Sydtyrol (Alto Adige): Autonom, tosproget provins i Norditalien
Sydtyrol (Alto Adige) – autonom, tosproget perle i Norditalien: dramatiske alper, kulturel blanding, Bolzano og Merano. Oplev natur, tradition og madkultur.
Sydtyrol, også kendt under det italienske navn Alto Adige (tysk: Südtirol), er en selvstændig provins i Norditalien. Sammen med provinsen Trento udgør den regionen Trentino-Alto Adige/Südtirol. Provinsen dækker et areal på omkring 7.400 kvadratkilometer. Ifølge folketællingen i 2011 boede der ca. 511.750 mennesker; i de følgende år er befolkningstallet steget, så det i praksis ligger omkring en halv million (afhængigt af opgørelsesår). Hovedstaden i provinsen er byen Bolzano. Provinsen grænser mod Graubünden og Lombardiet i vest, Tyrol og Salzburg i nord samt Trentino og Veneto i syd.
Geografi og klima
Sydtyrol ligger i de centrale Alper og domineres af høje bjergkæder, dybe dale og karakteristiske kalkstensfjelde som Dolomitterne, der er opført på UNESCOs verdensarvsliste. Landskabet varierer fra alpine områder med gletsjere og højfjeld til mere milde dalstrøg, hvor der dyrkes frugt (især æbler) og vin. Klimaet veksler tilsvarende: kolde, snesikre vintre i højderne og forholdsvis milde somre i lavere dale.
Sprog, kultur og befolkning
Selv om provinsen er en del af Italien, taler størstedelen af befolkningen tysk. Omkring en fjerdedel taler italiensk, og mange af dem bor i de to største byer (Bolzano og Merano). I nogle dale tales et tredje regionalt sprog, ladin, som også har officiel status i de områder, hvor det anvendes. Både italiensk og tysk er officielle sprog i provinsen, og ladin har officiel status i visse kommuneområder.
Sprogfordelingen har praktiske konsekvenser: skolevæsenet er i vid udstrækning opdelt efter sproggrupper, offentlig administration fungerer tosproget, og der gælder særlige garantier for sproglig repræsentation i ansættelser i den offentlige sektor (den såkaldte proporz-ordning).
Politik og autonomi
Provinsen Sydtyrol/Alto Adige nyder høj grad af selvstyre. Den har sin egen lovgivende forsamling og et regionalt selvstyre, der kan udstede mange love inden for områder som uddannelse, kultur, lokal økonomisk politik og beskæftigelse. Autonomien bygger på en række internationale og nationale aftaler efter Anden Verdenskrig, herunder Gruber–De Gasperi-aftalen, og et særligt autonomistatus (andet autonomistatut) som blev implementeret i praksis i løbet af 1970'erne.
På partipolitisk plan har det sydtyrolske folkeparti (Südtiroler Volkspartei, SVP) været dominerende siden oprettelsen af de regionale institutioner efter 1948. En langvarig leder på provinsniveau var Luis Durnwalder, som var landeshauptmann fra 1989 til 2014. Siden 2014 er landeshauptmann (provinspræsident) Arno Kompatscher, også fra SVP.
Økonomi og infrastruktur
Sydtyrol har en af Italiens mest velstående og økonomisk stabile regioner målt pr. indbygger. Økonomien bygger på en blanding af landbrug (især frugt- og vindyrkning), skovbrug, små og mellemstore industrivirksomheder, håndværk samt betydelig turisme. Turisme er en vigtig indtægtskilde hele året: vinterturisme til skisportssteder og sommer-/vinteraktiviteter i Dolomitterne.
Transportmæssigt er området et vigtigt transitkryds mellem Italien og Østrig. Motorvejen gennem Brenner-passet (A22/E45) og den jernbaneforbindelse, der løber via Brenner, er centrale trafikårer. Der arbejdes desuden på at forbedre jernbaneforbindelserne gennem projekter som Brenner Base Tunnel for at øge kapaciteten og reducere godstrafik på vej.
Historie og navne
Sydtyrol var historisk del af det habsburgske Tyrol og blev efter Første Verdenskrig overført til Italien ved Saint-Germain-traktaten i 1919. I 1920'erne og 1930'erne iværksatte fascistiske regeringer en omfattende politik med italiensk sprog- og kulturdominans, hvilket skabte alvorlige spændinger. Efter Anden Verdenskrig førte internationale forhandlinger til særlige garantier for lokalbefolkningen og senere til udformningen af provinsens autonome status.
