Udbudssideøkonomi: teori, Laffer-kurve, Reagan og kritik
Udbudssideøkonomi forklaret: Laffer-kurven, Reagan-æraens skattelettelser, effekter og kritik af ulighed og “voodooøkonomi” — fordele, beviser og politisk debat.
Udbudssideøkonomi (ofte kaldet trickle-down-økonomi) er en økonomisk teori og en politisk retning, som bygger på antagelsen om, at lavere skatter og færre reguleringer øger incitamenterne til at arbejde, spare og investere. Ifølge tilhængere fører sænkede marginalskatter for højt beskattede grupper til mere investering i virksomheder, øget produktion og dermed højere samlet vækst. Hvis skatterne omvendt sættes for højt, hævdes det, at incitamentet til at producere og investere falder, og i ekstreme tilfælde kan virksomheder og kapital søge tilflugt i andre lande med lavere skattebyrder. Mange fortalere kombinerer skattelettelser med politikker som begrænsede offentlige udgifter, lav inflation og mindre regulering af økonomien.
Hvordan teorien forklarer effekter: Udbudssideøkonomi fokuserer på udbudssiden af økonomien (produktionskapaciteten) frem for efterspørgsel. Centrale elementer er:
- Lavere marginalskat på indkomst og kapital for at øge arbejdsudbud og investeringer.
- Lavere skattetryk på kapitalgevinster for at stimulere investering i virksomheder og aktiver.
- Afregulering for at reducere omkostninger for virksomheder og lette etablering af nye firmaer.
- Stram pengepolitik (lav inflation) for at skabe forudsigelighed og tillid til investeringer.
En af de mest kendte teoretiske forklaringer inden for udbudssideøkonomi er Arthur Laffers idé om Laffer-kurven. Ifølge Laffer vil statens skattemæssige provenu være lavt både ved skat på 0 % (ingen indtægter) og ved skat på 100 % (ingen incitament til at arbejde eller rapportere indkomst). Kurven antyder, at der findes et optimum, hvor skattekronerne er maksimale; hvis den aktuelle sats ligger til højre for dette maksimum, kan en skattelettelse øge de samlede skatteindtægter ved at øge økonomisk aktivitet. Kritiske pointer ved Laffer-kurven er, at den ikke fastsætter, hvor dette maksimum ligger i praksis, og at omfanget af den adfærdsmæssige respons (arbejde, investering, skatteunddragelse mv.) er et empirisk spørgsmål.
Historiske eksempler: Udbudssideøkonomi blev særligt markant i USA under præsident Ronald Reagan i 1980'erne. Top marginalskat på indkomst blev reduceret fra omkring 70 % før hans embedsperiode til ca. 50 % med de første reformer og senere til 28 % efter væsentlige skattelettelser i løbet af hans to perioder. Skatter på kapitalgevinster blev også sænket. Tilhængere peger på, at der derefter kom et økonomisk opsving i 1980'erne og vækst i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Lignende politikker blev også anvendt i andre lande, fx Storbritannien under Margaret Thatcher.
Kritik og modargumenter: Kritikere hævder, at de rigeste får større andel af indkomsten og at de forventede "dryppeffekter" til lavere indkomstgrupper er svage eller udebliver. Kritikpunkter omfatter blandt andet:
- Ulighed: Mange vurderer, at skattelettelser til de højeste indkomster øger indkomst- og formueuligheden.
- Offentlige finanser: Store skattelettelser uden tilsvarende udgiftsreduktioner kan give store budgetunderskud og øget offentlig gæld. Kritikere peger på perioder, hvor skattelettelser kombineret med øgede udgifter (fx militærudgifter) førte til større statsgæld.
- Begrænset væksteffekt: Empiriske studier finder ofte, at skattelettelser kan stimulere vækst, men at effekten sjældent er så kraftig, at den fuldt ud finansierer tabt skatteprovenu. Hvor meget vækst, der opstår, afhænger af økonomiens struktur, tidspunktet og detaljerne i skattestigningen/sænkningen.
- Politisk fordeling: Kritikere fremhæver, at skattelettelser ofte følges af nedskæringer i programmer for svage grupper, hvilket kan forværre sociale forhold.
