Lucifer
Lucifer er et andet navn for Satan. Det skyldes, at folk fortolker en passage i Esajas' Bog i Bibelen på en bestemt måde. Lucifer er latin. Det består af to dele, lux-lucis (lys) og ferre (at bringe). Der er to omtaler af Lucifer i den latinske Vulgata. Det bruges til at henvise til morgenstjernen, planeten Venus, der dukker op ved daggry: én gang i 2 Peter 1:19 for at oversætte det græske ord "Φωσφόρος" (Phosphoros), som har nøjagtig samme bogstavelige betydning af "lysbringer" som "Lucifer" har på latin; og én gang i Esajas 14:12 for at oversætte "הילל" (Hêlēl), som også betyder "Morgenstjerne".
Latinsk navn for morgenstjernen
Lucifer er den latinske betegnelse for "Morgenstjernen", både i prosa og poesi, som det ses i værker af Marcus Terentius Varro (116-27 f.Kr.), Cicero (106-43 f.Kr.) og andre tidlige latinske forfattere.
Cicero skrev:
Stella Veneris, quae Φωσφόρος Graece, Latine dicitur Lucifer, cum antegreditur solem, cum subsequitur autem Hesperos
Venus' stjerne, kaldet Φωσφόρος på græsk og Lucifer på latin, når den går foran solen, og Hesperos, når den følger efter solen.
sidus appellatum Veneris ... ante matutinum exoriens Luciferi nomen accipit ... contra ab occasu refulgens nuncupatur Vesper
Stjernen Venus ... når den står op om morgenen, får navnet Lucifer ... men når den skinner ved solnedgang, kaldes den Vesper
Digtere brugte også ordet "Lucifer". Ovid har mindst elleve omtaler af Morgenstjernen i sine digte. Vergil skrev:
Luciferi primo cum sidere frigida rura
carpamus, dum mane novum, dum gramina canent
Lad os skynde os, når morgenstjernen først viser sig,
Til de kølige græsgange, mens dagen er ny, mens græsset er dugfrisk
Og Statius:
et iam Mygdoniis elata cubilibus alto
impulerat caelo gelidas Aurora tenebras,
rorantes excussa comas multumque sequenti
sole rubens; illi roseus per nubila seras
aduertit flammas alienumque aethera tardo
Lucifer exit equo, donec pater igneus orbem
impleat atque ipsi radios uetet esse sorori
Og nu steg Aurora op fra sin Mygdoniske sofa og havde drevet det kolde mørke frem fra højt på himlen, rystede sit dugfriske hår, hendes ansigt rødmede for den forfølgende sol - fra ham vendte den rosenrøde Lucifer sin ild, der dvælede i skyerne, og med modvillig hest forlod han himlen, som ikke længere var hans, indtil den flammende far fyldte sin kugle og forbød selv sin søster hendes stråler.
En skulptur fra det 2. århundrede af månegudinden Selene ledsaget af Hesperus og Phosphorus: de tilsvarende latinske navne er Luna, Vesper og Lucifer.
Lucifer som djævelens karakter i Bibelen
Lucifer er indbegrebet af ondskab i den kristne religion. Nogle mener, at Lucifer var Satans navn, da han stadig var en engel, men det er latin og betyder "lysbringer" og findes ikke oprindeligt i Bibelen. Ordet Lucifer blev også brugt på latin til at betyde "morgenstjernen", planeten Venus, og dette ord blev brugt i den latinske version af Esajas 14, hvor den hebraiske version talte til en konge i Babylonien.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Lucifer?
A: Lucifer er et andet navn for Satan.
Q: Hvorfor er Lucifer forbundet med Satan?
A: Folk fortolker en passage i Esajas' Bog i Bibelen på en bestemt måde, som associerer Lucifer med Satan.
Q: Hvad betyder navnet Lucifer?
A: Lucifer er latin og består af to dele, lux-lucis (lys) og ferre (at bringe).
Q: Hvad betyder Lucifer på latin?
A: Betydningen af Lucifer på latin er "lys-bringer".
Q: Hvad er den latinske Vulgata?
A: Den latinske Vulgata er en latinsk oversættelse af Bibelen, som blev færdiggjort i slutningen af det 4. århundrede.
Q: Hvor mange omtaler af Lucifer er der i den latinske Vulgata?
A: Der er to omtaler af Lucifer i den latinske Vulgata.
Q: Hvad refererer Lucifer til i den latinske Vulgata?
A: Det bruges til at henvise til morgenstjernen, planeten Venus, der viser sig ved daggry, i 2 Peter 1:19 og Esajas 14:12.
