Reed Smoot (10. januar 1862 - 9. februar 1941) var en republikansk senator fra delstaten Utah 1903–1933. Han var samtidig en fremtrædende leder og Jesu Kristi Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS Church)-apostel og havde en større rolle som forretningsmand i Utah. Som senator er han især kendt for sin rolle i vedtagelsen af Smoot–Hawley Tariff Act i 1930, en høj toldpakke der fik vidtrækkende økonomiske konsekvenser under begyndelsen af den store depression.
Tidlige år og erhverv
Smoot blev født i Utah Territory i 1862 og voksede op i en højreligiøs, politisk engageret familie. Inden han gik ind i national politik, havde han betydelige forretningsinteresser i hjemstaten, med investeringer og ledelsesposter inden for bl.a. landbrug, industri og bankvirksomhed. Hans forretningsbaggrund og kirkelige position gav ham både økonomisk og social indflydelse i Utah.
Senator og lovgivningsarbejde
Valgt til Senatet i 1902, tiltrådte Smoot i marts 1903 og blev genvalgt flere gange, så han sad i alt 30 år (fem perioder). Han var aktiv i økonomisk og toldpolitisk lovgivning og fik med sin plads i Senatets udvalg indflydelse på handelspolitikken. Den mest omtalte lov, han er forbundet med, er Smoot–Hawley–toldloven (1930), som hævede mange amerikanske importtariffer. Loven førte til internationale gengældelser og et stort fald i verdenshandelen; historikere diskuterer, i hvilken grad loven forværrede den økonomiske krise i begyndelsen af 1930'erne.
Reed Smoot-høringerne og kontrovers
Smoots dobbeltrolle som medlem af Senatet og samtidig leder i LDS-kirken udløste omfattende politisk opmærksomhed og mistænksomhed. Han blev i begyndelsen af sin embedsperiode genstand for de såkaldte Reed Smoot-høringer (1904–1907), hvor et senatsudvalg undersøgte, om hans kirkelige stilling og påståede forbindelser til kontroversielle praksisser udgjorde en hindring for at bære offentligt embede. Der var anklager og rygter om polygami og om, at kirkens ledelse skulle have en hemmelig loyalitetsforpligtelse overfor religiøse myndigheder, samt spørgsmål om Smoots autoritet i kirken.
Efter flere års undersøgelser anbefalede udvalget i første omgang, at Smoot ikke skulle kunne beholde sin plads, men i en afgørende afstemning gav det samlede amerikanske senat ham alligevel mandatet i 1907. Høringerne blev historisk vigtige, fordi de både belyste spændinger mellem kirke og stat i USA og bidrog til, at LDS-kirken i praksis søgte at fremhæve sin loyalitet over for amerikanske institutioner efter afslutningen af de officielle polygami-praksisser i slutningen af 1800-tallet.
Senere år og afgang fra embedet
Som medlem af Senatet varetog Smoot gennem årene nøgleposter, herunder ledelsesroller i udvalg med ansvar for økonomi og told. I 1932 tabte han valgkampen under den politiske omvæltning, som ledte til Franklin D. Roosevelts magtovertagelse, og han forlod Senatet i 1933. Kort efter vendte han tilbage til Utah, trak sig tilbage fra national politik og reducerede sine forretningsengagementer for i stedet at vie mere tid til kirkelige opgaver.
Arv og betydning
Smoot døde i 1941. På tidspunktet for sin død var han ifølge kirkens hierarki blandt de ældste og stod som den tredje i rækken til at lede LDS-kirken. Hans offentlige virke efterlader et komplekst eftermæle: på den ene side en indflydelsesrig senator og politiker, der spillede en central rolle i amerikansk toldpolitik; på den anden side en figur, hvis kirkelige tilknytning udløste bred debat om religions indflydelse i politik og om forholdet mellem religiøs troskab og borgerlige pligter.
- Født: 10. januar 1862
- Død: 9. februar 1941
- Senator: 1903–1933
- Kendt for: Smoot–Hawley Tariff Act (1930) og Reed Smoot-høringerne (1904–1907)
Historikere vurderer stadig Smoots rolle forskelligt: nogle kritiserer hans toldpolitik for at have forværret den internationale økonomiske nedgang, mens andre peger på hans betydning som brobygger mellem Utahs lokale samfund og de nationale institutioner i USA.