Toki Pona (på toki pona betyder det godt sprog eller enkelt sprog) er et konstrueret (opdigtet) sprog. Sonja Lang (tidligere Sonja Elen Kisa), en canadisk oversætter og sprogforsker, har lavet sproget. Det er baseret på enkle idéer, der er kendt i alle kulturer. Det er ikke skabt til at være et internationalt hjælpesprog (et sprog til kommunikation mellem folk, der taler forskellige sprog). Det er beregnet til at afprøve idéer om minimalisme og pidgins. Det er påvirket af taoistiske idéer. Det har kun 120 rodord, selv om der er over 50 000 forskellige kombinationsmuligheder. Toki Pona er meget afhængig af at udtrykke idéer ved at bruge rodord sammen. Jan pona betyder f.eks. ven på toki pona (bogstaveligt talt betyder det: god person).

Normalt bruger toki pona det latinske alfabet, men mange toki pona-talere bruger andre skriftsystemer til dette sprog. Der er gjort forsøg på at skabe et skriftsystem baseret på piktogrammer, men det er ikke lykkedes særlig godt.


 

Oprindelse og formål

Toki Pona blev udviklet af Sonja Lang omkring år 2001. Ideen var at skabe et ekstremt simpelt sprog for at udforske, hvordan et minimalistisk ordforråd og en simpel grammatik påvirker tænkning, kommunikation og kreativitet. Sproget er inspireret af universalistiske og minimalistiske idéer fra forskellige kulturer og traditioner, herunder taoisme. Det er ikke primært lavet for at blive et verdenssprog, men som et værktøj til eksperiment, kunst og refleksion.

Ordforråd og grammatik i korte træk

Toki Pona bygger på et meget lille ordforråd: omkring 120–125 grundord (ofte kaldet rodord eller "root words"). Det lille ordforråd betyder, at mange betydninger udtrykkes ved at kombinere ord i korte fraser eller ved at lade konteksten styre tolkningen. Ambiguitet er ofte en central del af sprogets charme og funktion.

  • Partikler og struktur: Sproget bruger enkelte partikler, som styrer ordenes rolle i sætningen. Nogle af de vigtigste er:
    • li – adskiller subjekt fra prædikat (bruges normalt når subjektet ikke er mi eller sina).
    • e – markerer direkte objekt.
    • la – indleder en kontekstuel eller adverbiel frase (fx tid, sted, betingelse).
    • pi – bruges til at samle og modificere en gruppe ord efter et substantiv (gruppering).
    • o – vokrativer/imperativ eller opfordring.
  • Sætningsmøde: Grundlæggende ordstilling er ofte (men ikke uforanderligt) subjekt – prædikat – objekt. Adjektiver og beskrivelser kommer oftest efter det ord, de beskriver.
  • Sproglig økonomi: I stedet for specialiserede termer kombineres enkle ord: fx kan ilo moku betyde "bestik" eller "redskab til at spise", afhængigt af kontekst.

Fonologi og skrift

Toki Pona har en relativt enkel lydstruktur med få vokaler (a, e, i, o, u) og et begrænset antal konsonanter, hvilket gør udtalen let for mange. Sprogets stavelsesmønster foretrækker enkle stavelser uden konsonantklynger, hvilket gør ordene korte og lette at udtale.

Det mest almindelige skriftsystem er det latinske alfabet. Der findes også alternative scripts og piktogrammer, hvoraf nogle er kendt i fællesskabet (fx Sitelen pona og andre visuelle systemer). Disse kreative skriftformer har dog aldrig opnået samme udbredelse som den latinske skrift, og de er ofte brugt i kunstneriske eller eksperimenterende sammenhænge.

Eksempler

  • mi pona. — "Jeg er god / Jeg har det godt."
  • sina wile moku. — "Du vil spise / Du er sulten."
  • ona li moku e kili. — "Han/hun spiser frugt."
  • mi jan pona. — "Jeg er en ven / Jeg er en god person."

Fællesskab og brug

Toki Pona bruges af en lille, aktiv global fællesskab af entusiaster: konstruerede sprog-entusiaster, kunstnere, poeter, pædagoger og folk, der er interesseret i minimalisme og tankemodeller. Der findes online-ordlister, fora, læringsmaterialer, oversættelser af korte tekster og kreative projekter som digte, sange og visuelle værker bygget omkring sproget.

Hvorfor prøve Toki Pona?

At lære eller lege med Toki Pona kan give indsigt i, hvordan sprog former tanker, og hvordan forenkling påvirker kommunikation. Det er et godt værktøj til kreative sproglige eksperimenter, til at øve sproglig økonomi, eller bare som en sjov intellektuel udfordring.

Hvis du er nysgerrig, kan du starte med at lære de grundlæggende rodord og nogle partikler, øve enkle sætninger og læse tekster fra fællesskabet — fællesskabet er ofte åbent og hjælpsomt overfor nye talere.