Forudsigelse af asteroidenedslag: opdagelse, overvågning og risikovurdering
Opdagelse, overvågning og risikovurdering af asteroider: Sådan forudser vi nedslag, beskytter Jorden og håndterer truslen fra små og store rumsten.
Forudsigelse af asteroide nedslag advarer om asteroider, der rammer Jorden, og forsøger at forudsige, hvornår og hvor de kan ramme. Formålet med denne type overvågning er at finde og følge de få objekter, hvis baner kan føre til kollision med Jorden. Processen omfatter observation (opdagelse), nøjagtige positionsmålinger (astrometri), beregning af baneelementer og estimering af sandsynligheden for et nedslag. For store asteroider — typisk flere hundrede meter til kilometer i størrelse — fungerer denne metode særdeles godt, fordi de er lyse nok til at blive opdaget på lang afstand og kan spores årtier før en mulig nærkontakt.
Der findes dog millioner af mindre rumsten, og de fleste af dem er for svage til at blive set, før de kommer tæt på Jorden. Vi bruger teleskoper og automatiserede himmelscanninger til at opdage de objekter, som potentielt kan ramme Jorden i den nærmeste fremtid. Men synligheden afhænger af størrelsen, reflektiviteten (albedo), banegeometri og hvor stor en del af himlen der overvåges. Derfor opdages mange små asteroider først få dage, timer eller endda minutter før de når atmosfæren — nogle små objekter brænder op højt i luften og udgør kun lokalt faremoment, mens større objekter kan forårsage skader over større områder.
Hvordan opdagelse og overvågning virker i praksis
Opdagelse starter typisk med brede, systematiske søgninger fra jordbaserede surveys, som scanner store dele af himlen gentagne gange. Når et objekt registreres, krystalliseres dets positioner til en bane ved hjælp af flere efterfølgende målinger. Efterhånden som observations-tiden (observationsperioden eller "observation arc") bliver længere, reduceres usikkerheden i baneberegningen, og man kan vurdere om objektet kan krydse Jordens bane. Radarobservationer og infrarøde målinger kan give vigtig ekstra information om afstand, hastighed, størrelse og overfladeegenskaber, og de er især nyttige til at forbedre banebestemmelsen for nærgående objekter.
Risikovurdering og kommunikation
Risiko vurderes både kvantitativt (sandsynlighed for kollision) og kvalitativt (potentiel skadestørrelse). Internationale skalaer som Torino- og Palermo-skalaerne bruges til at formidle, hvor alvorlig en potentiel trussel er. De vigtigste faktorer er objektets størrelse og den beregnede sandsynlighed for påvirkning. Mange genstande, som initialt kan få en ikke-nul sandsynlighed, falder hurtigt i risiko, efterhånden som flere observationer forbedrer banebestemmelsen.
Hvad kan gøres for at afbøde truslen
Der er to hovedstrategier: tidlig opdagelse og afbødning. Tidlig opdagelse giver mulighed for tekniske afbødningsmetoder (for eksempel kinetiske påvirkere, "gravity tractors" eller i ekstreme tilfælde nukleare afbødningsmetoder) eller planlagt evakuering og civilbeskyttelse, hvis indflydelsen ligger i et adskilligt kortere tidsperspektiv. At opdage farlige objekter år eller årtier i forvejen er derfor afgørende for at have realistiske muligheder for at ændre en bane.
Hvor ofte sker påvirkninger?
Små meteoroider rammer Jorden ofte — mange brænder op i atmosfæren som lysende ildkugler uden at gøre skade på jorden. Større påvirkninger, som kan forårsage lokal eller regional ødelæggelse (for eksempel Tunguska-lignende hændelser), er sjældnere og forventes med intervaller på årtier til århundreder alt efter størrelsen. Katastrofale, globale påvirkninger fra meget store objekter (>1 km) er ekstremt sjældne i menneskelig tidsskala.
