Stanley Cup-slutspillet er en turnering med eliminering i National Hockey League.

For at vinde Stanley Cup skal et hold vinde 16 slutspilskampe, 4 i hver af de 4 runder.

Slutspillet har 4 runder. Hver runde er en serie i bedst-af-syv kampe. Det betyder, at der spilles op til syv kampe, indtil et hold vinder 4 af kampene. De første tre runder afgør, hvilket hold fra hver konference der går videre til sidste runde. Den sidste runde kaldes Stanley Cup-finalerne. Vinderen af denne række af kampe bliver NHL- og Stanley Cup-vinder.

Den første runde af slutspillet kaldes Conference Quarterfinals. Der er fire kampe i hver konference. Vinderne af første runde går videre til anden runde. Tredje runde er Conference Finals. De to hold, der er tilbage i hver konference (Eastern Conference og Western Conference), spiller mod hinanden. Konferencemestrene går videre til Stanley Cup-finalerne.

I de første tre runder har det bedst placerede hold hjemmebanefordel i den første runde. I Stanley Cup-finalen går den til det hold, der har den bedste statistik i den ordinære sæson. Holdet med hjemmebanefordel er vært for kamp 1, 2, 5 og 7, mens modstanderen er vært for kamp 3, 4 og 6 (kamp 5-7 spilles "om nødvendigt").

I modsætning til kampe i den regulære sæson, som har et ændret format for overtidsspil (3 skøjteløbere og en målmand pr. side), har slutspilsspil almindelige hold (5 skøjteløbere og en målmand pr. side) og spilles alle som sudden death-format.

Holdudtagelse og seedning

Slutspillet består af 16 hold i alt — 8 fra hver konference. Holdene kvalificerer sig på baggrund af point i den ordinære sæson, og seedningen (placeringen 1–8 i hver konference) bestemmer hvem der møder hvem i første runde. Den konkrete parring kan påvirkes af divisionsopdelingen og vildkortplaceringer, men et almindeligt udgangspunkt er, at højere seed møder lavere seed (fx 1 vs. 8, 2 vs. 7 osv.). Ved pointlighed mellem hold i slutstillingen anvendes tiebreakere som antal sejre i regulær tid/overtid, indbyrdes opgør og målforskel for at placere holdene.

Serieformat og hjemmebanefordel

Hver serie spilles bedst-af-syv efter et mønster, der oftest er 2–2–1–1–1: de to første kampe spilles hos det hold med hjemmebanefordel, næste to hos modstanderen, og så skiftevis for de sidste tre kampe (hvis nødvendigt). Dette betyder, at holdet med hjemmebanefordel har kampene 1, 2, 5 og 7 på egen is. I særlige tilfælde kan arena-logistik eller rejseafstande føre til en anden rækkefølge, men 2–2–1–1–1 er standarden.

Kamplængde, pauser og overtid

Slutspilskampe følger samme spilregler som ordinære kampe med hensyn til icing, offsides og udvisninger, men ved uafgjort efter tre perioder spiller man fulde 20-minutters sudden death-overtidsperioder med 5 mod 5 indtil et mål falder. Der er fulde is-resurfaceringer og pauser mellem overtime-perioderne, så en enkelt kamp kan vare mange timer. Det betyder også, at der ikke benyttes shootouts i slutspillet — en kamp afsluttes kun ved, at der scores i overtid.

Begreber og traditioner

  • Sweep: Når et hold vinder en serie 4–0.
  • Game 7: Den afgørende syvende kamp i en serie — ofte omtalt som den mest intense kampsituation i hockey.
  • Stanley Cup-trofæet: Efter at have vundet finalen får spillerne og klubben retten til at løfte trofæet på isen. Stanley Cup er også en historisk pokal, hvor vinderens spillernavne indgraveres, og der følger mange traditioner, fx individuelle "dage med Cup" for spillerne.

Tidsrum og varighed

Slutspillet begynder typisk i april umiddelbart efter den ordinære sæson og slutter i juni, afhængigt af hvor mange kampe der skal spilles. En fuld slutspilsperiode varer ofte 6–8 uger, men kan være længere ved mange syv-kamps-serier og lange overtidsspil.

Bemærkninger om ændringer

NHL-formatet har udviklet sig over tid (fx midlertidige ændringer i sæsoner påvirket af særlige omstændigheder som COVID-19), men ovenstående beskriver den almindelige struktur og de regler, som gælder i normale NHL-sæsoner.