Denne liste over de nærmeste stjerner til Jorden er opgjort efter afstanden i lysår (ly). Afstandene bygger på parallaksedata bestemt af Research Consortium on Nearby Stars (RECONS) og øvrige kilder. Bemærk, at kilderne bag de enkelte målinger omfatter Yale Parallax Catalog [Y], Hipparcos [H], Soderhjelm 1999 [S] og Tinney 1996 [T]; nye og mere præcise data fra Gaia-satellitten er også ved at opdatere mange afstande. Stjerner bevæger sig gennem rummet, så opgivne afstande gælder for det aktuelle tidspunkt og kan ændre sig over tid.

Hvordan måles afstande til nære stjerner?

Den mest direkte metode til at bestemme afstande til nære stjerner er parallaxemåling. Når Jorden bevæger sig rundt om Solen, ser en nærliggende stjerne ud til at flytte sig lidt i forhold til fjernere baggrundsstjerner. Denne vinkelkaldes parallaksen. Parallaksen p måles i buesekunder, og afstand i parsec (pc) fås ved formlen afstand (pc) = 1 / p (arcsekunder). Én parsec svarer til cirka 3,26 lysår, og derfor svarer fx 5,0 parsec til ca. 16,3 lysår. Parallaxmålinger fra jordbaserede teleskoper, Hipparcos og i dag især Gaia giver de mest pålidelige afstande til de nærmeste stjerner.

Hvad findes inden for 5 parsec (≈16,3 lysår)?

Inden for en radius på 5,0 parsec fra Solen ligger omkring 52 kendte stjernesystemer. Disse systemer omfatter i alt 63 individuelle stjerner samt andre kompakte og sub-stellare objekter. Kort fortalt ser fordelingen sådan ud:

  • Ca. 50 af stjernerne er røde dværge, som er langt den mest almindelige stjernetype i Mælkevejen. Røde dværge er små, kølige og langlivede.
  • 13 af stjernerne er mere massive stjerner (hovedseriestjerner eller lignende), sammenlignelige med eller større end vores egen Sol.
  • Der er identificeret omkring 11 brune dværge — objekter, der ikke er massive nok til at fusionere brint i deres kerner og derfor er køligere og svagere end normale stjerner.
  • Der findes fire hvide dværge, som er tætte rester af tidligere stjerner. Hvide dværge er kollapsede kerner tilbage, efter at moderstjernerne har udtømt deres centrale brint og smidt deres ydre lag.

Tilsammen udgør disse kategorier omkring 78 objekter inden for 5 pc. På trods af deres relative nærhed er kun ni af dem lyse nok til at være synlige med det blotte øje fra Jorden (tilsyneladende magnitude bedre end ca. 6,5). Blandt disse findes nogle af de mest kendte stjerner på nattehimlen, f.eks. Alpha Centauri og Sirius.

Lokalt miljø

Alle disse nære objekter befinder sig i den såkaldte lokale boble — et område i Mælkevejens Orion‑Cygnus-arm, hvor det interstellare medium er relativt tyndt. Den lokale boble strækker sig flere titals til hundreder af lysår og påvirker, hvordan stjerners lys og interstellart støv ses fra Jorden.

Samlet giver denne oversigt et billede af et nærmiljø domineret af små, langlivede røde dværge samt et antal kompakte og sub‑stellare objekter. For de mest præcise og opdaterede afstande bør man konsultere nyere datasæt fra RECONS, Yale, Hipparcos og især Gaia.