I matematik er to ting lige store, hvis og kun hvis de er nøjagtigt ens i den forstand, at de har samme matematiske værdi og samme matematiske egenskaber. Matematikere bruger lighedstegnet (=) til at udtrykke dette. Udsagnet "x = y" betyder, at x og y er fuldstændigt udskiftelige i alle sammenhænge: enhver egenskab eller funktion, der gælder for x, gælder også for y. Dette kaldes nogle gange Leibniz’ identitet eller substitutionsprincippet.

Ækvivalensrelationer

Ækvivalens i en mere generel forstand opnås ved at definere en ækvivalensrelation på en mængde. En ækvivalensrelation er en binær relation, der opfylder tre egenskaber:

  • Refleksiv: hvert element er relateret til sig selv.
  • Symmetrisk: hvis a er relateret til b, så er b relateret til a.
  • Transitiv: hvis a er relateret til b, og b er relateret til c, så er a relateret til c (se transitiv relation).

Når en sådan relation er givet, opdeles mængden i ækvivalensklasser — disjunkte delmængder hvor elementer i samme klasse betragtes som "ækvivalente". Ækvivalensrelationer noteres ofte med symboler som ∼ {\displaystyle \sim }{\displaystyle \sim } eller {\displaystyle \equiv }, afhængigt af konteksten.

Ligninger, identiteter og uligheder

Et udsagn om, at to udtryk repræsenterer samme værdi, kan være:

  • En ligning, f.eks. 2x + 3 = 7, som er en påstand der kan løses for variable.
  • En identitet, som er en lighed der gælder for alle værdier af de indgående variable, fx (a + b)² ≡ a² + 2ab + b².

Uligheder som <, >, ≤ og ≥ beskriver derimod forholdet mellem størrelser, når de ikke er lige store. Ikke-lighed skrives ofte som ≠.

Eksempler på ækvivalens i matematik

  • To mængder A og B er lige (A = B), hvis de har præcis samme elementer.
  • To funktioner f og g siges at være lige, hvis f(x) = g(x) for alle x i definitionsmængden (punktvis lighed).
  • En almindelig ækvivalensrelation er kongruens modulo n: a ≡ b (mod n) betyder, at n dividerer forskellen a − b.

Geometri: kongruens og lighed

I geometri bruges ofte ordet kongruens om figurer, der er identiske efter en isometri (bevægelser som parallelforskydning og rotation). To figurer er kongruente, hvis den ene kan flyttes eller drejes, så den passer nøjagtigt til den anden. Hvis der derimod kræves en skalering (forstørrelse eller formindskelse) for at få dem til at passe, er figurerne ikke kongruente men ens i geometrisk betydning (ofte kaldet "similaritet" eller "lighed").

Kongruensrelationen repræsenteres ofte ved symbolet ≅ {\displaystyle \cong } {\displaystyle \cong }, mens lighedsrelationer generelt kan noteres med ∼ {\displaystyle \sim } {\displaystyle \sim }.

Datalogi: reference- kontra værdi-lighed

Inden for datalogi skelner man ofte mellem to forskellige slags lighed:

  • Identitet eller referencelighed: to variabler peger på nøjagtig det samme objekt i hukommelsen.
  • Strukturel eller værdimæssig lighed: to objekter har samme indhold eller samme tilstand, selv om de er forskellige instanser.

Derfor har mange programmeringssprog både en operator, der tester for identitet, og en anden metode, der tester for værdi-lighed. Fx bruger mange sprog == til sammenligning (i nogle sprog til værdi, i andre til identitet), mens sprog som Java tilbyder en metode equals til at tjekke indholdsmæssig lighed, og == kontrollerer reference-lighed for objekter. I andre sprog findes tilsvarende forskelle: i Python sammenligner == værdi (via __eq__), mens is tjekker identitet; i JavaScript er == en type-koercerede lighedsoperator og === en strikt lighedsoperator.

Logik og formel ækvivalens

I matematisk logik betyder to udsagn, at de er logisk ækvivalente, hvis de har samme sandhedsværdi i alle modeller eller for alle variable — typisk noteret som ↔ eller ≡. I det logiske sprog siger man, at et udsagn P er ækvivalent med Q, hvis P ⇔ Q (dvs. P medfører Q og Q medfører P).

Samfundsvidenskaberne

Inden for samfundsvidenskaberne anvendes begrebet lighed i en mere hverdagslig eller sociologisk betydning: to mennesker betragtes som lige, hvis mange af de samme betingelser eller karakteristika gælder for dem — fx uddannelse, økonomiske forhold og alder. En person, der er ligeværdig med en anden på sådanne dimensioner, kaldes ofte en jævnaldrende. Her er ækvivalens mere kontekstafhængig og ikke nødvendigvis en streng matematisk relation.

Vigtige bemærkninger

  • Symbolerne bruges forskelligt i forskellige fagområder: = for streng lighed, ≡ ofte for kongruens eller identitet, ∼ for generelle ækvivalensrelationer, og ≅ for geometrisk kongruens. Betydningen afgøres af konteksten.
  • At to ting ikke er lige betyder ikke altid, at de er meget forskellige—det kan blot være, at de ikke er identiske efter den relevante definition af lighed.
  • Ækvivalensrelationer gør det muligt at betragte objekter "op til" en given relation (fx "op til rotation" eller "op til addition af multiplum af n"), hvilket forenkler mange konstruktioner i matematik og datalogi (fx kvotientmængder og typer).

Samlet set dækker begreberne lighed og ækvivalens en række præcise, men kontekstafhængige, relationer i matematik, geometri, datalogi og samfundsvidenskaberne. For at afgøre, hvilken form for lighed der menes, er det vigtigt at se på definitionen eller de tilladte transformationer i den pågældende sammenhæng.