Internationalt samarbejde og fremtiden
Overvågning og risikovurdering er et internationalt anliggende, med netværk af observatorier og centre, der deler data og koordinerer opfølgning. Fortsat investering i bedre sensorer (både jord- og rumbaserede), øget himmelovervågning og forbedrede modeller for baneberegning vil løbende reducere risikoen ved at øge chancen for tidlig opdagelse. Samtidig forbedrer testmissioner og teknologiudvikling mulighederne for effektiv afbødning, hvis en reelt farlig asteroide opdages i tide.
2008 TC3 var den første asteroide, vi så, før den ramte Jorden. Dette billede viser den retning, den kom fra, med rødt. Det viser et gæt på, hvor den eksploderede i orange. Den grønne linje viser den retning, hvorfra eksplosionslyden blev hørt af atombombenes mikrofoner.
NASA Sentry-system
IAU's Minor Planet Center (MPC) er ansvarlig for alle oplysninger om asteroider i verden. NASA's Sentry System kontrollerer altid MPC's asteroideoplysninger. Det kontrollerer, om nogen asteroider kan ramme jorden i fremtiden. Det har endnu ikke fundet nogen. Den asteroide, som med størst sandsynlighed vil ramme Jorden, hedder 2010 RF12. NASA mener, at den vil passere Jorden i september 2095. De mener, at den har mindre end en chance på 1 ud af 10 for at ramme Jorden.
Banen og positioner for asteroiden 2018 LA og Jorden, 30 dage før den ramte Jorden. Billedet viser, hvordan oplysninger om kredsløb kan hjælpe os med at vide, hvornår en asteroide vil ramme Jorden, længe før den rammer Jorden.
Bedre forudsigelse af virkninger
I begyndelsen af det 21. århundrede fungerer forudsigelser af virkninger normalt ikke. Næsten alle de asteroider, der rammer Jorden, er en overraskelse. NASA ønsker at blive bedre til at forudsige nedslag ved at bygge mere kraftfulde teleskoper. Et nyt stort teleskop, der er lavet til at søge, er ved at blive bygget i det nordlige Chile og hedder LSST. Det er meget stort og vil tage flere år at bygge. Det skulle være klar i 2023. Når det er færdigt, skulle det kraftige teleskop være meget bedre til at se små asteroider.
Teleskoper på Jorden kan kun se en del af himlen. De vil ikke kunne se asteroider, der kommer fra nær solens retning, på grund af den blå himmel om dagen. Et teleskop i rummet har ikke dette problem. Det kan se meget mere af himlen omkring Jorden. Det kan blive ved med at kigge hele dagen og natten, og der er ingen skyer eller regn i rummet. Teleskoper i rummet kan også bruge infrarød varmestråling til at finde asteroider. At lede efter den slags lys er en særlig god måde at finde asteroider på. Denne metode virker ikke på Jorden, fordi luften er for varm. Varmestråling fra varm luft skjuler den varmestråling, der kommer fra asteroiderne. Rumteleskoper er bedre på mange måder, men de koster flere penge. De holder heller ikke lige så længe som teleskoper på jorden.
I 2017 havde NASA masser af idéer til at hjælpe med at finde mindre asteroider. De ønsker at finde 9 ud af 10 af de asteroider, der er større end 140 meter (lige så lang som to jumbojetfly). Ideerne skal hjælpe med at finde asteroider, der er mindre end 140 meter lange, også. En hel del af idéerne bruger et nyt teleskop på jorden i samarbejde med et nyt rumteleskop. Et eksempel på et teleskop på jorden er LSST. Et eksempel på et teleskop i rummet er NEOCAM, men ingen er begyndt at bygge det. Disse nye teleskoper vil være dyre. Men NASA har allerede gjort det meste af arbejdet med at finde asteroider. Ud af alle de asteroider, der nogensinde er fundet, har NASA fundet mere end 9 ud af 10 af dem. Asteroider rammer hele Jorden, ikke kun USA, hvor NASA er fra. På grund af dette blev NASA af den amerikanske regering bedt om at finde andre lande, der kunne hjælpe. De har brug for andre lande til at hjælpe med at lave teleskoperne og hjælpe med at betale for dem.
