Saturns måner: antal, navne og fakta — fra Titan til de små måner
Opdag Saturns 82 måner: fra kæmpen Titan til de små under 10 km. Læs om antal, navne, fascinerende fakta og nyeste opdagelser om Saturns månefamilie.
Planeten Saturn har 53 navngivne måner og yderligere 29, som stadig er under udforskning. Mange af månerne er meget små: 33 er mindre end 10 km i diameter, og 13 måner er mindre end 50 km i diameter. Mange af månerne er opkaldt efter titaner, jætter eller mindre græske eller romerske guder. Nogle af Saturns måner er meget store; månen Titan er større end planeten Merkur.
Oversigt og opdagelseshistorie
Saturns system af måner er komplekst og består af både store, geologisk aktive legemer og et stort antal små, uregelmæssige satellitter. Tal og klassifikationer har ændret sig i takt med forbedrede observationer fra jordbaserede teleskoper og rumsonder; de fleste detaljer om Saturns indre måner og deres geologi stammer fra NASA/ESA/ASI-sonden Cassini–Huygens, som undersøgt Saturnsystemet indgående frem til 2017.
Typer af måner
- Store, regulære måner: kredser tættere om Saturn i næsten cirkulære baner i nærheden af planetskiven. Disse er ofte formet af is og sten og viser geologiske træk (kratre, kløfter, rifter).
- Små ring- og hyrde-måner: små kroppe, der påvirker Saturns ringe og i nogle tilfælde fungerer som "hyrder" og holder ringstrukturer på plads (f.eks. Prometheus og Pandora ved F-ringen).
- Uregelmæssige måner: fjerne måner med ofte excentriske, højt inclinerede eller retrograde baner. Disse grupperes ofte efter oprindelse og baneegenskaber (f.eks. Norse-, Inuit- og Gallic-grupperne) og menes oftest at være indfangede objekter.
De mest bemærkelsesværdige måner
- Titan: Saturns største måne og den eneste måne i solsystemet med en tæt, kvælstoffattig atmosfære. Titan har søer og floder af flydende metan/ethan på overfladen og en kompleks organisk kemi. Huygens-landeren (del af Cassini–Huygens) landede på Titan i 2005 og gav direkte data fra overfladen.
- Enceladus: en relativt lille, men meget aktiv ismåne med gejsere (vanddamp og ispartikler) fra sprækker nær sydpolen. Disse gejsere tyder på et undersætningshav og gør Enceladus til et af de mest lovende steder i solsystemet med hensyn til potentiel livsvenlighed.
- Iapetus: kendt for sin kraftige kontrast i albedo (en side meget mørk, den anden lys) og for en markant ækvatorialryg eller "kammen", som løber langs en stor del af månen.
- Mimas: kendetegnet ved det enorme Herschel-krater, der giver månen et lighedstræk med den fiktive "Dødsstjernen".
- Rhea, Dione og Tethys: store ismåner med kratre, kløfter og tegn på geologisk historie (f.eks. Ithaca Chasma på Tethys og tråde af geologisk aktivitet på Dione).
- Hyperion: en uregelmæssigt formet "svampet" måne med kaotisk rotation.
- Phoebe: en retrograd, fjerntliggende måne, der menes at være et indfanget objekt (måske fra Kuiperbæltet eller en centaur).
- Janus og Epimetheus: et par ko-orbitale måner, som regelmæssigt bytter banepositioner i et fascinerende horseshoe-mønster.
- Pan og Atlas: små måner i ringplanet, kendt for deres usædvanlige “skiveform” eller ekvatorudvækst, som skyldes opbygning af materiale fra ringene omkring dem.
Navngivning og grupper
Navnene til Saturns måner fastsættes af International Astronomical Union (IAU). Traditionelt bruger man navne fra mytologier: store måner får ofte navne fra titanerne og andre store figurer i græsk/romersk mytologi, mens de mange små uregelmæssige måner ofte har navne fra bestemte kulturkategorier — for eksempel navne fra Norse-mytologien (den såkaldte Norse-gruppe), inuit-mytologien (Inuit-gruppen) eller keltisk/galisk mytologi (Gallic-gruppen) — alt sammen valgt ud fra gruppens baneegenskaber og oprindelse.
Hvor kommer månerne fra?
