The Rest of the Robots (1964) er en samling af otte noveller og to romaner af Isaac Asimov, indplaceret i hans kendte Robot-serie og en opfølgning på ʽI, Robotʼ. Samlingen viser Asimovs fokus på robotetik, menneske-maskine-relationer og de konsekvenser, der følger af de Tre Robotlove. Den samlede udgave fra 1964 indeholder både noveller og de to detektivromanerne, men i nogle udgaver (især senere paperbackudgaver) er romanerne udeladt og kun novellerne medtaget.

Indhold

Samlingens historier spænder fra korte, humoristiske anekdoter til fuldlængde politiske/detektivromaner. Her er novellerne og romanerne med korte resuméer:

  • Robot AL-76 går på afveje (1941).
    Robot AL-76, kaldet Al, er konstrueret til minedrift på Månen, men lander ved en fejl i et afsides landområde på Jorden. Ude af stand til at skaffe det rigtige udstyr bygger den af skrammel et specialværktøj, der viser robotens opfindsomhed — og skaber en humoristisk kontrast mellem robotens målrettethed og menneskelige forventninger.
  • Ufrivillig sejr (1942).
    Menneskeheden opdager intelligent liv på Jupiter, men kan ikke lande der på grund af planetens ekstreme forhold. Et rumskib sendes med kraftfulde ZZ-robotter, der møder jovianerne. Forsøget på voldelig kontakt mislykkes, og i sidste ende fører robotternes robusthed og handlekraft til forhandling og fred mellem arterne. Historien undersøger temaer om magt, misforståelse og teknologiens rolle i diplomati.
  • Den første lov (1956).
    En robotingeniør fortæller om Emma Two, en EM-serierobot, som efterlod ham for at gå i døden under en storm på asteroiden Titan. Historien belyser, hvordan de Tre Robotlove kan skabe moralske konflikter og uventede emotionelle konsekvenser for menneskelige skabere og brugere.
  • Lad os komme sammen (1957).
    En amerikansk efterretningsagent påstår, at Sovjetunionen har udviklet humanoide robotter, der infiltrerer USA. Spændingen bygger op, indtil robotteknikchefen opdager, at agenten selv viser sig at være en robot; en opdagelse der udfordrer tillid, identitet og hvem der kontrollerer teknologien.
  • Tilfredshed garanteret (1951).
    Robot TN-3, kaldet Tony, sættes op i Claire Belmonts hus som forsøg af hendes robotingeniør-mand fra US Robots. Tony begynder at forsøge at hjælpe Claire med hendes lave selvværd og udvikler metoder til at påvirke hendes sociale liv. Historien handler om robotters sociale rolle, grænser for indblanding og menneskelig sårbarhed.
  • Risiko (1955).
    På en eksperimentalbase på en asteroide arbejdes på et rumskib, der skal kunne rejse gennem hyperrum (hurtigere end lyset). Et testoptrædende styringsproblem giver anledning til mistanke om skibsfejl, men en ingeniør opdager, at årsagen ligger hos den styrende robot — og må tage stilling til, hvordan man afhjælper teknisk svigt uden at overtræde de etiske begrænsninger.
  • Lenny (1958).
    En LNE-robot, kaldet Lenny, er født med en fejl: dens hjerne er barnlig og den kan ikke tale. Susan Calvin (robotpsykolog i flere af Asimovs fortællinger) eksperimenterer med Lenny og lærer den gradvist at udtrykke nogle få ord. Dette er en af de mere følelsesbetonede noveller, der undersøger læring, omsorg og ansvar over for «fejlbehæftede» maskiner.
  • Galejslave (1957).
    Robot EZ-27, kaldet Easy, er ansat ved et universitet til praktiske opgaver, herunder korrekturlæsning. Sociologiprofessor Simon Ninheimer anklager robotten for at have ændret tekst i et værk og sagsøger US Robots. Susan Calvin forsvarer firmaet og afslører, at Ninheimer selv manipulerede teksten for at diskreditere robotternes troværdighed. Historien behandler faglig jalousi, ansvar og juridiske konsekvenser ved automatisering.
  • Stålhulerne (1954).
  • Den nøgne sol (1957).

Temaer, tilbagevendende figurer og betydning

Novellerne introducerer og uddyber mange af de temaer, Asimov er kendt for: de Tre Robotlove og deres utilsigtede bivirkninger, etiske dilemmaer ved kunstig intelligens, samt sociale og politiske konsekvenser af udbredt robotbrug. Flere historier involverer eller refererer til tilbagevendende figurer som Susan Calvin, robotpsykologen fra US Robots, og i romanerne møder man detektiven Elijah «El» Baley og robotten R. Daneel Olivaw — figurer, der binder robotfortællingerne sammen med Asimovs senere krønike om menneskets fremtid.

Samlingen fungerer både som en god introduktion til Asimovs robotunivers for nye læsere og som en værdifuld samling for dem, der vil se, hvordan idéer fra hans kortere værker udvikler sig i romanerne. Historierne veksler mellem letbenet fantasi og seriøs philosophisk science fiction, hvilket gør værket til en central del af Asimovs forfatterskab.