Tarbosaurus – asiatisk tyrannosaurid og top-rovdyr (70–65 mio. år)
Tarbosaurus — asiatisk tyrannosaurid og top-rovdyr (70–65 mio. år): gigantisk kødæder fra Mongoliet/Kina, kendt fra komplette kranier, konge i kridtets flodsletter.
Tarbosaurus var en stor kødædende theropod dinosaur fra Asien, især Mongoliet og Kina. Det var en tyrannosaurid dinosaurus, der levede i slutningen af kridttiden for ca. 70–65 millioner år siden (Maastrichtien). Som top-rovdyr i sit økosystem havde den en central rolle i nedretnings- og kadaverøkologi.
Udseende og størrelse
Tarbosaurus var en stor, tobenet rovdyr med kraftige bagben og en lang, tung hale, som fungerede som balanceredskab. Voksne individer var sandsynligvis omkring 10–12 meter lange og vejede måske i størrelsesordenen 4–6 ton (estimatet varierer mellem studier). Skallen var lang og robust, typisk over en meter i længden hos store individer. Forlemmerne var korte og kraftige, med to funktionelle fingre og store kloer, ligesom hos andre tyrannosaurider.
Kraniu, tænder og sanser
Tarbosaurus er kendt fra flere komplette kranier, hvilket har givet detaljeret indsigt i kraniemekanik og sansesystemer. Kranien var kraftigt forbenet og bar store, koniske tænder med savtakkede kanter – velegnet til at rive kød og bearbejde knogler. Tandudskiftning var løbende, så tabte tænder blev hurtigt erstattet.
Endocast-studier (afstøbninger af hjernehulrummet) viser, at Tarbosaurus havde veludviklede lugtesanser, og øjnene gav et vist grad af fremskudt syn, selvom afstandsvisningen var mindre end hos nogle nordamerikanske tyrannosaurider. Indre øre-strukturer antyder også relativt god hørelse og balance, passende for et aktivt, stort rovdyr.
Levevis og føde
Tarbosaurus beboede fugtige flodsletter med flodkanaler, søer og frodig vegetation – et miljø beskrevet fra sedimenterne i bl.a. Nemegt-formationen. I dette miljø var den et rovdyr i toppen af fødekæden. Den jagede formentlig store planteædere som hadrosauren Saurolophus og de store sauropodiske former som Nemegtosaurus, enten som aktiv jæger eller som ådselæder. Forskere har også fundet bidmærker på dinosaurknogler, som tyder på, at Tarbosaurus både dræbte og forbrugte byttedyr samt åd kadavre.
Diskussionen om jagtstrategi inkluderer både mulighederne for enkeltjagt og mere social adfærd (gruppejagt), men beviserne er foreløbige, og adfærdsspørgsmål er stadig omdiskuterede.
Fossiler, udbredelse og alder
Tarbosaurus er kendt fra snesevis af eksemplarer, inklusiv hele kranier, delvise og enkelte næsten komplette skeletter samt unge individer. Funnene stammer hovedsageligt fra det nuværende Mongoliet og dele af det nordlige Kina og er dateret til slutningen af kridttiden (ca. 70–65 mio. år siden). De bevarede rester giver et godt grundlag for studier af vækst, anatomi og variation inden for arten.
Systematik og slægtskab
Taxonomisk hører Tarbosaurus til familien Tyrannosauridae. Den mest kendte art er ofte omtalt som Tarbosaurus bataar. Der har længe været en videnskabelig debat om forholdet mellem Tarbosaurus og den nordamerikanske Tyrannosaurus (fx T. rex) — nogle forskere har forslået, at de kan være meget tætte slægtninge, mens andre fastholder dem som adskilte slægter baseret på forskelle i kranieform og andre anatomiske træk. Generelt betragtes Tarbosaurus dog i dag som en distinkt asiatisk tyrannosaurid.
Vækst og udvikling
Studier af både juvenile og voksne skeletter viser, at Tarbosaurus gennemgik store ændringer i proportionsforhold under væksten: unge dyr var mere slanke og havde relativt længere lemmer og smallere kranier, mens voksne udviklede de robuste kranier og kraftigere kroppe, som karakteriserer voksne rovdyr i denne gruppe. Vækstraterne synes at have været høje i ungdommen, som hos andre store theropoder.
