale forhold (sigt, temperaturforskelle, terræn og bygningsmiljø) kan ændre oplevelsen af vindstyrken sammenlignet med teoretiske værdier.
Hvis du ønsker, kan jeg lave en printvenlig oversigtstabel med præcise konverteringer (knob ↔ km/t ↔ m/s) eller en version fokuseret på sejlads/administrativ brug.
























