Ida af Bernicia: Første konge og grundlægger af Northumbrias dynasti
Ida af Bernicia — første kendte anglikanske konge og grundlægger af Northumbrias dynasti. Læs om hans regering, arv og betydning for tidlig engelsk historie.
Ida († ca. 559-60) er den første kendte konge af det anglikanske kongerige Bernicia. Han blev af walisiske digtere kaldt Ida "flammebæreren". Ida regerede fra omkring 547 til sin død. Han anses for at være grundlæggeren af en linje af anglikanske konger, som senere regerede det magtfulde kongerige Northumbria.
Historisk baggrund
Bernicia var et af flere små kongeriger i det, der i dag er det nordøstlige England (omtrent det nuværende Northumberland og dele af Lothian). Perioden i det sjette århundrede er præget af folkevandringer, kamp om grænser og gradvis etablering af anglosaksiske magtcentre på bekostning af de britonske kongedømmer. Ida nævnes i samtidige og senere kilder som den første historisk fremtrædende konge i Bernicia og regnes traditionelt for at have lagt grundstenen til kongedømmet.
Konge og regeringstid
De nøjagtige omstændigheder for Idas fremkomst til magten er uklare, men han omtales i kilder som en stærk og aktiv hersker, der muligvis erobrede eller overtog et vigtigt fæstningssted, traditionelt knyttet til Bamburgh (ofte kaldet Bebbanburg i senere kilder). Hans regeringstid anslås til ca. 547–559/560. Ifølge senere genealogier og historieskrivning efterlod han flere sønner, og nogle af dem menes at have efterfulgt ham i magten i Bernicia.
Eftermæle og betydning
Idas største eftermæle er, at han anses for at være grundlægger af den dynasti, som i de følgende årtier og århundreder udviklede sig til et af de dominerende magtcentre i det nordlige England. Hans efterkommere spillede en afgørende rolle i dannelsen af Northumbria — et rige dannet gennem forening med nabokongeriget Deira og videre ekspansion. Som sådan har Ida en central plads i fortællingen om den tidlige angelsaksiske statslighed i det nordlige Storbritannien.
Kilder og historisk usikkerhed
Viden om Ida bygger på få og ofte fragmentariske kilder: Bedes "Ecclesiastical History of the English People", senere angelsaksiske krøniker og walisiske digtere eller traditioner, som omtaler ham og giver ham tilnavnet "flammebæreren". Disse kilder er skrevet årtier eller århundreder efter begivenhederne og blander ofte historie, dynastiske traditioner og poesi. Derfor er mange detaljer om Idas liv, hans nøjagtige handlinger og rækkefølgen af efterfølgende begivenheder usikre, og forskere arbejder fortsat med at vurdere og tolke både skriftlige kilder og arkæologiske fund.
Arkæologi
Arkæologiske udgravninger i og omkring Bamburgh har vist, at stedet havde et langtvarende elite- og fæstningscenter fra jernalderen og i den tidlige middelalder. Disse fund underbygger antagelsen om, at et magtcenter i dette område kunne danne grundlag for en tidlig bernicisk kongemagt, selvom direkte spor, der entydigt kan knytte Ida til konkrete bygninger eller genstande, mangler.
Konklusion
Selvom mange detaljer om Ida forbliver uklare, står han som en nøglefigur i den tidlige angelsaksiske historie i Nordengland. Som den første navngivne konge af Bernicia og stamfader til en dynasti, der senere blev central for Northumbrias magt, markerer han overgangen fra lokale magtkampe til etablering af mere varige kongeriger i regionen.
En afbildning af Ida fra John Speed's Saxon Heptarchy (1610)
Regering
I den angelsaksiske krønike står der i år 547: "I dette år overtog Ida kongedømmet, hvorfra Northumbrians kongelige race opstod, og han regerede i tolv år og byggede Bebanburh (Bamborough), som først var omgivet af en hæk og siden af en mur." Ida erobrede fæstningen Din Guairi fra briterne. Den skulle senere blive omdøbt til Bamburgh. Han besejrede deres leder, som hed Outigern. Ida var en magtfuld kriger og konge ifølge tidlige kilder. Han ses at have bragt det nordlige område (nord for floden Humber) under sin beskyttelse. Ida skulle have været en overkonge. Men ved Idas død gik hans overkongedømme ikke over til hans efterfølger. På det tidspunkt, hvor Ida regerede, havde Bernicia britiske kongeriger mod nord og vest. De fleste af disse kongeriger blev på et tidspunkt erobret af bernicianerne. Ingen optegnelser om de enkelte kongeriger eller de kampe, de udkæmpede, nævner Ida. Mod syd lå det angelsaksiske kongerige Deira.
Nennius skrev i sin Historia Brittonum, at Ida forenede Bernicia med Deira. Han hævdede også, at Ida var den første konge af et forenet Northumbria 50 år før det faktisk skete. Men Ida optræder ikke på nogen af kongelisterne for Deira. Kongen af Deira på dette tidspunkt var Yffi. Ifølge den angelsaksiske krønike var Ida død i 560. Ida blev efterfulgt af Glappa, som regerede i et år.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Ida af Bernicia?
A: Ida af Bernicia var den første kendte konge af det anglikanske kongerige Bernicia.
Q: Hvad var Idas kælenavn, som walisiske digtere gav hende?
A: Ida blev kaldt "flammebæreren" af walisiske digtere.
Q: Hvornår regerede Ida?
A: Ida regerede fra omkring 547 til sin død, som menes at have fundet sted omkring 559-560.
Q: Hvad betragtes Ida som i Northumbrias historie?
A: Ida betragtes som grundlæggeren af en linje af anglikanske konger, som senere regerede det magtfulde kongerige Northumbria.
Q: Hvad er Bernicia?
A: Bernicia var et gammelt britisk kongerige, som senere blev en del af det større kongerige Northumbria.
Q: Hvor vigtig var Ida for Northumbrias historie?
A: Ida spillede en afgørende rolle i etableringen af det anglikanske styre i Northumbria, og hans arv overlevede i århundreder gennem den kongelige linje, som han grundlagde.
Q: Findes der nogen optegnelser over Idas bedrifter som konge?
A: Desværre er der meget få historiske optegnelser tilgængelige om Idas personlige liv, bedrifter eller regeringstid.
Søge