Der er to hovedforklaringer på oprindelsen af Saturns måner: nogle dannede sig samtidigt med Saturn i en circumplanetar skive (de store, regulære måner), mens andre er indfangede objekter fra det ydre solsystem eller rester efter kollisioner, som senere blev delt op i mindre fragmenter (de uregelmæssige, ofte retrograde måner).
Betydning for videnskaben og fremtidige missioner
Studiet af Saturns måner har stor betydning for forståelsen af planetdannelse, isgeologi og potentielle habitater uden for Jorden. Opdagelserne af metanøkosystemer på Titan og et undersætningshav på Enceladus har skabt stor interesse for fremtidige missioner. Et vigtigt eksempel er NASA’s planlagte Dragonfly-mission til Titan, som skal undersøge månen nærmere og søge efter kemiske spor, der kan bidrage til forståelsen af præbiotiske processer.
Aktuel status og opdagelser
Antallet af kendte måner ændrer sig stadig, efterhånden som bedre observationer og søgninger med større teleskoper finder meget små, fjerne objekter. Mange af de små måner er kun et par kilometer store og optræder som provisoriske opdagelser, indtil deres baner er bekræftet og navne tildelt.
Kort opsummering
- Saturn har både nogle af solsystemets mest interessante store måner (f.eks. Titan og Enceladus) og et stort antal små og uregelmæssige satellitter.
- Saturns måner varierer stærkt i størrelse, oprindelse og geologisk aktivitet.
- Fremtidige missioner og fortsatte observationer vil sandsynligvis afsløre endnu flere små måner og give dybere indsigt i de største måners muligheder for kemi og forhold, der kan fremme liv.
Saturns måner er her listet efter omløbstid (eller semi-major akse), fra kortest til længst. Måner, der er massive nok til, at deres overflader er faldet sammen til en sfæroid, er fremhævet med fed skrift, mens de uregelmæssige måner er opført med rød, orange og grå baggrund.
| Nøgle | ||||
| † | ♠ | ‡ | ♦ | ♣ |
For ganske nylig er der blevet opdaget 20 nye måner på Saturn, som endnu ikke er blevet navngivet.
| Bestil | Etiket | Navn | Udtale | Billede | Diameter (km) | Masse ( | Semi-major akse (km) | Orbitalperiode (d) | Hældning | Excentricitet | Position |
| Opdagelsesrejser |
| 1 | S/2009 S/2009 S 1 | - |
| ≈ 0.3 | < 0.0001 | ≈ 117000 | ≈ 0.47 | ≈ 0° | ≈ 0 | ydre B-ring | 2009 | ||
| (moonlets) | - |
| 0,04 til 0,4 (Earhart) | < 0.0001 | ≈ 130000 | ≈ 0.55 | ≈ 0° | ≈ 0 | Tre 1000 km-bånd i A-ringen | 2006 | |||
| 2 | XVIII | Pan Pan | /ˈpæn/ |
| 28.2±2.6 | 4.95±0.75 | 133584 | +0.57505 | 0.001° | 0.000035 | i Encke Division | 1990 | M. Showalter |
| 3 | XXXV | Daphnis Daphnis | /ˈdæfnɪs/ |
| 7.6±1.6 | 0.084±0.012 | 136505 | +0.59408 | ≈ 0° | ≈ 0 | i Keeler Gap | 2005 | |
| 4 | XV | Atlas Atlas Atlas | /ˈætləs/ |
| 30.2±1.8 | 6.6±0.045 | 137670 | +0.60169 | 0.003° | 0.0012 | ydre En ringhyrde | 1980 | Voyager 2 |
| 5 | XVI | Prometheus Prometheus | /proʊˈmiːθiəs/ |
| 86.2±5.4 | 159.5±1.5 | 139380 | +0.61299 | 0.008° | 0.0022 | indre F Ring shepherd | 1980 | Voyager 2 |
| 6 | XVII | pandora pandora | /pænˈdɔːrə/ |
| 81.4±3.0 ( | 137.1±1.9 | 141720 | +0.62850 | 0.050° | 0.0042 | ydre F Ring Shepherd | 1980 | Voyager 2 |
| 7a | XI | Epimetheus Epimetheus | /ɛpɪˈmiːθiəs/ |
| 116.2±3.6 ( | 526.6±0.6 | 151422 | +0.69433 | 0.335° | 0.0098 | co-orbital med Janus | 1977 | J. Fountain, og S. Larson |
