Patton (UK: Patton: Lust for Glory) er en film fra 1970 om den amerikanske hærs general George S. Patton og hans rolle i Anden Verdenskrig. Patton havde George C. Scott i titelrollen, og den blev udgivet af 20th Century Fox. Filmen blev meget populær og vandt en Oscar for bedste film i 1971. En efterfølger, The Last Days of Patton, udkom i 1986, også med Scott i hovedrollen.

 

Kort resumé

Patton skildrer generalens markante personlighed, hans militære succeser under kampagnerne i Nordafrika, Italien og Vesteuropa samt de konflikter og kontroverser, hans opførsel og retorik skabte internt i hæren og i offentligheden. Filmen fokuserer både på hans taktiske evner og på hans komplekse, ofte provokerende karakter — en leder beundret af nogle og fordømt af andre.

Tilblivelse og centrale bidrag

Filmen blev instrueret af Franklin J. Schaffner og havde manuskript af bl.a. Edmund H. North og Francis Ford Coppola. Patton er kendt for sin stærke skuespilpræstation fra George C. Scott, men også for sit markante visuelle udtryk og sit filmmusikalske score, komponeret af Jerry Goldsmith. Produktionens tilgang kombinerer historisk materiale med dramatiske valg for at skabe både et portræt af manden og en kommentar til magt og berømmelse i krigstid.

Modtagelse og priser

Filmen blev rost af anmeldere og publikum for skuespil, instruktion og sit episk præg. Den modtog anerkendelse ved de internationale filmpriser og blev blandt andet belønnet ved Oscar-uddelingen. George C. Scott blev tildelt prisen for bedste mandlige hovedrolle, men nægtede at modtage statuetten som en protest mod konkurrencen mellem skuespillere. Filmen vandt desuden andre Oscars, herunder for bedste film og bedste instruktør.

Ikoniske elementer

  • Åbningsmonologen: Den berømte sekvens, hvor Patton taler foran et stort amerikansk flag, regnes i dag for ét af filmhistoriens mest mindeværdige øjeblikke.
  • Skuespil: George C. Scotts portræt af Patton står ofte frem som filmens kerne — både beundret for sin intensitet og kritiseret for at forstærke karikaturtræk.
  • Musik: Jerry Goldsmiths score bidrager markant til filmens stemning og blev bemærket ved prisuddelinger.

Historisk nøjagtighed og kritik

Selvom Patton bygger på virkelige begivenheder og personlige træk, er filmen et drama og indeholder forenklinger og dramatiske tilføjelser. Nogle historikere har påpeget, at visse hændelser og sammenstillinger er skildret på en måde, der fremhæver biografisk spænding mere end fuld historisk præcision. Ikke desto mindre bruges filmen ofte som et indgangsvinkel til at diskutere lederskab, militær strategi og den offentlige mytologisering af militære figurer.

Eftermæle

Patton regnes i dag som en klassiker inden for krigsfilmgenren. Den har haft varig indflydelse på, hvordan film portrætterer militære ledere, og den fortsætter med at blive vist og analyseret både i populærkultur og i faglige sammenhænge om militærhistorie og lederskab.