Soludbrud
Et soludbrud eller en soludbrud er en pludselig lysning, der observeres over Solens overflade. Det er en stor energiafgivelse på op til 6 × 1025 joule energi. Energien udgør ca. en sjettedel af den samlede energi, der frigives fra Solen hvert sekund, svarende til 160 000 000 000 000 megaton TNT. Det kan også sammenlignes med komet Shoemaker-Levy 9's nedslag i Jupiter. Frigivelsen efterfølges derefter af en kolossal koronal masseudstødning, også kendt som en CME. Det første udbrud frigør skyer af elektroner, ioner og atomer gennem Solens korona ud i rummet. Disse skyer når normalt frem til planeten Jorden en dag eller to efter, at dette er sket. Et soludbrud omtales undertiden som et andet fænomen i andre stjerner, f.eks. stjerneskud.
Soludbrud påvirker alle lag af solens atmosfære, f.eks. fotosfæren, kromosfæren og koronaen. Soludbrud producerer stråling i hele det elektromagnetiske spektrum i alle bølgelængder fra radiobølger til gammastråler. Det meste af energien går til frekvenser uden for dens område, og derfor kan de fleste af udbruddene ikke ses med det blotte øje. Soludbrud observeres (ses) med særlige instrumenter. Soludbrud opstår i aktive områder omkring solpletter. Soludbrud drives af den pludselige frigivelse af magnetisk energi, der er lagret i koronaen. De samme energiafgivelser kan give anledning til koronale masseudkast (CME), selv om sammenhængen mellem CME'er og flares stadig ikke er kendt.
Røntgenstråler og UV-stråler, der frigives af soludbrud, kan påvirke Jordens ionosfære. Derfor kan radiokommunikation, radarer og andre apparater blive forstyrret i kort tid. Richard Christopher Carrington var den første person, der observerede et soludbrud i 1859. Carrington havde observeret lysninger af små områder inden for en solpletgruppe. Der er også blevet observeret stjerneskud på flere andre stjerner. Soludbrud kan være "aktive" med flere udbrud om dagen eller "stille" med flere udbrud hver uge. Soludbrud opstår i løbet af den 11-årige cyklus (solcyklus). Der er færre "store udbrud" end mindre udbrud.
Afspil medier Soludbrud og dets fremspring registreret den 7. juni 2011 af SDO i ekstrem ultraviolet lys.
To på hinanden følgende billeder af et soludbrud. Solskiven var blokeret på disse billeder for at gøre udbruddet bedre synligt.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en soludbrud?
A: En soludbrud er en pludselig lysning, der observeres over Solens overflade. Det er en stor energiafgivelse på op til 6 × 1025 joule energi, hvilket er ca. en sjettedel af den samlede energi, der frigives fra Solen hvert sekund svarende til 160.000.000.000.000 megaton TNT.
Spørgsmål: Hvordan påvirker en soludbruddet atmosfæren?
Svar: Soludbrud påvirker alle lag af solens atmosfære, f.eks. fotosfæren, kromosfæren og koronaen. Soludbrud producerer stråling i hele det elektromagnetiske spektrum i alle bølgelængder fra radiobølger til gammastråler. Røntgenstråler og UV-stråler, som frigives af soludbrud, kan også påvirke Jordens ionosfære.
Spørgsmål: Hvor ofte forekommer soludbrud?
Svar: Soludbrud kan være "aktive" med flere udbrud om dagen eller "stille" med flere udbrud om ugen. De forekommer normalt i løbet af en 11-årig cyklus (solcyklus). Der er færre "store udbrud" end mindre udbrud.
Spørgsmål: Hvem var den første person, der observerede et soludbrud?
Svar: Richard Christopher Carrington var den første person, der observerede et soludbrud i 1859, da han opdagede lysninger af små områder i en solpletgruppe.
Spørgsmål: Ligner stjerneudbrud på samme måde som soludbrud?
A: Ja, stjerneskud er også blevet observeret på flere andre stjerner og er lignende fænomener som dem, der ses ved soludbrud.
Spørgsmål: Er det muligt for mennesker at se disse begivenheder med deres egne øjne?
A: Nej, det meste af energien går uden for vores rækkevidde, så de fleste af disse begivenheder kan ikke ses af mennesker uden særlige instrumenter.
