Sørøveri i Caribien
For filmen, se Pirates of the Caribbean.
Pirateri i Caribien var det Caribiske Havs terror, især for den spanske flåde, som kontrollerede disse farvande. Englænderne havde besejret den spanske armada i 1588, hvilket satte en stopper for den spanske kontrol med havene. Spanierne kontrollerede dog stadig Caribien.
I 1770'erne brugte englænderne pirater til at hjælpe deres regering. Ved at skade den spanske flåde og eksport håbede englænderne at få mere land i den nye verden og forhindre spanierne i at kontrollere handelen i den nye verden. De fik, hvad de ønskede, men skabte et nyt problem.
Sir Henry Morgan var en kendt pirat, som blev opmuntret af den engelske regering. Han arbejdede for regeringen, men han beholdt pengene. Som tiden gik, holdt Morgan dog op med at arbejde for regeringen og begyndte at arbejde for at skaffe penge kun til sig selv. Han og andre pirater begyndte snart at angribe ethvert handelsskib, også selv om det var et engelsk skib.
Morgan og hans hjælpere kaldte sig selv for Brødrene. De var iført grove skjorter, knælange bukser, filthatte og læderbælter. På bælterne hang de krudtflasker, slagterknive og blunderbusses (korte musketerer.) De havde en "piratkodeks", som sagde, at hver mand havde ret til at stemme om alle ting, f.eks. at vælge en kaptajn eller det næste skib, der skulle angribes.
Pirater var det Caribiske Havs skræk.
Pirater, når de fangede fanger, var normalt ikke nådige over for dem.
Årsager til piratkopiering
Piraterne fandt let nye medlemmer. Søfolk i flåden levede ofte et meget hårdere liv end pirater. De kunne blive straffet grusomt af folk, der stod højere end dem, de havde ikke god mad at spise og fik kun en lille løn. Piraterne tilbød lighed, god mad (når den var der) og en chance for at blive rig.
Piratliv
Piraterne var dog ikke meget bedre. Kommandanterne på handelsskibene var rædselsslagne ved at se piratskibe, for piraterne havde ikke megen nåde for de mennesker, de tog til fange. [] De skød dem, slog dem ihjel, torturerede dem eller satte dem ud på øde øer. [] Piraterne var heller ikke særlig venlige over for hinanden. [] Selv om de havde en "piratlov", skændtes de med hinanden, og medlemmer kunne få samme straf som deres fjender.
Livet på et piratskib var meget hårdt. Der var aldrig et tørt sted at sove, badning var meget sjældent, maden var ofte dårlig, og der var fare på færde. Mange pirater manglede arme eller ben efter blodige søslag. Selv pirater, der til sidst blev rige, risikerede stadig at blive hængt, hvis de blev fanget.
Pirater efterlod ofte de mennesker, de tog til fange, på øde øer for at sulte ihjel.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken begivenhed førte til, at englænderne fik kontrol over Caribien?
A: Englænderne havde besejret den spanske armada i 1588, hvilket stoppede spaniernes kontrol over havene og gjorde det muligt for dem at få kontrol over Caribien.
Spørgsmål: Hvordan brugte den engelske regering pirater?
Svar: Den engelske regering brugte pirater til at gøre skade på den spanske flåde og eksport for at få mere land i den nye verden og forhindre Spanien i at kontrollere handelen i den nye verden.
Spørgsmål: Hvem var Sir Henry Morgan?
Svar: Sir Henry Morgan var en kendt pirat, som blev opmuntret af den engelske regering. Han arbejdede først for dem, men begyndte til sidst kun at arbejde for sig selv.
Spørgsmål: Hvilke genstande blev typisk båret på en pirats bælte?
A: Pirater bar typisk krudtflasker, slagterknive og blunderbusser (korte musketerer) på deres bælter.
Spørgsmål: Hvad var indeholdt i deres "piratkodeks"?
A: I piratkodekset stod der, at hver mand havde ret til at stemme om alle ting som f.eks. valg af kaptajn eller beslutning om, hvilket skib der skulle angribes næste gang.
Spørgsmål: Hvem er Amaro Pargo?
A: Amaro Pargo var en spansk sømand, der ofte handlede i Caribien, mens han plyndrede skibe fra Spaniens fjendtlige magter, som han mødte på sin rejse. Han boede i ti år på Cuba, hvor han havde efterkommere.
