Kvasar
Quasarer eller kvasi-stellare radiokilder er de mest energirige og fjerneste aktive galaktiske kerner (AGN).
De er ret små i forhold til den energi, de afgiver. Quasarer er ikke meget større end solsystemet. Mekanismen for lysstyrkeændringer involverer sandsynligvis relativistisk stråling af jets, der er rettet næsten direkte mod os. Den højest kendte kvasar med rødforskydning (pr. juni 2011[opdatering]) har en rødforskydning på 7,085, hvilket betyder, at den befinder sig ca. 29 milliarder lysår fra Jorden. Dette skøn er foretaget ved hjælp af begrebet comoving distance.
Forskerne er nu enige om, at en kvasar er et kompakt område i midten af en massiv galakse, der omgiver et centralt supermassivt sort hul. Dens størrelse er 10-10.000 gange Schwarzschild-radius for det sorte hul. Den energi, der udsendes af en kvasar, er gravitationsenergi, der er skabt af masse, der falder ned på akkretionsskiven omkring det sorte hul.
Quasarer er ekstremt lysstærke. De blev først identificeret som kilder til elektromagnetisk stråling med høj rødforskydning, herunder radiobølger og synligt lys. Lyset (og anden energi) syntes at ligne stjerner og ikke store kilder som galakser. På den anden side havde deres spektrer meget brede emissionslinjer, som ikke lignede nogen af dem, der kendes fra stjerner, deraf "kvasi-stellar". Deres lysstyrke kan være 100 gange større end Mælkevejens lysstyrke.
Akkretionsskiverne fra centrale supermassive sorte huller kan omdanne omkring 10 % af objektets masse til energi. Denne mekanisme forklarer, hvorfor kvasarer var mere almindelige i det tidlige univers, da denne energiproduktion ophører, når det supermassive sorte hul opbruger al den gas og det støv, der er i nærheden af det.
Det betyder, at de fleste galakser, herunder vores egen Mælkevej, kan have gennemgået en aktiv fase som en kvasar eller en anden klasse af aktive galakser. De er nu i dvale, fordi de mangler stof til at tilføre deres centrale sorte huller, som kan generere stråling.
Kunstnerisk gengivelse af ULAS J1120+0641, en meget fjern kvasar, der drives af et sort hul med en masse, der er to milliarder gange større end Solens. Kilde: ESO/M. Kornmesser
Chandra-røntgenbilledet viser kvasaren PKS 1127-145, en meget lysstærk kilde til røntgenstråling og synligt lys omkring 10 milliarder lysår fra Jorden. En enorm røntgenjet strækker sig mindst en million lysår fra kvasaren. Billedet er 60 arcsec på en side. RA 11h 30m 7.10s Dec -14° 49' 27" i Crater. Observationsdato: 28. maj 2000. Instrument: ACIS.
Gravitationelt linset kvasar HE 1104-1805.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en kvasar?
A: En kvasar, eller kvasi-stellar radiokilde, er en aktiv galaktisk kerne (AGN), som er den mest energirige og fjerneste type AGN. De er ret små i forhold til den energi, de udsender, og er ikke meget større end solsystemet.
Spørgsmål: Hvor langt væk kan man finde kvasarer?
Svar: Den kvasar med den højeste rødforskydning, der var kendt i juni 2011, var ca. 29 milliarder lysår fra Jorden.
Spørgsmål: Hvad er mekanismen bag deres lysstyrkeændringer?
Svar: Mekanismen for lysstyrkeændringer involverer sandsynligvis relativistisk stråling af jets, der er rettet næsten direkte mod os.
Spørgsmål: Hvad menes at være i centrum af en kvasar?
Svar: Forskerne er nu enige om, at en kvasar er et kompakt område i midten af en massiv galakse, der omgiver et centralt supermassivt sort hul. Dens størrelse er 10-10.000 gange Schwarzschild-radius for dette sorte hul.
Sp: Hvor kommer dens energi fra?
Svar: Den energi, der udsendes af en kvasar, kommer fra gravitationsenergi, der skabes af masse, der falder ned på en akkretionsskive omkring det sorte hul.
Spørgsmål: Hvor lysstærke er de sammenlignet med andre galakser?
Svar: Quasarer er ekstremt lysstærke og kan være 100 gange så lysstærke som vores Mælkevejsgalakse.
Spørgsmål: Hvorfor var de mere almindelige i det tidlige univers?
Svar: Quasarer var mere almindelige i det tidlige univers, fordi denne energiproduktion ophører, når det supermassive sorte hul opbruger al gas og støv i nærheden af det, hvilket betyder, at de fleste galakser kan have gennemgået en aktiv fase som en eller en anden klasse af aktive galakser, før de blev hvilende på grund af mangel på stof til at tilføre deres centrale sorte huller til strålingsproduktion.
