Attitude Era var en periode i World Wrestling Federation og professionel wrestlings historie. Den opstod som en reaktion på Monday Night Wars med WCW og ECW. Den startede officielt den 9. november 1997 ved Survivor Series 1997 med Montreal Screwjob og debuten for "WWF Attitude"-logoet, kulminerede med afslutningen af Monday Night Wars i 2001 og sluttede den 6. maj 2002, da WWF blev omdøbt til WWE med markedsføringskampagnen "Get the 'F' Out". Perioden definerede et skifte i tone, stil og målgruppe hos WWF/WWE, og blev en markant epoke i moderne wrestlinghistorie.
Attitude Era professional, ligesom 1980'ernes wrestlingboom, gjorde wrestling mere populært i USA fra slutningen af 1990'erne til begyndelsen af 2000'erne. Seertal på tv og pay-per-view nåede deres højeste niveauer. Attitude Era var anderledes end den mere traditionelle WWF-programmering. Den forsøgte at tiltrække den unge voksne målgruppe. Det skete ved at gøre produktet til en mere kontroversiel "chokværdi"-underholdningsform. Dette svarede til genren "Trash TV", som blev populær i 1990'erne.
Kendetegn og kreative forandringer
Attitude Era indførte en række kreative ændringer: mere rå dialog, voksenhumor, blodige kampe, hardcore-stilarter og grænseoverskridende storylines. Produktion og præsentation blev mere filmisk med mørkere lys, hurtigere kameraarbejde og en mere rock-orienteret soundtrack. Kvinderne fik både mere synlige roller som underholdningsfigurer og senere som seriøse konkurrenter, men disse roller var ofte præget af seksualiserede gimmicks i periodens tidlige år.
Nøglepersoner og storylines
- Stone Cold Steve Austin – hans antiautoritet-karakter og fejder med Vince McMahon gjorde ham til femtitallets største stjerne og et ikon for Attitude-eraens ånd.
- The Rock – karisma og evne til at tale til publikum gjorde ham til både fanfavorit og senere Hollywood-stjerne.
- D-Generation X – en gruppe (med bl.a. Shawn Michaels, Triple H og Chyna) der brugte provokerende skuespil og grove indslag for at appellere til unge seere.
- Mick Foley (Mankind, Cactus Jack) – kendt for ekstreme, hårdføre matches og mindeværdige stunts.
- Andre vigtige navne – Undertaker, Kane, Triple H, Kurt Angle, Chris Jericho og mange flere bidrog til historiens bedste feud- og titelprogrammer.
Forretningsmæssig effekt og seertal
Under Attitude Era voksede WWF’s markedsandele og indtægter markant. Programmet Raw konkurrerede direkte mod WCW Nitro i de såkaldte Monday Night Wars, hvor seertal og live-tilskuertal tit var meget høje. Pay-per-view-besøg (buys) steg, og store events som WrestleMania oplevede betydelige kommercielle succeser.
Kontroverser og kritik
Attitude Era blev mødt med kritik for grafisk vold, sexistiske fremstillinger og grænseoverskridende storylines. Perioden indeholdt segmenter, der i dag ville blive betragtet som problematiske, og den tiltrak både medieopmærksomhed og politisk debat om tv-vold og børn som seere. Der skete også tragiske hændelser i perioden, blandt andet dødsfaldet som ramte wrestling-miljøet hårdt og påvirkede sikkerheds- og arbejdsvilkår i branchen.
Afslutning og arv
Attitude Era sluttede officielt i 2002, da WWF skiftede navn til WWE og begyndte at tone sit produkt ned i årene efter – blandt andet med en gradvis overgang mod en mere familievenlig profil (den såkaldte "PG Era"). Perioden efterlod sig dog et varigt aftryk: den gjorde pro wrestling mainstream, fremavlede superstjerner som fortsat er kendte uden for wrestlingkredse, og påvirkede, hvordan live-tv-underholdning kunne udformes for at tiltrække unge voksne.
Eftermæle
Historikere og fans vurderer Attitude Era forskelligt: nogle hylder den for at have reddet WWF fra konkurs og for den kreative frihed, den gav talenterne; andre kritiserer dens metoder og de menneskelige omkostninger. Uanset vurdering står perioden som en vigtig og formativ epoke i moderne wrestlinghistorie med betydelig kulturel indflydelse.

