Raymond Dart: Antropolog bag Taung-barnet og Australopithecus africanus
Raymond Dart og Taung-barnet (1924): Opdagelsen af Australopithecus africanus — banebrydende indsigt i menneskets evolution og tidlige hominider.
Raymond Arthur Dart (4. februar 1893 - 22. november 1988) var en australsk anatom og antropolog, som arbejdede en stor del af sit liv i Sydafrika.
I 1924 opdagede han det første fossil af en Australopithecine i Taung i det nordvestlige Sydafrika (nu Botswana). Det var Australopithecus africanus, en uddød hominid, der var nært beslægtet med mennesket. Dette var en stor begivenhed i studiet af menneskets evolution.
Opdagelsen af Taung-barnet
Det såkaldte Taung-barnet blev fundet i en kalkstensbrud nær Taung og bestod af et næsten fuldstændigt kranie af et barn. Dart analyserede kraniet og offentliggjorde sin beskrivelse i 1925. Han navngav den nye art Australopithecus africanus og fremhævede især kraniets egenskaber: et relativt lille hjernevolumen, aberelaterede træk i ansigtet og tænderne, men samtidig en fremskudt placering af foramen magnum (hullet hvor rygmarven går ind i kraniet), hvilket indikerede oprejst gang og bipedalisme.
Videnskabelig modtagelse og debat
Darts tolkning — at Australopithecus var et tidligt menneskeligt forstadium og dermed pegede mod en afrikansk oprindelse for mennesket — vakte stærk debat. På det tidspunkt var mange forskere farvede af eurocentriske forestillinger og var skeptiske over for ideen om, at menneskets oprindelse lå i Afrika. Desuden prægede fundet af det senere afslørede Piltdown-fusk (en samtidigt funnet falsk human-forfader i England) debatten i flere år og gjorde det sværere for Darts fortolkninger at få bred accept.
Efterhånden som flere fossiler af australopitheciner blev fundet i Syd- og Østafrika, og piltdown-fusket blev afsløret, blev Darts synspunkter i vid udstrækning bekræftet, og hans rolle i forståelsen af menneskets evolution fik større anerkendelse.
Kontroversielle hypoteser
Dart fremsatte også mere kontroversielle teorier om tidlige hominiders adfærd. Han foreslog blandt andet den såkaldte osteodontokeratiske kulturhypotese — idéen om at tidlige australopitheciner brugte knogler, tænder og horn som redskaber og våben — og han beskrev dem nogle gange som jagende eller aggressive ("killer-ape"-idéen i populær beretning). Disse tolkninger er i dag betragtet som overdrivelser eller upræcist understøttet af data, men de var vigtige i at sætte fokus på adfærdsmæssige aspekter ved tidlig hominin-liv.
Karriere og arv
Dart tilbragte en stor del af sin karriere i Sydafrika, hvor han underviste og udførte anatomiske og paleontologiske studier. Hans arbejde banede vej for, at Afrika igen blev anerkendt som et centralt område i menneskets tidlige udvikling. Taung-barnet er i dag et ikonisk fossil i paleoantropologien, og Australopithecus africanus regnes fortsat for en vigtig tidlig hominid, der viser kombinationen af menneskelige og aberelaterede træk.
Betydning i dag
Raymond Darts opdagelse og vedholdende fortolkninger var med til at flytte videnskabelig konsensus mod den afrikanske oprindelse af mennesket og understregede vigtigheden af fossile fund i Afrika. Selvom nogle af hans hypoteser senere er blevet revideret, står han som en central skikkelse i udviklingen af moderne paleoantropologi.
Bemærk: Taung ligger i provinsen North West i det nordvestlige Sydafrika; omtalen af Botswana i den oprindelige tekst var forkert placeret i forhold til Taungs faktiske geografiske beliggenhed.
Raymond Dart's store opdagelse: Taung Barnet, Australopithecus africanus
Tidligt liv
Dart blev født i Brisbane, Queensland, Australien, som søn af en landmand og handelsmand. Han studerede ved University of Queensland, University of Sydney og University College London, inden han i 1922 fik en stilling som leder af den nyoprettede anatomiafdeling ved University of Witwatersrand i Johannesburg, Sydafrika.
Karriere
Fordi han var australier og ikke en del af det videnskabelige etablissement, og fordi han fandt fossilet i Afrika og ikke i Europa eller Asien, hvor det etablerede samfund søgte at finde menneskets oprindelse, blev hans resultater i første omgang afvist.
Darts nærmeste allierede var Robert Broom, hvis opdagelser af yderligere Australopitheciner (og Wilfrid Le Gros Clarks støtte) i sidste ende gav Dart retfærdighed. Så meget, at Sir Arthur Keith i 1947 sagde: "...Dart havde ret, og jeg tog fejl."
Andre websider
- Brain C.K. Raymond Dart and our African originins, i A century of Nature: twenty-one discoveries that changed science and the world, Laura Garwin and Tim Lincoln, eds.
Søge