Professor Robert Broom (Paisley, 30. november 1866 - 6. april 1951) var en skotsk, og senere sydafrikansk, læge og palæontolog.

Han blev uddannet som læge i 1895 og fik sin doktorgrad i 1905 fra universitetet i Glasgow. I 1893 blev han gift med Mary Baird Baillie.

Fra 1903 til 1910 var han professor i zoologi og geologi ved Victoria College, Stellenbosch, Sydafrika, og efterfølgende blev han museumsinspektør for hvirveldyrpalæontologi ved South African Museum i Cape Town.

Karriere og forskningsområder

Efter sin faglige overgang fra medicin til naturvidenskab etablerede Broom sig som en af de vigtigste paleontologer i Sydafrika i første halvdel af det 20. århundrede. Hans arbejde dækkede flere områder inden for paleontologi, men han er især kendt for sine undersøgelser af hominider (menneskelignende forfædre) og af de såkaldte pattedyrs forfædre og overgangsformer (therapsider og andre “pattedyr-lignende” krybdyr).

Væsentlige fund og bidrag til menneskets evolution

Broom spillede en central rolle i at dokumentere og fremme opfattelsen af, at Sydafrika var et vigtigt område for menneskets evolution. Han støttede oprindeligt Raymond Dart, der i 1924 beskrev Taung-barnet, og bidrog senere med adskillige nye udgravninger og fund, som styrkede hypotesen om sydafrikanske hominiders betydning.

Under sine udgravninger i områder som Sterkfontein, Kromdraai og Swartkrans fandt og beskrev Broom en række fossiler, der udvidede viden om tidlige menneskelignende arter. Blandt hans mest kendte bidrag er beskrivelsen af robuste, sydafrikanske former af tidlige hominider — herunder arbejdet med fossiler, der førte til navngivningen af Paranthropus robustus — samt udgravninger, der siden har knyttet Sterkfontein til vigtige fund af Australopithecus-arter. Det berømte kranium kaldet ”Mrs Ples” (Sts 5) fra Sterkfontein blev fremhævet som et af de markante fund i dette felt og stammer fra de udgravninger, som Broom var ansvarlig for gennem sit hold.

Arbejdet med pattedyrs forfædre

Ud over hominider studerede Broom i detaljer grupper af fossile therapsider og andre overgange mellem krybdyr og pattedyr. Hans beskrivelser af en række arter og hans klassificeringsarbejde hjalp forskere til bedre at forstå udviklingen af særlige pattedyrtræk gennem geologisk tid.

Publikationer, samarbejde og indflydelse

Broom publicerede mange videnskabelige artikler og populære bøger, hvor han præsenterede resultater fra sine udgravninger og diskuterede menneskets oprindelse i et bredere perspektiv. Han arbejdede tæt sammen med lokal arbejdskraft og med kolleger som John T. Robinson og var en vigtig mentor for yngre sydafrikanske forskere.

Hans forskning ændrede opfattelsen af Sydafrika fra et perifert område til et nøgleområde i forståelsen af menneskets evolution. Brooms støtte til og fortsatte arbejde med de første hominidefund var afgørende for, at disse fund blev accepteret og efterforsket videre internationalt.

Personligt liv, senere år og arv

Broom boede det meste af sit voksne liv i Sydafrika, hvor han fortsatte feltarbejde langt op i alderen. Han døde den 6. april 1951. Hans omfattende samlinger og beskrivende arbejde ligger stadig til grund for moderne forskning, og mange af de lokaliteter, han undersøgte, er fortsat vigtige udgravningssteder og beskyttede områder i paleoanthropologi.

Hans arv ses i den store mængde fossile materialer, han beskrev, i de videnskabelige diskussioner han fremprovokerede, og i de paleontologiske og antropologiske miljøer i Sydafrika, som i dag bygger videre på de fund og metoder, han var med til at etablere.

Bemærkninger

  • Robert Broom kombinerede en medicinsk baggrund med feltarbejde og taksonomisk omhyggelighed, hvilket gjorde ham til en produktiv og alsidig forsker.
  • Selvom han i starten var skeptisk over for nogle nye fortolkninger (som Taung-barnets betydning), ændrede han syn efterhånden som flere fossilfund bekræftede idéerne om tidlige afrikanske hominider.
  • Hans arbejde var ikke uden kontroverser, men det fik stor betydning for den udviklede forståelse af menneskets tidlige historie.