Proxima Centauri – nærmeste stjerne til Solen, en aktiv rød dværg

Proxima Centauri: Den nærmeste rød dværg til Solen (4,22 lysår), del af Alpha Centauri, kendt for kraftige flares og høj aktivitet — opdag dens egenskaber og historie.

Proxima Centauri er en rød dværgstjerne, der sandsynligvis er en del af Alpha Centauri stjernesystemet og er den nærmeste stjerne til Solen i en afstand på 4,22 lysår (3,99×10¹³ km; 2,48×10¹³ mi). Den befinder sig i stjernebilledet Centaurus og har en tilsyneladende magnitude på omkring +11,1, så den ikke kan ses med det blotte øje.

Egenskaber

Proxima Centauri har spektalklassen typisk angivet som M5–M6 (ofte M5.5Ve), hvilket betyder, at den er en lavtemperatur, lavlysende rød dværg med emission i spektrallinjer (det såkaldte "e"). Stjernen har kun en lille brøkdel af Solens størrelse: cirka 10–15 % af Solens masse og omkring 14–15 % af Solens radius. Dens luminositet er meget lav — kun en brøkdel af en procent af Solens — og dens overfladetemperatur er typisk ca. 2.900–3.100 K.

Proxima menes at være gravitationelt associeret med Alpha Centauri A og B, så hele systemet udgør et tredobbelt system, hvor Proxima bevæger sig i en meget langtrukket bane uden om parret A–B med en omløbstid på hundredtusinder af år.

Opdagelse og bevægelse

Proxima Centauri blev fundet med samme egenbevægelse som Alpha Centauri i 1915 af Robert Innes, mens han var direktør for Union Observatory i Johannesburg, Sydafrika. Opdagelsen pegede på, at Proxima bevæger sig gennem rummet tæt på Alpha Centauri-systemet og derfor sandsynligvis er en fysisk ledsager og ikke blot en tilfældig baggrundsstjerne.

Aktivitet og flare‑adfærd

I 1951 sagde Harlow Shapley, at Proxima Centauri var en flare-stjerne. Optagede fotografier viste, at stjernen blev målbart lysere ca. 8 % af tiden, hvilket gjorde den til den mest aktive flare-stjerne, der fandtes på det tidspunkt. Proxima viser hyppige, kraftige udbrud (flares), der kan øge dens lysstyrke betydeligt især i ultraviolet og røntgenstråling. Denne aktivitet har stor betydning for eventuelle planeters atmosfære og for muligheden for liv, da stærke strålingsudbrud og partikelvind kan medføre atmosfærisk erosion.

Planeter omkring Proxima

• Proxima b: En Jordlignende exoplanet, bekræftet via radialhastighedsmålinger. Den kredser tæt omkring Proxima med en omløbstid på omkring 11,2 dage og en minimal masse tæt på Jordens masse. Den ligger i den såkaldte "habitable zone" i forhold til stjernens energiudsendelse, men dens faktiske beboelighed er usikker på grund af stjernens kraftige flares og sandsynlig tidvis tidevandsspænding (tide­låsning).
• Proxima c: En længereperiodisk kandidat (fundet via radialhastigheder og mulige direkte/indirekte observationer) med større masse end Jorden. Dens eksistens har været genstand for løbende undersøgelse og debat.
• Proxima d: Mindre kandidater er også blevet foreslået i nyere data; flere af disse kræver bekræftelse gennem fortsatte observationer.

Observationer og betydning

Som den nærmeste stjerne uden for Solsystemet er Proxima Centauri et nøgleobjekt for studier af røde dværge, stjerners magnetiske aktivitet og exoplaneters miljø tæt på aktive stjerner. Den korte afstand gør også Proxima til et naturligt mål for fremtidige teknologiske missioner og konceptstudier for interstellare sonder (fx Breakthrough Starshot og lignende koncepter), selvom de tekniske udfordringer er enorme.

Proxima Centauri fortsætter med at være intensivt observeret over et bredt bølgelængdeområde — fra radio, gennem optisk og ultraviolet, til røntgen — for bedre at forstå dens aktivitet, mulige planetsystemer og konsekvenserne for atmosfærer og habitabilitet omkring de mest almindelige stjerner i Mælkevejen.

Egenskaber

Røde dværge er normalt alt for svage til at kunne ses med det blotte øje, dvs. uden et teleskop. Proxima Centauri har en tilsyneladende størrelsesgrad på 11, mens dens absolutte størrelsesgrad er meget svag 15,5. Selv fra Alpha Centauri A eller B ville Proxima kun kunne ses som en stjerne af 5. størrelsesgrad.

Proxima Centauri har været den stjerne, der har været tættest på Solen i omkring de sidste 32.000 år. Barnards stjerne vil nærme sig Solen omkring 11.700 e.Kr., når den nærmer sig inden for ca. 3,8 lysår. Til den tid vil den dog ikke være den nærmeste stjerne, da Proxima Centauri til den tid vil have bevæget sig endnu tættere på Solen. Seks stjerner vil komme tættere på Jorden i løbet af de næste 45.000 år.

 
Proxima Centauris størrelse (til højre) sammenlignet med dens nærmeste naboer.  

Planetarisk system

I 2016 fandt European Southern Observatory en exoplanet omkring Proxima Centauri, Proxima Centauri b (eller Proxima b). Den blev fundet i den beboelige zone og blev anset for at være jordlignende med en ESI på 0,87. Selv om den er jordlignende, er den måske ikke beboelig på overfladen, da Proxima Centauri udsender kraftige soludbrud og høje solvinde, som kan fjerne dele af planetens atmosfære, hvilket gør den mindre beboelig.

I oktober 2016 sagde forskere fra det franske forskningsinstitut CNRS, at planeten måske har oceaner på overfladen og en tynd atmosfære. Om denne idé er sand eller ej vides ikke.

En anden planet, Proxima Centauri c, der ligger meget længere ude end b, blev opdaget i 2019. Den er syv gange tungere (mere massiv) end Jorden. Den er for kold til at være beboelig. Fordi den viste sig lysere end forventet, da der blev taget billeder af den, kan den have et ringsystem, der er fem gange bredere end Jupiters.

 
Indtryk af overfladen af Proxima Centauri b. Alpha Centauri-systemet kan ses som to små stjerner på himlen.  

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Proxima Centauri?

Sp: Hvor befinder Proxima Centauri sig?

Spørgsmål: Hvem opdagede, at Proxima Centauri havde samme egenbevægelse som Alpha Centauri?

Spørgsmål: Hvornår sagde Harlow Shapley, at Proxima Centauri var en flare-stjerne?

Spørgsmål: Hvor ofte bliver Proxima Centuari målbart lysere?

Spørgsmål: Hvor langt væk fra Jorden er Proximia Centuari?

Søg efter bogstav