| 7b | X | Janus Janus Janus | /ˈdʒeɪnəs/ |
| 179.0±2.8 | 1897.5±0.6 | 151472 | +0.69466 | 0.165° | 0.0068 | co-orbital med Epimetheus | 1966 | A. Dollfus |
| 9 | LIII | Aegaeon Aegaeon | /iːˈdʒiːən/ |
| ≈ 0.5 | ≈ 0.0001 | 167500 | +0.80812 | 0.001° | 0.0002 | G Ring moonlet | 2008 | |
| 10 | I | Mimas †Mimas | /ˈmaɪməs/ |
| 396.4±0.8 | 37493±31 | 185404 | +0.942422 | 1.566° | 0.0202 |
| 1789 | |
| 11 | XXXII | Methone Methone | /mɪˈθoʊniː/ |
| 3.2±1.2 | ≈ 0.02 | 194440 | +1.00957 | 0.007° | 0.0001 | Alkyonider | 2004 | |
| 12 | XLIX | Anthe Anthe Anthe | /ˈænθiː/ |
| 1.8 | ≈ 0.0015 | 197700 | +1.05089 | 0.1° | 0.0011 | Alkyonider | 2007 | |
| 13 | XXXIII | Pallene Pallene Pallene | /pəˈliːniːniː/ |
| 5.0±1.2 | ≈ 0.05 | 212280 | +1.15375 | 0.181° | 0.0040 | Alkyonider | 2004 | |
| 14 | II | Enceladus †Enceladus | /ɛnˈsɛlədəs/ |
| 504.2±0.4 | 108022±101 | 237950 | +1.370218 | 0.010° | 0.0047 | Genererer E-ringen | 1789 | |
| 15 | III | Tethys †Tethys | /ˈtiːθɪs/ |
| 1062±1.2 | 617449±132 | 294619 | +1.887802 | 0.168° | 0.0001 |
| 1684 | G. Cassini |
| 15a | XIII | Telesto Telesto Telesto | /tɪˈlɛstoʊ/ |
| 24.8±0.8 | ≈ 9.41 | 294619 | +1.887802 | 1.158° | 0.000 | førende Tethys-trojaner | 1980 | B. Smith, H. Reitsema, H. Reitsema, S. Larson og J. Fountain |
| 15b | XIV | Calypso Calypso | /kəˈlɪpsoʊ/ |
| 21.4±1.4 | ≈ 6.3 | 294619 | +1.887802 | 1.473° | 0.000 | Tethys-trojaner, der følger efter | 1980 | D. Pascu, P. Seidelmann, W. Baum og D. Currie |
| 18 | IV | Dione †Dione | /daɪˈoʊniː/ |
| 1122.8±0.8 | 1095452±168 | 377396 | +2.736915 | 0.002° | 0.0022 |
| 1684 | G. Cassini |
| 18a | XII | Helene Helene Helene | /ˈhɛlɪniː/ |
| 35.2±0.8 | ≈ 24.46 | 377396 | +2.736915 | 0.212° | 0.0022 | førende Dione-trojaner | 1980 | P. Laques og J. Lecacheux |
| 18b | XXXIV | Polydeuces Polydeuces | /pɒliˈdjuːsiːz/ |
| 2.6±0.8 | ≈ 0.03 | 377396 | +2.736915 | 0.177° | 0.0192 | Dione-trojaner, der følger efter | 2004 | |
| 21 | V | Rhea †Rhea | /ˈriːə/ |
| 1527.0±1.2 | 2306518±353 | 527108 | +4.518212 | 0.327° | 0.001258 |
| 1672 | G. Cassini |
| 22 | VI | Titan ♠Titan | /ˈtaɪtən/ |
| 5149.46±0.18 | 134520000±20000 | 1221930 | +15.94542 | 0.3485° | 0.0288 |
| 1655 | C. Huygens |
| 23 | VII | Hyperion †Hyperion | /haɪˈpɪəriən/ |
| 270±8 | 5620±50 | 1481010 | +21.27661 | 0.568° | 0.123006 | i 4:3 resonans med Titan | 1848 | W. Bond |
| 24 | VIII | Iapetus †Iapetus | /aɪˈæpɪtəs/ |
| 1468.6±5.6 | 1805635±375 | 3560820 | +79.3215 | 15.47° | 0.028613 |
| 1671 | G. Cassini |
| 25 | XXIV | Kiviuq ‡Kiviuq | /ˈkɪviək/ | ≈ 16 | ≈ 2.79 | 11294800 | +448.16 | 49.087° | 0.3288 | Inuit gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 26 | XXII | Ijiraq ‡Ijiraq | /ˈiːɪrɒk/ |
| ≈ 12 | ≈ 1.18 | 11355316 | +451.77 | 50.212° | 0.3161 | Inuit gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. |
| 27 | IX | Phoebe ♣†Phoebe | /ˈfiːbiː/ |
| 213.0±1.4 | 8292±10 | 12869700 | -545.09 | 173.047° | 0.156242 | Norsk gruppe | 1899 | W. Pickering |
| 28 | XX | Paaliaq ‡Paaliaq | /ˈpɑːliɒk/ |
| ≈ 22 | ≈ 7.25 | 15103400 | +692.98 | 46.151° | 0.3631 | Inuit gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. |
| 29 | XXVII | Skathi ♣Skathi | /ˈskɒði/ | ≈ 8 | ≈ 0.35 | 15672500 | -732.52 | 149.084° | 0.246 | Norsk (Skathi) Gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 30 | XXVI | Albiorix ♦Albiorix | /ˌælbiˈɒrɪks/ | ≈ 32 | ≈ 22.3 | 16266700 | +774.58 | 38.042° | 0.477 | Gallisk gruppe | 2000 | M. Holman | |