Sydtyrol er det mest almindelige navn for provinsen på gammelt engelsk. Tysk- og ladinisktalende kalder normalt området for Südtirol. Det officielle navn er provinsen Bolzano (på italiensk: Provincia autonoma di Bolzano - Alto Adige; på tysk: Autonome Provinz Bozen - Südtirol; på ladin: Provinzia autonoma de Balsan/Bulsan - Südtirol).
Kultur, natur og turisme
Kulturen i Sydtyrol er et samspil mellem centraleuropæiske og italienske traditioner. Arkitektur, køkkenet og folkelige skikke afspejler denne blanding: man finder både tyrolsk alpine traditioner og italienske bytraditioner. Ladin-samfundene i højdalen bevarer en særlig kulturarv med eget sprog, håndværk og traditioner.
Dolomitterne, alpine vandreruter, skisportssteder samt kulturelle arrangementer i byer som Bolzano og Merano gør provinsen til et populært rejsemål. Nationalparker og naturreservater beskytter områdets biodiversitet og tilbyder muligheder for friluftsliv året rundt.
Samlet set er Sydtyrol/Alto Adige et område med stærk regional identitet, høj levestandard, to- og tresproget administration samt en balance mellem naturbeskyttelse og økonomisk aktivitet — alt sammen forankret i en særlig autonom status inden for den italienske stat.
Navn
Navnet Alto Adige stammer fra floden Adige. "Alto" betyder "øverste", fordi den øverste del af floden løber gennem provinsen.
Navnet blev først skabt af franskmændene under Napoleon for at adskille (påpege: forskel) dette italiensksprogede område fra det østrigske imperiums Tyrol, der ligger lige nordpå.
Historie
Mellem renæssancen og det 19. århundrede blev hele området, der oprindeligt kun var befolket af latiner fra Romerrigets tid, i høj grad tyskgjort. I århundrederne før Napoleon var det kun Dolomitområdet i den vestlige del af det nuværende Sydtyrols område (især Val Venosta nær Merano), der forblev neolatinsk.
Østrig kontrollerede området under navnet Sydtyrol indtil 1918 og gennemførte en fuldstændig germaniseringspolitik efter de italienske uafhængighedskrige.
Efter Første Verdenskrig blev Sydtyrol, på trods af at indbyggerne næsten udelukkende var tysktalende, ved Saint-Germain-traktaten overdraget til Kongeriget Italien, og navnet blev officielt ændret til Alto Adige. Dette skete på baggrund af ønskerne fra de italienske irredentister, der betragtede Alto Adige som et geografisk område i Italien og baserede dette på det faktum, at området oprindeligt havde været overvejende "ladinisk sprog" indtil det 14. århundrede. Desuden støttede den fascistiske regering industrialiseringen af provinsen for at tiltrække italienske indvandrere: som følge af denne "italianisering" har 120 000 mennesker eller 23 % af befolkningen i dag italiensk som modersmål, hvilket er et fald fra 135 000 i 1960 (35 %) til 135 000 i dag.
Det regerende politiske parti i Sydtyrol er "Südtiroler Volkspartei", som har haft absolut flertal siden 1947 på grund af det store antal tysktalende personer. Lige efter Anden Verdenskrig talte ca. 65 % af befolkningen tysk som modersmål, ca. en tredjedel talte italiensk, og ca. 5 % talte ladinisk. Ved folketællingen i 2011 var procenterne som følger: 63 %, 23 % og 4 % (yderligere 10 % er indvandrere fra lande uden for Italien).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Sydtyrol også kendt som?
A: Sydtyrol er også kendt under det italienske navn Alto Adige (tysk: Südtirol, italiensk: Alto Adige, sydbayersk: Sidtiroul).
Sp: Hvilken region udgør Sydtyrol sammen med provinsen Trento?
Svar: Sydtyrol udgør regionen Trentino-Alto Adige/Südtirol sammen med provinsen Trento.
Sp: Hvor stor er provinsen Sydtyrol?
Svar: Provinsen har et areal på 7 400 km2.
Sp: Hvad er hovedstaden i Sydtyrol?
Svar: Sydtyrols hovedstad er Bolzano.
Sp: Hvilke sprog tales der i dele af provinsen?
Svar: I dele af provinsen tales tysk, italiensk og ladinisk, og det er officielt.
Sp: Hvilket politisk parti har regeret siden 1948 i Sydtyrol? Svar: Det sydtyrolske folkeparti har regeret siden 1948.
Søge