Reed Smoot — USA-senator og LDS-apostel bag Smoot-Hawley (1862–1941)
Reed Smoot (1862–1941): Republikaner, senator og LDS-apostel bag den berygtede Smoot-Hawley-tarif — en kontroversiel skikkelse i amerikansk politik og kirkens historie.
Reed Smoot (10. januar 1862 - 9. februar 1941) var en republikansk senator fra delstaten Utah 1903–1933. Han var samtidig en fremtrædende leder og Jesu Kristi Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS Church)-apostel og havde en større rolle som forretningsmand i Utah. Som senator er han især kendt for sin rolle i vedtagelsen af Smoot–Hawley Tariff Act i 1930, en høj toldpakke der fik vidtrækkende økonomiske konsekvenser under begyndelsen af den store depression.
Tidlige år og erhverv
Smoot blev født i Utah Territory i 1862 og voksede op i en højreligiøs, politisk engageret familie. Inden han gik ind i national politik, havde han betydelige forretningsinteresser i hjemstaten, med investeringer og ledelsesposter inden for bl.a. landbrug, industri og bankvirksomhed. Hans forretningsbaggrund og kirkelige position gav ham både økonomisk og social indflydelse i Utah.
Senator og lovgivningsarbejde
Valgt til Senatet i 1902, tiltrådte Smoot i marts 1903 og blev genvalgt flere gange, så han sad i alt 30 år (fem perioder). Han var aktiv i økonomisk og toldpolitisk lovgivning og fik med sin plads i Senatets udvalg indflydelse på handelspolitikken. Den mest omtalte lov, han er forbundet med, er Smoot–Hawley–toldloven (1930), som hævede mange amerikanske importtariffer. Loven førte til internationale gengældelser og et stort fald i verdenshandelen; historikere diskuterer, i hvilken grad loven forværrede den økonomiske krise i begyndelsen af 1930'erne.
Reed Smoot-høringerne og kontrovers
Smoots dobbeltrolle som medlem af Senatet og samtidig leder i LDS-kirken udløste omfattende politisk opmærksomhed og mistænksomhed. Han blev i begyndelsen af sin embedsperiode genstand for de såkaldte Reed Smoot-høringer (1904–1907), hvor et senatsudvalg undersøgte, om hans kirkelige stilling og påståede forbindelser til kontroversielle praksisser udgjorde en hindring for at bære offentligt embede. Der var anklager og rygter om polygami og om, at kirkens ledelse skulle have en hemmelig loyalitetsforpligtelse overfor religiøse myndigheder, samt spørgsmål om Smoots autoritet i kirken.
Efter flere års undersøgelser anbefalede udvalget i første omgang, at Smoot ikke skulle kunne beholde sin plads, men i en afgørende afstemning gav det samlede amerikanske senat ham alligevel mandatet i 1907. Høringerne blev historisk vigtige, fordi de både belyste spændinger mellem kirke og stat i USA og bidrog til, at LDS-kirken i praksis søgte at fremhæve sin loyalitet over for amerikanske institutioner efter afslutningen af de officielle polygami-praksisser i slutningen af 1800-tallet.
Senere år og afgang fra embedet
Som medlem af Senatet varetog Smoot gennem årene nøgleposter, herunder ledelsesroller i udvalg med ansvar for økonomi og told. I 1932 tabte han valgkampen under den politiske omvæltning, som ledte til Franklin D. Roosevelts magtovertagelse, og han forlod Senatet i 1933. Kort efter vendte han tilbage til Utah, trak sig tilbage fra national politik og reducerede sine forretningsengagementer for i stedet at vie mere tid til kirkelige opgaver.
Arv og betydning
Smoot døde i 1941. På tidspunktet for sin død var han ifølge kirkens hierarki blandt de ældste og stod som den tredje i rækken til at lede LDS-kirken. Hans offentlige virke efterlader et komplekst eftermæle: på den ene side en indflydelsesrig senator og politiker, der spillede en central rolle i amerikansk toldpolitik; på den anden side en figur, hvis kirkelige tilknytning udløste bred debat om religions indflydelse i politik og om forholdet mellem religiøs troskab og borgerlige pligter.
- Født: 10. januar 1862
- Død: 9. februar 1941
- Senator: 1903–1933
- Kendt for: Smoot–Hawley Tariff Act (1930) og Reed Smoot-høringerne (1904–1907)
Historikere vurderer stadig Smoots rolle forskelligt: nogle kritiserer hans toldpolitik for at have forværret den internationale økonomiske nedgang, mens andre peger på hans betydning som brobygger mellem Utahs lokale samfund og de nationale institutioner i USA.
