Bagels – Definition, oprindelse og fremstilling
Bagels: Oplev definition, jødisk oprindelse og trin-for-trin fremstilling — fra kogning til sprød skorpe. Opskrifter, tips og historien bag.
Bagels er et ringformet brød lavet af hvedemel, med en tæt, sej krumme og en blank, sprød skorpe. De kan minde om donuts i formen, men adskiller sig ved, at de koges, før de bages, hvilket giver den karakteristiske sejhed og glans. De fleste bagels er lavet med gæret dej — traditionelt gær — og kan toppes med fx sesam, birkes eller et “everything”-krydderi. I dag er bagels almindeligt forbundet med jødisk madkultur, men findes i utallige varianter og spises ofte til morgenmad eller som snack.
Oprindelse og historie
Bagelens tidligste spor stammer fra de jødiske samfund i Østeuropa. Ordet kommer via jiddisch beygl, og der findes referencer til lignende brød i Polen fra begyndelsen af 1600-tallet. Bagelen spredte sig senere med jødiske immigranter til bl.a. New York, hvor den blev en fast del af byens deli-kultur. Der findes også regionale afarter—mest kendte er den blødere, større New York-bagel og den mindre, sødere Montreal-bagel, som ofte bages i træfyrede ovne.
Ingredienser
Grundopskriften indeholder få elementer:
- Mel (typisk hvedemel; fuldkorn eller specialmels varianter forekommer)
- Vand
- Gær (tør- eller friskgær)
- Salt
- Sukker eller malt (giver smag og farve)
Der bruges ofte også æg, mælk eller smør i visse opskrifter for en blødere krumme, men klassiske bagels er som regel lavet uden fedtstoffer.
Fremstilling
De vigtigste trin i fremstillingen er:
- Bland og ælt dejen, indtil den er glat og elastisk.
- Første hævning (til dobbelt størrelse).
- Del dejen i stykker og form hver del til en ring (enten ved at lave en pølse og samle enderne eller ved at lave hul i en bolle og strække det ud).
- Kog bagel-ringene kort i vand (typisk 30–90 sekunder pr. side). I kogevandet tilsættes ofte malt, honning eller bagepulver/bage-soda for smag og for at fremme skorpens glans.
- Dyp evt. i topping (sesam, birkes, løg, salt) og bag herefter ved høj temperatur (ofte omkring 200–230 °C) til de er gyldne.
Kogningen før bagning er det, der gør bagels særligt seje og giver den karakteristiske tekstur.
Varianter og toppings
Ud over almindelige, hvide bagels findes mange varianter:
- Krydder- og smagsvarianter: fuldkorn, rug, hvidløg, løg, kanel-rosin
- Toppings: sesamfrø, birkes, salt, “everything” (en blanding af sesam, birkes, løg, hvidløg og salt)
- Regionale stilarter: New York-bagel (større, sej, ofte kogt i vand med lidt sukker eller malt) og Montreal-bagel (mindre, sødere og typisk kogt i honningvand og bagt i træfyret ovn)
Servering
Bagels spises ofte ristet og smurt med flødeost (et “schmear”), og en klassiker er bagel med røget laks (lox), kapers og rødløg. De bruges også som sandwich-brød med pålæg som pastrami, æg eller ost. Bagels kan fryses og genopvarmes ved at riste dem efter optøning.
Ernæring og tips
En almindelig mellemstor bagel indeholder ofte mellem 250–400 kcal, men energimængden varierer med størrelse og toppings. Bagels er kalorierige og kulhydratrige, så vælg evt. fuldkornsvarianter og lette toppings for at gøre måltidet mere næringsrigt.
Kulturel betydning
Bagels har en særlig plads i jødisk madkultur og i den urbane café- og deliscene, især i byer med store jødiske samfund som New York og Montréal. Begrebet “cement-donuts” bruges nogle gange i spøg om deres tætte, seje krumme i kontrast til luftige donuts; det er ment som et humoristisk billede, ikke en præcis beskrivelse.
Samlet set er bagels et alsidigt brødprodukt med en enkel grundteknik (kogning + bagning) og et utal af lokale og moderne variationer — fra klassisk cream cheese til kreative sandwichfyld.
En salt oksekød med sennep bagel
Bagel halvdelen er smurt med flødeost.
Servering
Bagels bliver ofte ristet i en brødrister og derefter serveret med f.eks. flødeost (en blød ost, der smager lidt sødt) og syltetøj eller med smør. Bagels kan også bruges til at lave sandwiches med kød (f.eks. røget laks) og æg og ost. Bagelsandwiches spises normalt til morgenmad eller frokost.
Historie
Nogle mener, at den første bagel blev lavet i 1683, da en bager fra Wien i Østrig var taknemmelig over for kongen af Polen for at have reddet Østrig fra tyrkerne. Historien fortæller, at bagleren ændrede det lokale brød, så det kom til at ligne kongens bøjle. Denne historie er ikke sand, for der er blevet lavet bagels i Polen siden mindst 1610.
Bagels var tidligere en ukendt etnisk spise, som kun fandtes i byens jødiske kvarterer. Bagels blev først solgt i dagligvarebutikker i 1950'erne. Frosne bagels blev introduceret for første gang i 1960.
Da de polske jøder rejste til Amerika, tog de beuglerne med sig. De første beugelbagerier blev grundlagt i New York City i 1920'erne. Senere blev navnet ændret og kaldt for en bagel. Bagels er blevet brugt som et symbol på livets kontinuerlige cyklus - uden begyndelse og uden ende.
I East End i London er bagel kendt som en beigel og populær i mange af de områder, hvor mange jødiske indvandrere først ankom til Lonson i det 19. århundrede, såsom Whitechapel og Spitalfields og især Brick Lane, hvor Beigel Bake har hjemme.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er bagels lavet af?
A: Bagels er lavet af mel, gær, salt og søde krydderier.
Q: Hvordan adskiller bagels sig fra doughnuts?
A: Bagels koges, før de bages, og har en tæt, sej konsistens med en skinnende skorpe, mens doughnuts steges og har en blødere, kagelignende konsistens med en sukkeragtig glasur.
Q: Hvorfor bliver bagels nogle gange kaldt "cementdoughnuts"?
A: Bagels bliver nogle gange kaldt "cementdoughnuts", fordi de er meget tætte og tunge.
Q: Hvornår spiser man normalt bagels?
A: Bagels spises som regel til morgenmad eller som en snack.
Q: Hvad er specielt ved den måde, bagels tilberedes på?
A: Bagels er det eneste brødprodukt, der bliver kogt, før det bliver bagt, hvilket giver dem deres unikke tekstur og smag.
Q: Hvilken rolle spiller æg, mælk og smør, når man laver bagels?
A: Æg, mælk og smør kan bruges til at gøre bagels lettere og mindre tætte.
Q: Er bagels en jødisk spise?
A: Ja, bagels betragtes som en særlig form for jødisk mad.
Søge