Sherlock Holmes er en fiktiv detektiv skabt af Sir Arthur Conan Doyle. Han optrådte første gang i romanen A Study in Scarlet (på dansk ofte kaldet Et studie i rødt) i 1887, og hans mest berømte enkeltstående historie er romanen Baskervilles hund (The Hound of the Baskervilles), som udkom som føljeton i 1901–1902.

Mange af historierne er blevet lavet til både film og tv-dramaer. Han er en detektiv, der ved hjælp af observation, logisk slutning og viden om mange emner forsøger at finde ud af, hvem der har begået forbrydelser. Der findes flere mindesmærker og museer i London, der er dedikeret til ham — blandt andet Sherlock Holmes-museet ved 221B Baker Street og en bronzestatue nær Baker Street-stationen. Holmes er kendt for sit skarpe sind og for at løse selv de mest vanskelige og mærkelige sager. Han arbejder tæt sammen med sin ven og biograf, Dr. John H. Watson, en pensioneret officer og læge fra hæren. Holmes spiller violin og ryger pibe; i illustrationer og senere film er han også ofte set med den karakteristiske jagt-kasket (deerstalker) og forstørrelsesglasset. Når han ikke har nogen sager at løse, bruger han nogle gange stoffer — især kokain — hvilket afspejler samtidens holdninger og også viser hans menneskelige sider. Han optrådte første gang i 1887 og er siden blevet et globalt ikon for rationalitet og detektivkunst. Folk bliver nogle gange overraskede, fordi han tager kokain og morfin, især i de tidlige fortællinger, hvor stofforbruget bruges til at illustrere kedsomhed og jagten på intellektuel stimulans.

Karakter og arbejdsmetoder

Sherlock Holmes bygger i høj grad på observation og induktiv/deduktiv slutning: han lægger mærke til små detaljer, som andre overser, og bruger dem til at danne hypoteser, som han tester gennem efterforskning. Han benytter kemiske analyser, fingeraftryk, skjulte koder, forklædninger og netværk af kontakter i Londons underverden. Holmes' metode påvirkede senere udviklingen af moderne retsmedicin og populæropfattelsen af detektivarbejde.

Venskab med Dr. Watson

Dr. Watson fungerer som fortæller i langt de fleste historier og som modvægt til Holmes’ til tider kolde logik. Watsons empati, praktiske sans og militære baggrund supplerer Holmes’ intellektuelle tilgang. Deres samarbejde — både professionelt og som venskab — er en af seriens bærende elementer.

Værker og udgivelser

  • Romaner: A Study in Scarlet (1887), The Sign of the Four (1890), The Hound of the Baskervilles (1901–02), The Valley of Fear (1914–15).
  • Novellesamlinger: The Adventures of Sherlock Holmes (1892), The Memoirs of Sherlock Holmes (1894), The Return of Sherlock Holmes (1905), His Last Bow (1917) og The Case-Book of Sherlock Holmes (1927).
  • De fleste fortællinger er fortalt af Watson og varierer mellem korte mysterier og mere komplekse plots med internationale forbindelser.

Berømte sager

  • Et studie i rødt (A Study in Scarlet) — Holmes’ første fremtræden, hvor han og Watson mødes og løser en mordgåde.
  • The Sign of the Four — en sag med skatte, hemmelige aftaler og romantik.
  • The Hound of the Baskervilles — en af de mest kendte, med gotiske elementer og den legendariske hund på Dartmoor.
  • The Final Problem — omtales ofte som historien, hvor Holmes møder sin nemesis, Professor Moriarty, og Doyle forsøgte at lade Holmes omkomme (senere genoplivet i fortællingerne).
  • Populære kortere fortællinger som The Adventure of the Speckled Band, The Adventure of the Red-Headed League og The Adventure of the Blue Carbuncle.

Film, tv og teater

Holmes er en af litteraturens mest adapterede figurer. I filmens og tv-historiens løb har han været spillet af blandt andre Basil Rathbone, Jeremy Brett (bemærkelsesværdig for sin trofaste tv-udgave), Benedict Cumberbatch (BBCs moderne fortolkning Sherlock) og Robert Downey Jr. (Hollywood-filmene fra 2009 og 2011). William Gillette var berømt for sine teateropførelser i starten af 1900-tallet. Adaptationerne varierer fra historisk præcise til moderne opdateringer, men fælles er, at Holmes’ metoder og personlighed fortsat fascinerer publikum.

Kulturel betydning og arv

Sherlock Holmes har sat sit præg på detektiven som genre: den skarpe, excentriske geni-detektiv, sidekick-fortælleren og den gådefulde antagonist er alle tropeelementer, der er blevet standard. Holmes’ visuelle kendetegn — blandt andet jagt-kasket, pibe og forstørrelsesglas — stammer i høj grad fra illustrationer (fx Sidney Paget) og teater/film og er i dag næsten ikoniske i sig selv.

Fiktiv biografi og kontroverser

Ifølge senere biografiske påfund og fan-litteratur blev Sherlock Holmes "født" 6. januar 1861 (en dato, som ikke entydigt fremgår af Conan Doyles værker, men som ofte er blevet brugt i pasticher og biografier). Hans hjemadresse, 221B Baker Street, er i fortællingerne centrum for mange betragtninger om London og fungerer i dag som inspiration for museer og besøgssteder. Diskussioner om Holmes’ brug af kokain og morfin i teksterne illustrerer også, hvordan figuren både afspejler og udfordrer samtidens moralopfattelser.

Hvorfor læse Holmes i dag?

Sherlock Holmes tilbyder både spænding og et studium i menneskelig observation og ræsonnement. Fortællingerne er ofte kortfattede, velkonstruerede gåder, og de fungerer både som spændingslæsning og som læremateriale i logik og deduktion. Holmes’ indflydelse på populærkulturen og efterforskningsmetoder gør ham stadig aktuel for nye generationer af læsere og seere.

Samlet set er Sherlock Holmes mere end blot en litterær karakter: han er et kulturelt fænomen, hvis metoder, vaner og udseende er blevet en fast del af den globale forestilling om, hvad en detektiv er.