Betydning for paleontologi
Tarbosaurus er vigtig for forståelsen af tyrannosauridernes evolution, især i Asien, og for sammenligninger mellem fauner i Asien og Nordamerika i slutningen af kridttiden. Omfattende materialer fra Mongoliet og Kina gør det muligt at undersøge fylogeni, kraniemekanik, hjernestruktur og økologi detaljeret, hvilket bidrager til viden om store kødædende dinosaurers liv og tilpasninger lige før masseuddøen i slutningen af kridttiden.
Et kranium af en Tarbosaurus
Sammenligning med T. rex
Kranie
Ligesom sin nære nordamerikanske slægtning Tyrannosaurus rex havde den et stort hoved og kraftige kæber, men den var ikke tung i hovedet. Dens enorme kranium var forholdsvis let med store luftlommer. Mange af dens knogler var hule, hvilket gjorde dem stærke, men lette, så de tilføjede ikke overdreven vægt til dette store rovdyr.
Dens kranium lignede Tyrannosaurus', men var mere stift. Da kraniet ikke var så bredt bagtil, havde den heller ikke kikkertsyn som Tyrannosaurus.
I underkæben var der en kam på den ydre overflade af vinkelknoglen forbundet med den bageste del af tandbenet, hvilket skabte en låsemekanisme, der er unik for Tarbosaurus og Alioramus. Andre tyrannosaurider manglede denne kam og havde mere fleksibilitet i underkæben.
Lemmer
Dens forlemmer var små med to fingre, ligesom hos dens større slægtninge. De små forreste lemmer med to fingre er helt karakteristiske for tyrannosaurider.
De tretåede bagben var lange og tykke og støttede kroppen i en tobenet stilling. Den lange, tunge hale fungerede som en modvægt til hovedet og torsoen og placerede tyngdepunktet over hofterne.
Palæobiologi
Nogle forskere mener, at Tarbosaurus' mere stive kranium var en tilpasning til jagten på de massive sauropoder, der fandtes i Asien, og som ikke fandtes i det meste af Nordamerika i den senere kridttid.
"Både asiatiske og nordamerikanske... tyrannosauriner [NAT] jagede store byttedyr, mens de også var opportunistiske ådselsædere. Men de byttedyr, der var tilgængelige for dem, var tydeligvis forskellige ... den voksne T. rex ... har sandsynligvis specialiseret sig i at nedlægge store hornede dinosaurer, som Triceratops ... men denne gruppe var fraværende uden for Nordamerika. Derfor var de mongolske tyrannosauriner tvunget til at æde sauropoder... Disse forskelle i de typiske byttedyr kan have udøvet forskellige selektive pres vedrørende jagtstrategi og mekaniske krav, der maksimerer deres succesrate som rovdyr".
"Det nye materiale, der er undersøgt i denne artikel, giver os mulighed for at spekulere i, om tyrannosaurinerne kan opdeles i NAT'er og en asiatisk gruppe".
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Tarbosaurus?
A: Tarbosaurus er en stor kødædende theropod-dinosaur fra Asien, især Mongoliet og Kina.
Q: Hvornår blomstrede Tarbosaurus?
A: Tarbosaurus blomstrede for mellem 70 og 65 millioner år siden, i slutningen af kridttiden.
Q: Hvordan var Tarbosaurus' levested?
A: Tarbosaurus' levested var en fugtig flodslette gennemskåret af flodkanaler.
Q: Hvor var Tarbosaurus i fødekæden?
A: Tarbosaurus var et rovdyr i toppen af fødekæden.
Q: Hvad var Tarbosaurus' byttedyr sandsynligvis?
A: Tarbosaurus har sandsynligvis spist andre store dinosaurer som hadrosauren Saurolophus eller sauropoden Nemegtosaurus.
Q: Hvor mange eksemplarer af Tarbosaurus er der blevet fundet?
A: Der er fundet dusinvis af eksemplarer af Tarbosaurus.
Q: Hvad har forskerne været i stand til at studere med Tarbosaurus' rester?
A: Forskere har været i stand til at studere Tarbosaurus' fylogeni, kraniemekanik og hjernestruktur med dens rester.
Søge