Teleskoper på Jorden kan kun se objekter på nattehimlen. Omkring halvdelen af gangene rammer asteroider Jorden på dag-siden af planeten.
Liste over, hvornår det virkede
Nedenfor er en liste over alle de gange, hvor forudsigelsen af asteroide nedslag har virket. Når det lykkedes, var de rumsten, der ramte Jorden, ikke nogen overraskelse. Der er masser af asteroider, som vil ramme Jorden i fremtiden. De er ikke med på listen, fordi vi ikke kender til nogen af dem endnu. Hvis vi bliver bedre til at forudsige asteroidepåvirkninger, vil vi finde ud af det om dem. Så vil vi vide, hvilke asteroider der vil ramme os i fremtiden.
| Den dag, hvor rumklippen ramte jorden | Den dag, hvor rumklippen blev set første gang | Rumstenens navn | Størrelse i meter | Hastighed |
| 7. oktober 2008 | 6. oktober 2008 | 2008 TC3 | ca. 4 meter | 29 000 mph |
| 2. januar 2014 | 1. januar 2014 | 2014 AA | ca. 3 meter | ukendt |
| 2. juni 2018 | 2. juni 2018 | 2018 LA | ca. 3 meter | 38 000 mph |
Noter
- ↑ 2014 AA eksploderede over det midtatlantiske område, langt væk fra de nærmeste mikrofoner til atombomber. Det betyder, at man ikke kender hastigheden
- ↑ 2018 LA blev anset for at have en chance på 8 ud af 10 for at ramme Jorden et sted mellem Stillehavet og Afrika (Impact path Archived 2018-06-13 at the Wayback Machine). Folk i Sydafrika og Botswana så asteroiden ramme Jorden i det centrale Afrika
Relaterede sider
- Jordnær asteroide
- Jordnært objekt
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er forudsigelse af asteroide nedslag?
A: Asteroide nedslagsforudsigelser er en måde at advare om asteroider, der kan ramme Jorden, og hvornår og hvor de vil ramme Jorden.
Spørgsmål: Hvordan fungerer forudsigelse af asteroide nedslag?
A: Asteroide nedslagsprognoser fungerer ved at finde asteroider, der kan ramme Jorden i fremtiden. Der kigges efter store asteroider, da de let kan ses på lang afstand, mange år før de kommer tæt på Jorden. Når det gælder mindre rumsten, bruges teleskoper til at finde dem, men det er ikke altid muligt at se dem, før de er tæt på Jorden.
Spørgsmål: Hvor mange store asteroider er der?
Svar: Der er ikke mange store asteroider, men der er millioner af mindre rumsten.
Spørgsmål: Hvordan finder vi små asteroider?
Svar: Vi bruger teleskoper til at finde de små asteroider, der snart vil ramme Jorden, selv om det ikke altid er muligt at se dem, før de kommer for tæt på.
Spørgsmål: Er alle asteroider synlige på lang afstand?
A: Nej, de fleste asteroider vil ikke være synlige på lang afstand, da de normalt er for små eller svage til, at vi kan opdage dem, før de kommer tættere på Jorden.
Spørgsmål: Kan vi forudsige præcist, hvornår en asteroide vil ramme Jorden?
A: Ikke altid - på grund af vanskelighederne med at opdage små asteroider, indtil de kommer tæt nok på, kan det være vanskeligt eller umuligt at forudsige præcist, hvornår en asteroide vil ramme Jorden med nogen nøjagtighed.
Spørgsmål: Er det muligt for os at forhindre en indkommende asteroide i at ramme Jorden? A: I nogle tilfælde ja - hvis vi har tid og ressourcer nok til rådighed, kan det være muligt for os at aflede eller ødelægge en indkommende asteroide, inden den rammer jorden.
Søge