Makedonske phalanx
Den makedonske phalanx er en infanteriformation, der blev udviklet af Filip II. Den blev brugt af hans søn Alexander den Store til at erobre det persiske imperium. Formationen bestod af spydmænd, der bar 5,5-6 m lange spyd. Disse blev kaldt sarissas. De var tohåndede; de mindre skjolde blev hængt over venstre skulder.
Den makedonske phalanx var uindtagelig fra fronten, men sårbar fra siderne og bagved, hvor den kunne angribes af fjendens kavaleri. Derfor havde systemet brug for beskyttelse, hvilket det fik fra det makedonske kavaleri, som var den mest fleksible styrke. I begyndelsen af et slag brugte Alexander phalanxen til at fastholde fjenden. Hans tunge kavaleri drev fjendens hest fra banen og angreb derefter udvalgte modstandere eller udsatte fjendtlige enheders flanker. Derefter rykkede phalanxen mod centrum.
De tidlige græske bystater kæmpede ofte i smalle dale, hvor kavaleriet ikke var så vigtigt. Ofte var der kun lidt eller intet kavaleri. Men i de græsk-persiske krige blev kampene udkæmpet på mere åbent land, hvor kavaleriet var en stor styrke. Et eksempel på dette er slaget ved Gaugamela. Her manøvrerede Alexander til højre for at forhindre en dobbelt omklamring fra den persiske hær. Darius befalede sit kavaleri på sin venstre flanke for at kontrollere grækernes skråbevægelse ved at angribe deres kavaleri. Alexanders ledsagerkavaleri angreb derefter det svækkede fjendtlige centrum, hvor Darius var posteret, og blev fulgt af phalanx-formationen.
Makedonsk kampformation. Hypaspisterne, det tunge eliteinfanteri, er fejlagtigt betegnet som tungt elitekavaleri.
Den makedonske phalanx: Skjoldene er mindre og lettere end i en traditionel hoplite-phalanx, og sarissaen er dobbelt så lang som de traditionelle spyd.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var den makedonske phalanx?
A: Den makedonske phalanx var en infanteriformation udviklet af Filip II og brugt af hans søn Alexander den Store til at erobre det persiske imperium. Den bestod af spydmænd, der bar lange spyd kaldet sarissas, som var tohåndede og havde mindre skjolde hængt over venstre skulder.
Spørgsmål: Hvordan brugte Alexander phalanxen i kamp?
A: I begyndelsen af et slag brugte Alexander phalanxen til at fastholde fjenden, mens hans tunge kavaleri drev deres heste væk fra slagmarken. Derefter angreb han udvalgte modstandere eller udsatte fjendtlige enheders flanker med sit kavaleri, før han lod falanxen rykke mod deres centrum.
Spørgsmål: Hvorfor var de tidlige græske bystater ikke afhængige af kavaleri?
Svar: De tidlige græske bystater kæmpede ofte i smalle dale, hvor kavaleri ikke var så vigtigt eller endog ikke fandtes. Men i slag som f.eks. slagene mellem Grækenland og Persien blev de udkæmpet på mere åbent land, hvor kavaleriet blev en stor styrke.
Spørgsmål: Hvad skete der ved Gaugamela?
A: Ved Gaugamela manøvrerede Alexander for at forhindre en dobbelt omringning fra Darius' persiske hær ved at lade sit ledsagerkavaleri angribe Darius' svækkede centrum, mens han blev fulgt af sin phalanx-formation.
Spørgsmål: Hvad gjorde de makedonske phalanges uindtagelige fra fronten?
Svar: De makedonske falanger var uindtagelige fra fronten på grund af deres formation af spydmænd, der bar lange spyd kaldet sarissaer, som kunne bruges til forsvar og angreb på samme tid.
Spørgsmål: Hvordan beskyttede Makedonien sine falanger under slag?
Svar: Systemet krævede beskyttelse, som det fik fra det makedonske kavaleri, der var fleksibelt nok til at yde beskyttelse mod angreb fra siderne og bagud, hvor det kunne blive angrebet af fjendtlige kavaleristyrker.
Spørgsmål: Hvilken slags våben bar spydmænd i denne formation?
A: Spydmænd bar 5,5-6 m lange spyd kaldet sarissas, som var tohåndsbetjente og havde mindre skjolde hængt over deres venstre skulder for at yde ekstra beskyttelse under kamp.
