"Momo Challenge" er en skrøne og en urban legende om en udfordring på de sociale medier, som ikke eksisterede. Den blev primært spredt på Facebook. Fupnummeret siger, at ofrene bliver tvunget til at kontakte en "Momo"-konto via det sociale medienetværk WhatsApp. Hvis de gør det, får de voldelige billeder, grafiske trusler og bliver bedt om at gøre farlige ting, herunder selvmord, optage det på video og sende det til "Momo". De kan også få at vide, at de vil offentliggøre deres personlige oplysninger, skade deres familiemedlemmer, og nogle bliver endda truet med forbandelser. Der blev brugt et billede af en kvinde med store øjne og mund, som var chokerende for nogle mennesker, i forbindelse med svindelnummeret.

Fupnummeret fik folk til at tro, at "udfordringen" havde forårsaget mange selvmord, herunder et i Argentina, men det er ifølge politiet ikke sandt. Det billede, der blev brugt af Momo accounts, er faktisk en skulptur lavet af en japansk kunstner, men nogle mennesker troede, at det var en maske eller makeup.

Hvordan opstod panikken?

Panikken omkring "Momo" begyndte som rygter og delte historier og screenshot-billeder på sociale medier. Historierne blev hurtigt forstærket af delinger, sensationslystne opslag og nogle gange af traditionelle medier, der rapporterede om påstandene uden at verificere fakta. Den chokerende skulptur blev brugt som visuelt bevis, selvom billedet oprindeligt var kunst og ikke skabt til at true nogen.

Hvorfor var løgnen farlig?

  • Frygt og panik: Ubegrundede historier kan skabe stor frygt hos børn, forældre og skoler.
  • Spredning af desinformation: Når medier, forældre eller lærere deler uprøvede påstande, får myter længere levetid.
  • Afledt opmærksomhed: Ægte problemer som børns trivsel og netmobning kan komme i baggrunden, fordi fokus ryger over på sensationelle historier.

Hvad kan man gøre som forælder eller skole?

  • Taler åbent med børnene: Spørg, hvad de har set online, og forklar forskellen mellem rygter og verificerede oplysninger.
  • Vis kritisk tænkning: Lær børn at tjekke kilder, ikke dele skræmmende skærmbilleder uden bekræftelse, og at spørge voksne, før de reagerer på truende beskeder.
  • Praktiske foranstaltninger på WhatsApp: Lær børn at blokere og rapportere ukendte numre, og at kun acceptere beskeder fra kendte kontakter, hvis det føles bedst.
  • Gem beviser: Hvis et barn modtager truende beskeder, bør I tage screenshots og kontakte politiet, hvis der er konkrete trusler.
  • Søg hjælp ved behov: Hvis et barn virker angst eller har selvmordstanker, skal I straks kontakte læge, skolepsykolog eller en akut rådgivningstjeneste.

Hvordan undgår man at sprede fup?

  • Tjek pålidelige kilder: Politiet, etablerede medier og faktatjektjenester er bedre kilder end tilfældige opslag på sociale medier.
  • Del ikke alarmistiske opslag uden kilde: Hvis noget lyder ekstremt, er det ofte værd at undersøge først.
  • Undervis i digital dannelse: Jo bedre børn og voksne er til at vurdere onlineindhold, desto sværere er det for hoaxes at sprede sig.

Afsluttende råd

Momo Challenge er primært et eksempel på, hvordan en urban legende og et chokerende billede kan skabe panik online. Den bedste beskyttelse er at holde sig informeret via troværdige kilder, kommunikere åbent med børn, bruge de sikkerhedsværktøjer, som apps tilbyder (blokering, rapportering), og kontakte myndigheder eller fagfolk ved trusler eller alvorlig bekymring.