| 31 |
| S/2007A ♣S/2007 S 2 | - | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 16560000 | -792.96 | 176.68° | 0.2418 | Norsk gruppe | 2007 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna, B. Marsden | |
| 32 | XXXVII | Bebhionn ♦Bebhionn | /bɛˈviːn/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 17153520 | +838.77 | 40.484° | 0.333 | Gallisk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 33 | XXVIII | Erriapus ♦ Erriapus | /ɛriˈæpəs/ | ≈ 10 | ≈ 0.68 | 17236900 | +844.89 | 38.109° | 0.4724 | Gallisk gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 34 | XLVII | Skoll ♣Skoll | /ˈskɒl/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 17473800 | -862.37 | 155.624° | 0.418 | Norsk (Skathi) gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 35 | XXIX | Siarnaq ‡Siarnaq | /ˈsiːɑːrnək/ | ≈ 40 | ≈ 43.5 | 17776600 | +884.88 | 45.798° | 0.24961 | Inuit gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 36 | LII | Tarqeq ‡Tarqeq | /ˈtɑːrkeɪk/ | ≈ 7 | ≈ 0.23 | 17910600 | +894.86 | 49.904° | 0.1081 | Inuit gruppe | 2007 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 37 |
| S/2004B ♣S/2004 S 13 | - | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 18056300 | -905.85 | 167.379° | 0.261 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 38 | LI | Greip ♣Greip | /ˈɡreɪp/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 18065700 | -906.56 | 172.666° | 0.3735 | Norsk gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 39 | XLIV | Hyrrokkin ♣Hyrrokkin | /hɪˈrɒkɪn/ | ≈ 8 | ≈ 0.35 | 18168300 | -914.29 | 153.272° | 0.3604 | Norsk (Skathi) gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 40 | L | Jarnsaxa ♣Jarnsaxa | /jɑːrnˈsæksə/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 18556900 | -943.78 | 162.861° | 0.1918 | Norsk gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 41 | XXI | Tarvos ♦Tarvos | /ˈtɑːrvəs/ | ≈ 15 | ≈ 2.3 | 18562800 | +944.23 | 34.679° | 0.5305 | Gallisk gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 42 | XXV | Mundilfari ♣Mundilfari | /mʊndəlˈværi/ | ≈ 7 | ≈ 0.23 | 18725800 | -956.70 | 169.378° | 0.198 | Norsk gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 43 |
| S/2006 ♣S/2006 S 1 | - | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 18930200 | -972.41 | 154.232° | 0.1303 | Norsk (Skathi) gruppe | 2006 | S. Sheppard, D.C. Jewitt, J. Kleyna | |
| 44 |
| S/2004C ♣S/2004 S 17 | - | ≈ 4 | ≈ 0.05 | 19099200 | -985.45 | 166.881° | 0.226 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 45 | XXXVIII | Bergelmir ♣Bergelmir | /bɛərˈjɛlmɪər/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 19104000 | -985.83 | 157.384° | 0.152 | Norsk (Skathi) gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 46 | XXXI | Narvi ♣Narvi | /ˈnɑːrvi/ |
| ≈ 7 | ≈ 0.23 | 19395200 | -1008.45 | 137.292° | 0.320 | Norsk (Narvi) gruppe | 2003 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna |
| 47 | XXIII | Suttungr ♣Suttungr | /ˈsʊtʊŋɡər/ | ≈ 7 | ≈ 0.23 | 19579000 | -1022.82 | 174.321° | 0.131 | Norsk gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 48 | XLIII | Hati ♣Hati | /ˈhɑːti/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 19709300 | -1033.05 | 163.131° | 0.291 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 49 |
