Udbudssideøkonomi
Udbudssideøkonomi (ofte kaldet trickle-down-økonomi) er en teori om, at hvis skatterne blev sænket for de rigeste mennesker i samfundet, ville de rige bruge deres ekstra penge til at investere i økonomien, men hvis skatterne blev forhøjet, ville de rige forlade landet og investere et andet sted, hvor skattesatserne er lavere. Folk, der støtter udbudsøkonomi, mener, at skatter straffer produktiviteten, og hvis de blev sænket, ville folk producere flere varer og tjenesteydelser. Mange tilhængere af udbudssideøkonomi støtter også ting som begrænsede offentlige udgifter, lav inflation og mindre regulering af økonomien.
Økonomen Arthur Laffer støttede økonomien på udbudssiden med en teori kaldet Laffer-kurven. Ifølge teorien får staten ingen penge, hvis skatterne er for høje - ingen ville betale dem - og at staten ikke får nok penge, hvis skatterne er for lave. Teorien fastslog også, at hvis skatterne var for høje, ville økonomien være mindre produktiv, og det ville give regeringen færre penge, og at hvis skatterne var lave, ville økonomien være produktiv, og regeringen ville få flere penge.
Udbudssideøkonomi blev brugt, mens Ronald Reagan var præsident i 1980'erne. Indkomstskatterne for de rigeste amerikanere blev sænket fra 70 % til 50 % til 28 % i løbet af hans to perioder. Skatterne på kapitalgevinster blev også sænket. Tilhængere af udbudssideøkonomi nævner, at disse skattelettelser har resulteret i økonomisk opsving i 1980'erne og det stærke økonomiske boom i 1990'erne og det første årti i det 21. århundrede.
Kritikere af økonomien på udbudssiden siger, at de rige tjener en masse penge i håb om, at en meget lille del af dem vil strømme ned til de fattige, og de kalder det voodooøkonomi. Mange kritikere siger, at den økonomiske politik på udbudssiden er dårlig, fordi den resulterer i en større kløft mellem de rige og de fattige. De kritiserer også, at skattenedsættelsen resulterer i, at der skæres i programmer for de fattige, der har brug for det. Andre kritikere påpeger, at store udbudsorienterede skattelettelser i kombination med stigninger i militærudgifterne har resulteret i, at staten har en stor gæld.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er udbudsøkonomi?
A: Udbudssideøkonomi, også kendt som trickle-down-økonomi, er en teori, der går ud på, at hvis skatterne sænkes for de rigeste mennesker i samfundet, vil de bruge deres ekstra penge til at investere i økonomien.
Spørgsmål: Hvad mener tilhængerne af udbudsøkonomi?
A: Tilhængere af udbudssideøkonomi mener, at skatter straffer produktiviteten, og at hvis de blev sænket, ville folk producere flere varer og tjenesteydelser, hvis de blev sænket. De går også ind for begrænsede offentlige udgifter, lav inflation og mindre regulering af økonomien.
Spørgsmål: Hvem støttede udbudsøkonomi med en teori kaldet Laffer-kurven?
Svar: Økonomen Arthur Laffer støttede økonomien på udbudssiden med en teori kaldet Laffer-kurven.
Spørgsmål: Hvordan blev udbudsøkonomi anvendt under Ronald Reagans præsidentperiode?
A: Under Ronald Reagans præsidentperiode i 1980'erne blev indkomstskatterne for de rigeste amerikanere sænket fra 70 % til 50 % til 28 %, og kapitalgevinstskatterne blev sænket.
Spørgsmål: Hvad siger tilhængere af den økonomiske politik på udbudssiden om dem?
A: Tilhængere af den økonomiske politik på udbudssiden nævner, at disse skattelettelser har resulteret i økonomisk opsving i 1980'erne og det stærke økonomiske boom i 1990'erne og det første årti af det 21. århundrede.
Spørgsmål: Hvilken kritik er der af disse politikker?
A: Kritikere af den økonomiske politik på udbudssiden siger, at den resulterer i en større kløft mellem rig og fattig ved at give de rige flere penge, uden at de fattigere personer eller familier får meget ud af det. De kritiserer også, at skattelettelser medfører, at der skæres i programmer for dem, der har mest brug for det. Desuden påpeger kritikerne, at store skattelettelser kombineret med øgede militærudgifter har resulteret i en statsgæld.
Spørgsmål: Hvad er voodooøkonomi?
A: Voodoo Economics er en anden betegnelse for Supply Side Economics, som antyder, at en skattelettelse for rige personer eller virksomheder vil resultere i, at pengene vil strømme ned til fattigere personer eller familier, selv om dette sjældent sker.
