Barnards stjerne
Barnards stjerne, også kendt som Barnards løbske stjerne, er en rød dværgstjerne med meget lav masse, der befinder sig ca. seks lysår fra Jorden i stjernebilledet Ophiuchus (Slangeholderen). Den er meget gammel og bevæger sig relativt hurtigt.
I 1916 målte den amerikanske astronom E. E. Barnard dens egenbevægelse til 10,3 buesekunder om året. Dette er den største kendte egenbevægelse for en stjerne i forhold til Solen. Barnards stjerne befinder sig i en afstand på ca. 1,8 parsec fra Solsystemet, eller knap seks lysår, og er den nærmeste kendte stjerne i stjernebilledet Ophiuchus og den fjerde nærmeste kendte individuelle stjerne i forhold til Solen efter de tre komponenter i Alpha Centauri-systemet. På trods af sin nærhed er Barnards Stjerne med en svag tilsyneladende størrelsesgrad på omkring ni ikke synlig med det blotte øje; den er dog meget lysere i infrarødt lys end i synligtlys.
Barnard's Star, viser position hvert 5. år 1985-2005
Detaljer
Barnards stjerne har været genstand for mange undersøgelser, og den har sandsynligvis fået mere opmærksomhed fra astronomer end nogen anden dværgstjerne af klasse M på grund af dens nærhed og gunstige placering til observation nær himmelekvator. Barnards stjerne er også bemærkelsesværdig som mål for Project Daedalus, en undersøgelse af muligheden for hurtige, ubemandede rejser til nærliggende stjernesystemer.
Barnards stjerne er syv til 12 milliarder år gammel og dermed betydeligt ældre end Solen, og den er måske blandt de ældste stjerner i Mælkevejsgalaksen. Barnards stjerne roterer kun én gang hver 130. dag (sammenlignet med solens lidt over 25 dage). I 1998 så astronomer et intenst udbrud, hvilket viser, at Barnards stjerne er en "udbrudsstjerne". Barnards stjerne har den variable stjernebetegnelse V2500 Ophiuchi.
Barnards stjerne bevæger sig "sidelæns" i forhold til vores sigtelinje til Solen på 90 kilometer i sekundet (km/s). De 10,3 buesekunder, den bevæger sig årligt, svarer til en kvart grad i et menneskeliv, hvilket er omtrent halvdelen af fuldmånens vinkeldiameter.
Barnards stjernes radialhastighed i forhold til Solen kan måles ved hjælp af dens blå forskydning. Disse målinger, kombineret med egenbevægelsen, tyder på en sand hastighed i forhold til Solen på omkring 140 km/s.
Mens Barnards stjerne har den største egenbevægelse, er den største kendte hastighed for en anden stjerne i Mælkevejen Wolf 424 med 555 km/s.
Barnards stjerne vil nærme sig Solen omkring 11.700 e.Kr., når den nærmer sig inden for ca. 3,8 lysår. Til den tid vil den dog ikke være den nærmeste stjerne, da Proxima Centauri vil have bevæget sig endnu tættere på Solen. Barnards stjerne vil stadig være for svag til at kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, hvor den kommer tættest på, da dens tilsyneladende størrelsesgrad vil være omkring 8,5 på det tidspunkt. Derefter vil den gradvist fjerne sig fra Solen.
Afstande mellem de nærmeste stjerner fra for 20.000 år siden til 80.000 år i fremtiden
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Barnards stjerne?
A: Barnards stjerne er en rød dværgstjerne med meget lav masse, der befinder sig i stjernebilledet Ophiuchus, ca. seks lysår fra Jorden.
Spørgsmål: Hvor gammel er Barnards stjerne?
A: Barnards stjerne er meget gammel.
Spørgsmål: Hvor hurtigt bevæger Barnards stjerne sig?
A: Barnards stjerne bevæger sig relativt hurtigt.
Spørgsmål: Hvad er Barnards Stjerne's egenbevægelse?
Svar: I 1916 målte den amerikanske astronom E. E. Barnard Barnards stjernes egenbevægelse til 10,3 buesekunder om året, hvilket er den største kendte egenbevægelse for en stjerne i forhold til Solen.
Spørgsmål: Er Barnards stjerne synlig med det blotte øje?
A: Nej, Barnards stjerne er ikke synlig med det blotte øje.
Spørgsmål: Hvor tæt er Barnards stjerne på Solsystemet?
A: Barnards stjerne er ca. 1,8 parsecs fra solsystemet eller knap seks lysår væk.
Spørgsmål: Hvor ligger Barnards stjerne blandt de nærmeste kendte individuelle stjerner i forhold til Solen?
Svar: Barnards stjerne er den fjerde tættest kendte individuelle stjerne på Solen efter de tre komponenter i Alpha Centauri-systemet.