| S/2004A ♣S/2004 S 12 | - | ≈ 5 | ≈ 0.09 | 19905900 | -1048.54 | 164.042° | 0.396 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 50 | XL | Farbauti ♣Farbauti | /fɑːrˈbaʊti/ | ≈ 5 | ≈ 0.09 | 19984800 | -1054.78 | 158.361° | 0.209 | Norsk (Skathi) gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 51 | XXX | Thrymr ♣Thrymr | /ˈθrɪmər/ | ≈ 7 | ≈ 0.23 | 20278100 | -1078.09 | 174.524° | 0.453 | Norsk gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 52 | XXXVI | Aegir ♣Aegir | /ˈaɪ. ɪər/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 20482900 | -1094.46 | 167.425° | 0.237 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 53 |
| S/2007B ♣S/2007 S 3 | - | ≈ 5 | ≈ 0.09 | 20518500 | ≈ -1100 | 177.22° | 0.130 | Norsk gruppe | 2007 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 54 | XXXIX | Bestla ♣Bestla | /ˈbɛstlə/ | ≈ 7 | ≈ 0.23 | 20570000 | -1101.45 | 147.395° | 0.5145 | Norsk (Narvi) gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 55 |
| S/2007C ♣S/2004 S 7 | - | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 20576700 | -1101.99 | 165.596° | 0.5299 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 56 |
| S/2006 ♣S/2006 S 3 | - | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 21076300 | -1142.37 | 150.817° | 0.4710 | Norsk (Skathi) gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 57 | XLI | Fenrir ♣Fenrir | /ˈfɛnrɪər/ | ≈ 4 | ≈ 0.05 | 21930644 | -1212.53 | 162.832° | 0.131 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 58 | XLVIII | Surtur ♣Surtur | /ˈsɜːrtər/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 22288916 | -1242.36 | 166.918° | 0.3680 | Norsk gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 59 | XLV | Kari ♣Kari | /ˈkɑːri/ | ≈ 7 | ≈ 0.23 | 22321200 | -1245.06 | 148.384° | 0.3405 | Norsk (Skathi) gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 60 | XIX | Ymir ♣Ymir | /ˈɪmɪər/ | ≈ 18 | ≈ 3.97 | 22429673 | -1254.15 | 172.143° | 0.3349 | Norsk gruppe | 2000 | B. Gladman, J. Kavelaars, et al. | |
| 61 | XLVI | Loge ♣Loge | /ˈlɔɪ. eɪ/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 22984322 | -1300.95 | 166.539° | 0.1390 | Norsk gruppe | 2006 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna | |
| 62 | XLII | Fornjot ♣Fornjot | /ˈfɔːrnjɒt/ | ≈ 6 | ≈ 0.15 | 24504879 | -1432.16 | 167.886° | 0.186 | Norsk gruppe | 2004 | S. Sheppard, D. Jewitt, J. Kleyna |
.jpg){kind=small}
Ubekræftede måner
Følgende objekter (observeret af Cassini) er ikke blevet bekræftet som faste legemer. Det er endnu ikke klart, om de er rigtige satellitter eller blot vedvarende klumper i F-ringen.
| Navn | Billede | Diameter (km) | Semi-major |
| Position | Opdagelsesår |
| S/2004 S 6 |
| ≈ 3-5 | ≈ 140130 | +0.61801 | usikre objekter omkring F-ringen | 2004 |
| S/2004 S 3/S 4 |
| ≈ 3-5 | ≈ 140300 | ≈ +0.619 | 2004 |
Hypotetiske måner
To måner hævdes at være opdaget af forskellige astronomer, men er aldrig blevet set igen. Begge måner skulle kredse mellem Titan og Hyperion.
- Chiron, der angiveligt blev observeret af Hermann Goldschmidt i 1861, men som aldrig er blevet observeret af andre.
- Themis blev angiveligt opdaget i 1905 af astronomen William Pickering, men blev aldrig set igen. Ikke desto mindre var den med i mange almanakker og astronomibøger indtil 1960'erne.
Søge