Selfie: definition, historie og brug på sociale medier
Lær om selfie: definition, historie fra 1839, og hvordan selfies bruges på Instagram, Snapchat og andre sociale medier—teknikker, kultur og tips til bedre selvportrætter.
En selfie er et selvportrætfotografi. Det tages typisk med et håndholdt digitalkamera eller en kameratelefon.
Selfies bliver ofte delt på sociale netværkstjenester som Instagram, Snapchat og Tumblr. De er ofte afslappede og tages typisk enten med et kamera, der holdes i armslængde eller i et spejl. Nogle mennesker bruger en "selfiepind" til at holde kameraet.
Et af de første selvportrætter blev taget i 1839 af Robert Cornelius, en amerikansk fotograf. Udtrykket "selfie" blev første gang brugt af fotografen Jim Krause i 2005.
Historie og sprogbrug
Selvportrætter findes næsten så længe som fotografiet selv. Robert Cornelius' daguerreotypi fra 1839 regnes ofte som et af de tidligste fotografiske selvportrætter. Den moderne selfie-kultur fik dog først fart, da kameraer blev små og mobile, især efter udbredelsen af smartphones med frontvendte kameraer i slutningen af 2000'erne.
Selve ordet selfie er nyere. Der findes spor af ordet i onlinefora fra begyndelsen af 2000'erne, og mens nogle kilder nævner Jim Krause i 2005, blev ordet for alvor almindeligt i 2010'erne. Oxford Dictionaries kårede "selfie" til årets ord i 2013, hvilket markerede, at begrebet var blevet globalt udbredt.
Typer af selfies
- Arm's-length selfie: Kameraet holdes i strakt arm, ofte almindeligest.
- Mirror selfie: Personen fotograferer sig selv i et spejl — populær i mode- og outfit-billeder.
- Group selfie (ofte kaldet "wefie" eller "usie"): Flere personer samles i én selfie.
- Duck-face eller posed selfies: Posa, mimik og iscenesættelse er almindeligt i sociale medier.
- Professionelle selfies: Brug af spejlrefleks, stativ eller fjernudløser for højere kvalitet.
- Nye varianter: Drone-selfies og billeder taget med actionkameraer er også blevet populære.
Selfies på sociale medier
Selfies er en central del af visuel kommunikation på platforme som Instagram, Snapchat og Tumblr, hvor de bruges til at vise humør, stil, oplevelser og personlig branding. Hashtags, filtre og redigeringsværktøjer gør det nemt at skabe et særligt udtryk, og mange influencers tjener penge ved at integrere selfies i markedsføringskampagner.
Platformenes design (f.eks. stories, reels og filtre) har også formet, hvordan selfies tages og bruges — fra kortlivet indhold på Snapchat til mere kuraterede billeder på Instagram.
Kulturel og psykologisk betydning
Selfies kan være redskaber til selvudtryk, social kontakt og identitetsopbygning. For nogle handler det om fællesskab og dokumentation af livsbegivenheder; for andre er det en måde at pleje et online-image.
Forskning viser blandede resultater vedrørende selfies og mental sundhed: nogle studier forbinder hyppig selfie-deling med øget narcissisme eller kropsfokus, mens andre fremhæver positive sider som øget selvværd og social forbindelse. Begrebet "selfitis" er blevet omtalt i medierne, men omtales normalt ikke som en officielt anerkendt sygdom.
Sikkerhed, etik og lovgivning
Selfies har også skabt sikkerhedsproblemer. Der er rapporteret om ulykker og dødsfald, fordi folk tager risikable billeder på farlige steder (klipper, togskinner, høje bygninger osv.). Som reaktion har nogle turistattraktioner og offentlige steder indført forbud mod selfie-stænger eller direkte forbud mod at tage billeder i bestemte områder.
Persondata og privatliv er også relevante: billeder med geotags kan afsløre privat adresse eller feriedestination, og deling af billeder af andre uden samtykke kan få juridiske konsekvenser i nogle lande.
Der har desuden været interessante juridiske sager om ophavsret og selfies, fx den såkaldte "monkey selfie"-sag, hvor retten fastslog, at dyr ikke kan gøre krav på ophavsret. Sager som denne illustrerer, at ejerskab og rettigheder til billeder nogle gange kan være komplekse.
Tips til bedre og sikrere selfies
- Kontroller omgivelserne: Tjek baggrunden for forstyrrende eller følsomt indhold, og sørg for at du ikke er i farezone.
- Brug godt lys: Naturligt lys fra fronten giver ofte bedre resultater end baglys. Blødt dagslys eller et vindue er ideelt.
- Find vinklen: Lidt ovenfra kan være flatterende; undgå ekstreme vinkler, hvis du ønsker et naturligt udtryk.
- Brug frontkameraets portrætfunktion: Mange telefoner har portrættilstand, som slører baggrunden og fremhæver ansigtet.
- Undgå at overshare: Slå geotagging fra hvis du ikke vil offentliggøre din nøjagtige placering. Tænk over, hvem der kan se billedet.
- Vær respektfuld: Tag ikke billeder af andre uden deres samtykke, og undgå at forstyrre eller skade andre for et godt billede.
Selfies er blevet en vedvarende del af digital kultur: de spænder fra spontane, private øjeblikke til bevidst iscenesatte billeder med stor rækkevidde. Forståelse af de tekniske, sociale og juridiske sider af selfie-kulturen gør det lettere at bruge dem kreativt og ansvarligt.

En selfie-entusiast
.jpg)
Abe tager en selfie
Selfies af dyr
En sort kammakak (Macaca nigra) stjal et kamera og tog et billede af sig selv. Selfie'et syntes at skabe en juridisk præcedens, da Wikimedia Foundation afviste et krav om ophavsret. Begrundelsen var, at et ikke-menneske ikke kunne eje en ophavsret, og at kameraets ejer ikke havde taget billedet og derfor heller ikke kunne eje ophavsretten. Og derfor var billedet ikke omfattet af ophavsret.
Søge