Enhedspolitik
One-Unit var titlen på en ordning, som Pakistans forbundsregering lancerede for at slå de fire provinser i Vestpakistan sammen til én homogen enhed som en modvægt mod den numeriske dominans af de etniske bengaler i Østpakistan (nu Bangladesh). One Unit-politikken blev bekendtgjort af premierminister Muhammad Ali Bogra den 22. november 1954. Den 5. oktober 1955 udstedte Iskander Mirza (Pakistans fungerende generalguvernør) en bekendtgørelse, der forenede hele Vestpakistan i det, der blev kendt som "One Unit Scheme".
Historie
Provinsen Vestpakistan blev oprettet den 14. oktober 1955 ved en sammenlægning af provinserne, delstaterne og stammeområderne i den vestlige fløj. Provinsen bestod af tolv divisioner, og provinshovedstaden blev oprettet i Lahore. Provinsen Østbengalen (nu Bangladesh) blev omdøbt til Østpakistan med provinshovedstad i Dacca. Den føderale regering flyttede landets hovedstad i 1959 fra Karachi til Rawalpindi (som fungerede som midlertidig hovedstad, indtil Islamabad var færdigbygget), mens den føderale lovgivende forsamling flyttede til Dacca.
Vestpakistan udgjorde en enkelt og forenet politisk enhed, men med markante sproglige og etniske forskelle. One Unit-politikken blev betragtet som en administrativ reform, der ville reducere udgifterne og bidrage til at fjerne etniske og lokale fordomme. Med militærkuppet i 1958 var der imidlertid problemer i vente for provinsen, da præsident general Agha Muhammad Yahya Khan den 1. juli 1970 afskaffede embedet som premierminister.