Tidligt liv, familie og religiøse aktiviteter
Smoot blev født i 1862 i Salt Lake City, Utah Territory. Han var søn af en mormonpioner fra Kentucky og Iowa, Abraham O. Smoot, som var borgmester i byen fra 1856 til 1862. Hans mor var Anne Kristina Morrison Smoot, også kendt som Anne Kirstine Mauritzen før sit ægteskab. Anne Kristina Morrison Smoot var Smoots fars femte hustru i seks flerkoneri og 27 børn, hvoraf Abraham O. Smoot adopterede tre af dem. Familien flyttede til Provo, Utah, da hans far blev kaldet af Brigham Young til at lede pælen der. Smoot gik i skole på University of Utah (dengang en religiøs skole) og dimitterede fra Brigham Young Academy (nu Brigham Young University) i Provo i 1879. Efter skolen arbejdede Smoot som mormonmissionær i England. Efter at være vendt tilbage til Utah blev Smoot gift med Alpha M. Eldredge fra Salt Lake City den 17. september 1884. De fik seks børn sammen. Derefter blev Smoot en succesfuld forretningsmand i Salt Lake City-området. I 1895 blev han meget involveret i LDS-kirkens regering og opnåede mere autoritet. Den 8. april 1900 blev Smoot valgt som LDS-kirkens apostel og medlem af kirkens Kvorum af de tolv apostle.
USA's Senat
Efter at være blevet apostel i 1900 fik Smoot tilladelse fra LDS-kirkens præsident Joseph F. Smith til at stille op til valg i 1902. Han havde meldt sig ind i det republikanske parti.
Smoot blev valgt af Utahs lovgivende forsamling til det amerikanske senat den 20. januar 1903 som republikansk senator, der repræsenterede staten. Smoot blev præsenteret i USA's Senat af Utahs ældste senator, republikaneren Thomas Kearns, en katolik, der blev valgt i 1901. Kearns, der var en vigtig leder af minedriften, avisindehaver, bankmand og jernbaneejer, havde konkurreret med Smoot om at blive valgt til senatet i 1900. Kearns blev valgt. To år senere stillede Smoot op igen og vandt.
Politisk karriere
Smoot blev valgt igen i 1908 og fortsatte med at blive valgt igen og igen indtil 1932. Han arbejdede i senatet indtil marts 1933. En forfatningsændring krævede, at amerikanske senatorer skulle vælges af folket efter 1913. Smoot tabte valget i 1932, det år, hvor demokraten Franklin D. Roosevelt vandt præsidentembedet.
I 1916 var William Kent den vigtigste fortaler i Repræsentanternes Hus for en lov om oprettelse af National Park Service. Smoot sponsorerede loven i Senatet. Loven blev vedtaget i Repræsentanternes Hus den 1. juli 1916. Loven blev vedtaget i Senatet den 5. august. Loven blev underskrevet af den amerikanske præsident Woodrow Wilson den 25. august 1916. National Park Service blev placeret under kabinettet Department of Interior.
Smoot var formand for Senatets finansudvalg fra 1923 til 1933 og arbejdede i Senatets bevillingsudvalg. Han arbejdede i det nationale republikanske parti og var delegeret til den republikanske nationalkonvention hvert fjerde år mellem 1908 og 1924. Han var formand for 1928 Resolutions Committee på den republikanske nationalkonvention i 1928 og formand for Republican Senatorial Campaign Committee.
Smoot var medforslagsstiller til Smoot-Hawley Tariff Act i 1930. Denne lov hævede de amerikanske importafgifter på mere end 20.000 varer til et niveau, der var højere end det nogensinde havde været. Mange historikere mener, at den gjorde den store depression værre. USA's præsident Herbert Hoover underskrev loven, og den blev en lov den 17. juni 1930.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Reed Smoot?
A: Reed Smoot var en republikansk senator fra 1903-1933, en leder i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (LDS Church) og en forretningsmand.
Q: Hvad er Smoot bedst kendt for i sin tid som senator?
A: Smoot er kendt for Smoot-Hawley Tariff Act fra 1930.
Q: Hvilken rolle spillede Smoot i LDS Church?
A: Smoot var en vigtig leder i LDS Church og blev valgt til at tjene som apostel i De Tolv Apostles Kvorum i 1900.
Spørgsmål: Hvorfor blev der sat spørgsmålstegn ved Smoots autoritet i Reed Smoot-høringerne?
A: Der blev sat spørgsmålstegn ved Smoots autoritet i Reed Smoot-høringerne på grund af rygter om polygami og en hemmelig ed mod USA, samt hans rolle i LDS Church.
Q: Hvad var resultatet af senatsudvalgets spørgsmålstegn ved Smoots autoritet?
A: Komiteen foreslog, at Smoot blev fjernet, men hele Senatet stemte for at beholde ham.
Q: Blev Smoot nogensinde embedsmand igen, efter at han tabte afstemningen i 1932?
A: Nej, Smoot blev ikke genvalgt, efter at han tabte afstemningen i 1932. Han vendte tilbage til Utah og brugte sin tid på at arbejde i LDS Church.
Q: Hvad var Smoots position i LDS Church på tidspunktet for hans død?
A: På tidspunktet for sin død var Smoot nummer tre i rækken til at lede LDS Church.
Søge