Tarbosaurus var en stor kødædende theropod dinosaur fra Asien, især Mongoliet og Kina. Det var en tyrannosaurid dinosaurus, der levede i slutningen af kridttiden for ca. 70–65 millioner år siden (Maastrichtien). Som top-rovdyr i sit økosystem havde den en central rolle i nedretnings- og kadaverøkologi.
Udseende og størrelse
Tarbosaurus var en stor, tobenet rovdyr med kraftige bagben og en lang, tung hale, som fungerede som balanceredskab. Voksne individer var sandsynligvis omkring 10–12 meter lange og vejede måske i størrelsesordenen 4–6 ton (estimatet varierer mellem studier). Skallen var lang og robust, typisk over en meter i længden hos store individer. Forlemmerne var korte og kraftige, med to funktionelle fingre og store kloer, ligesom hos andre tyrannosaurider.
Kraniu, tænder og sanser
Tarbosaurus er kendt fra flere komplette kranier, hvilket har givet detaljeret indsigt i kraniemekanik og sansesystemer. Kranien var kraftigt forbenet og bar store, koniske tænder med savtakkede kanter – velegnet til at rive kød og bearbejde knogler. Tandudskiftning var løbende, så tabte tænder blev hurtigt erstattet.
Endocast-studier (afstøbninger af hjernehulrummet) viser, at Tarbosaurus havde veludviklede lugtesanser, og øjnene gav et vist grad af fremskudt syn, selvom afstandsvisningen var mindre end hos nogle nordamerikanske tyrannosaurider. Indre øre-strukturer antyder også relativt god hørelse og balance, passende for et aktivt, stort rovdyr.
Levevis og føde
Tarbosaurus beboede fugtige flodsletter med flodkanaler, søer og frodig vegetation – et miljø beskrevet fra sedimenterne i bl.a. Nemegt-formationen. I dette miljø var den et rovdyr i toppen af fødekæden. Den jagede formentlig store planteædere som hadrosauren Saurolophus og de store sauropodiske former som Nemegtosaurus, enten som aktiv jæger eller som ådselæder. Forskere har også fundet bidmærker på dinosaurknogler, som tyder på, at Tarbosaurus både dræbte og forbrugte byttedyr samt åd kadavre.
Diskussionen om jagtstrategi inkluderer både mulighederne for enkeltjagt og mere social adfærd (gruppejagt), men beviserne er foreløbige, og adfærdsspørgsmål er stadig omdiskuterede.
Fossiler, udbredelse og alder
Tarbosaurus er kendt fra snesevis af eksemplarer, inklusiv hele kranier, delvise og enkelte næsten komplette skeletter samt unge individer. Funnene stammer hovedsageligt fra det nuværende Mongoliet og dele af det nordlige Kina og er dateret til slutningen af kridttiden (ca. 70–65 mio. år siden). De bevarede rester giver et godt grundlag for studier af vækst, anatomi og variation inden for arten.
Systematik og slægtskab
Taxonomisk hører Tarbosaurus til familien Tyrannosauridae. Den mest kendte art er ofte omtalt som Tarbosaurus bataar. Der har længe været en videnskabelig debat om forholdet mellem Tarbosaurus og den nordamerikanske Tyrannosaurus (fx T. rex) — nogle forskere har forslået, at de kan være meget tætte slægtninge, mens andre fastholder dem som adskilte slægter baseret på forskelle i kranieform og andre anatomiske træk. Generelt betragtes Tarbosaurus dog i dag som en distinkt asiatisk tyrannosaurid.
Vækst og udvikling
Studier af både juvenile og voksne skeletter viser, at Tarbosaurus gennemgik store ændringer i proportionsforhold under væksten: unge dyr var mere slanke og havde relativt længere lemmer og smallere kranier, mens voksne udviklede de robuste kranier og kraftigere kroppe, som karakteriserer voksne rovdyr i denne gruppe. Vækstraterne synes at have været høje i ungdommen, som hos andre store theropoder.
Betydning for paleontologi
Tarbosaurus er vigtig for forståelsen af tyrannosauridernes evolution, især i Asien, og for sammenligninger mellem fauner i Asien og Nordamerika i slutningen af kridttiden. Omfattende materialer fra Mongoliet og Kina gør det muligt at undersøge fylogeni, kraniemekanik, hjernestruktur og økologi detaljeret, hvilket bidrager til viden om store kødædende dinosaurers liv og tilpasninger lige før masseuddøen i slutningen af kridttiden.
