Anna van Egmont (Grave, marts 1533 - Breda, 24. marts 1558) var medlem af en fremtrædende og velhavende hollandsk adelsfamilie. Hun var eneste barn af Maximiliaan van Egmond og Françoise de Lannoy og arvede derfor en række titler og jordegods, som gjorde hende til en af regionens betydelige arvinger.
Baggrund og titler
Som enebarn blev Anna grevinde af Lingen og af Leerdam samt lady af IJsselstein, Borssele, Grave, Cranendonck, Jaarsveld, Kortgene, Sint Maartensdijk og Odijk. Hun bar også titlen grevinde af Buren og lady af Egmond. Denne formue og de mange len gav hende stor social og økonomisk betydning i De Forenede Nederlande.
Ægteskab med Vilhelm den tavse
I 1551 blev Anna viet til Vilhelm den tavse, prins af Oranien, i Buren. Som følge af hendes arveret blev Vilhelm ved ægteskabet herre af Egmond og greve af Buren. Ægteskabet var både en personlig forening og en vigtig alliance, som øgede Vilhelms status, ressourcer og politiske vægt i tiden efter.
Børn
- Grevinde Maria von Nassau (22. november 1553 - efter 23. juli 1555), som døde i barndommen.
- Philip William, prins af Orange (19. december 1554 - 20. februar 1618), senere prins af Orange; han blev gift med Eleonora af Bourbon-Condé.
- Grevinde Maria af Nassau (7. februar 1556 - 10. oktober 1616), gift med grev Philip af Hohenlohe-Neuenstein.
Død og eftermæle
Anna døde kun 25 år gammel og blev bisat i Breda. Hendes tidlige død efterlod Vilhelm enke; arven fra Anna — især titlen og herren over Buren og Egmond — spillede en væsentlig rolle for hans økonomiske og politiske position senere i livet. Anna huskes som den arving, der forbandt Vilhelm med en af de mest indflydelsesrige hollandske familier i midten af 1500-tallet.