En del af modstanden kommer også fra den retoriske betegnelse voodooøkonomi, som blev brugt af kritikere for at beskrive det, de så som ubegrundet tro på, at skattelettelser til de rige automatisk vil gavne alle. Historisk blev udtrykket bl.a. brugt i interne amerikanske politiske debatter om Reagan-eraens politik.
Empiri og økonomisk konsensus: Den empiriske litteratur er blandet. Nogle studier finder målbare effekter på investeringer og vækst fra lavere skatteprocenter, især hvis skattelettelserne forbedrer incitamenterne for produktion og innovation. Andre studier viser, at væksten ofte er moderat og ikke tilstrækkelig til at neutralisere provenutabet fuldt ud. Offentlige budgetanalyser (fx fra budgetkontorer) anvender ofte "dynamisk scoring" for at indregne vækstvirkninger, men disse effekter er usikre og afhænger stærkt af antagelser om adfærd og tidshorisont.
Moderne eksempler på policy-læring: Eksempler som skattelettelser i visse amerikanske delstater (fx Kansas i 2012) har illustreret risici: store lokale skattelettelser førte i nogle tilfælde til store indtægtstab, negative effekter på offentlig service og efterfølgende politisk tilbagerulning. Samtidig har lande, der har kombineret skattelettelser med brede reformer (fx forenklet skattegrundlag, investering i uddannelse og infrastruktur), nogle gange opnået mere holdbar vækst.
Opsummering: Udbudssideøkonomi fokuserer på at øge økonomiens produktive kapacitet gennem skattelettelser, lav inflation og færre reguleringer. Teorier som Laffer-kurven viser, at skatters effekt på provenu afhænger af adfærdsreaktioner, men hvor stor effekten er, er et empirisk spørgsmål og varierer efter kontekst. Diskussionen er i høj grad politisk og afhænger af, hvordan politikkerne udformes, hvilke udgiftsbesparelser (hvis nogen) der gennemføres, og hvilke supplerende reformer der iværksættes. Mange økonomer anerkender, at skattelettelser kan stimulere vækst, men der er bred uenighed om størrelsen af denne effekt og om fordelingen af gevinsterne.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er udbudsøkonomi?
A: Udbudssideøkonomi, også kendt som trickle-down-økonomi, er en teori, der går ud på, at hvis skatterne sænkes for de rigeste mennesker i samfundet, vil de bruge deres ekstra penge til at investere i økonomien.
Spørgsmål: Hvad mener tilhængerne af udbudsøkonomi?
A: Tilhængere af udbudssideøkonomi mener, at skatter straffer produktiviteten, og at hvis de blev sænket, ville folk producere flere varer og tjenesteydelser, hvis de blev sænket. De går også ind for begrænsede offentlige udgifter, lav inflation og mindre regulering af økonomien.
Spørgsmål: Hvem støttede udbudsøkonomi med en teori kaldet Laffer-kurven?
Svar: Økonomen Arthur Laffer støttede økonomien på udbudssiden med en teori kaldet Laffer-kurven.
Spørgsmål: Hvordan blev udbudsøkonomi anvendt under Ronald Reagans præsidentperiode?
A: Under Ronald Reagans præsidentperiode i 1980'erne blev indkomstskatterne for de rigeste amerikanere sænket fra 70 % til 50 % til 28 %, og kapitalgevinstskatterne blev sænket.
Spørgsmål: Hvad siger tilhængere af den økonomiske politik på udbudssiden om dem?
A: Tilhængere af den økonomiske politik på udbudssiden nævner, at disse skattelettelser har resulteret i økonomisk opsving i 1980'erne og det stærke økonomiske boom i 1990'erne og det første årti af det 21. århundrede.
Spørgsmål: Hvilken kritik er der af disse politikker?
A: Kritikere af den økonomiske politik på udbudssiden siger, at den resulterer i en større kløft mellem rig og fattig ved at give de rige flere penge, uden at de fattigere personer eller familier får meget ud af det. De kritiserer også, at skattelettelser medfører, at der skæres i programmer for dem, der har mest brug for det. Desuden påpeger kritikerne, at store skattelettelser kombineret med øgede militærudgifter har resulteret i en statsgæld.
Spørgsmål: Hvad er voodooøkonomi?
A: Voodoo Economics er en anden betegnelse for Supply Side Economics, som antyder, at en skattelettelse for rige personer eller virksomheder vil resultere i, at pengene vil strømme ned til fattigere personer eller familier, selv om dette sjældent sker.
Søge