Lucifer: Morgenstjernen, etymologi og relation til Satan
Lucifer: Morgenstjernen, etymologi og relation til Satan — opdag oprindelsen af navnet, dets latinske betydning "lysbringer", bibelske omtaler og forbindelsen til Satan.
Lucifer er ofte opfattet som et andet navn for Satan, men den opfattelse bygger på en bestemt fortolkning af en bibelsk tekst og på senere teologisk tradition. Navnet stammer fra latin og er sammensat af lux / lucis (lys) og ferre (at bringe), altså bogstaveligt "lysbringer".
Etymologi og sprogbrug
I klassisk latin var lucifer et almindeligt substantiv, brugt om morgenstjernen (planetens Venus), som "bringer af lys" ved daggry. Ordet blev senere optaget i kristne latinske oversættelser af Bibelen, den såkaldte Vulgata, hvor oversætteren Jerome bruger lucifer to steder: i en af brevene i Det Nye Testamente (2 Peter 1:19) for at gengive det græske ord φωσφόρος (phōsphóros) — "lysbærer" eller "lysspredende", og i Esajas 14:12 for at oversætte det hebraiske ord הילל (Hêlēl / Helel), ofte oversat som "morgenstjerne" eller "skinnende én".
Bibelsk sammenhæng — Esajas 14:12
Den verslinje i Esajas' Bog der lyder på hebraisk noget i retning af "Helel ben-shachar" (הֵילֵל בֶּן־שָׁחַר) betyder bogstaveligt "Helel, morgenens søn" eller "skinnende én, morgenens søn". I sin kontekst er teksten en hånende visdomstale rettet mod Babylons konge — et poetisk billede på en stolt hersker, der falder fra magt. Mange moderne bibeloversættelser gengiver derfor ikke ordet som et egennavn "Lucifer", men som udtryk som "morgenstjernen" eller "du, der skinner ved daggry".
Fra tekst til tradition
På grund af Jerome's latinske oversættelse og efterfølgende kirkelig fortolkning blev netop Esajas 14:12 læst allegorisk som omtale af en faldet engel — en mytisk oprørsk skikkelse, som senere blev identificeret med Satan. Denne læsning fik stor gennemslagskraft i middelalderen og ses i senere teologisk litteratur og i kunst og litteratur (fx middelalderlige skildringer, Dantes værker og senere i John Miltons Paradise Lost), hvor navnet Lucifer ofte bruges som navn på Satan eller en højst placeret engel, der gjorde oprør.
Andre bibelske brug af "morgenstjernen"
Det er værd at bemærke, at billedet "morgenstjerne" ikke entydigt er negativt i Bibelen. I Det Nye Testamente forekommer billedsprog for "morgenstjernen" i forskellig sammenhæng, og i enkelte tekster bruges lyssymbolik også positivt. I 2 Peter 1:19 oversættes det græske φωσφόρος i Vulgata med lucifer, men i mange moderne oversættelser bruger man i stedet udtryk som "lysbærer" eller "morgenstjerne" for at undgå at gøre latinets almindelige substantiv til et entydigt navn for Satan.
Konklusion
Sammenfattende er Lucifer oprindeligt et latinsk ord for morgenstjernen (planet Venus) og betyder "lysbringer". At ordet i dag ofte opfattes som et navn for Satan skyldes historiske oversættelsesvalg og senere fortolkningshistorie, ikke nødvendigvis den umiddelbare betydning i den hebraiske tekst i Esajas' Bog. Moderne bibelvidenskab lægger vægt på, at Esajas-tekstens primære hensigt er at spotte en menneskelig hersker (Babylons konge), og at identifikationen med en faldet engel er en sekundær, teologisk fortolkning.
Latinsk navn for morgenstjernen
Lucifer er den latinske betegnelse for "Morgenstjernen", både i prosa og poesi, som det ses i værker af Marcus Terentius Varro (116-27 f.Kr.), Cicero (106-43 f.Kr.) og andre tidlige latinske forfattere.
Cicero skrev:
Stella Veneris, quae Φωσφόρος Graece, Latine dicitur Lucifer, cum antegreditur solem, cum subsequitur autem Hesperos
Venus' stjerne, kaldet Φωσφόρος på græsk og Lucifer på latin, når den går foran solen, og Hesperos, når den følger efter solen.
sidus appellatum Veneris ... ante matutinum exoriens Luciferi nomen accipit ... contra ab occasu refulgens nuncupatur Vesper
Stjernen Venus ... når den står op om morgenen, får navnet Lucifer ... men når den skinner ved solnedgang, kaldes den Vesper
Digtere brugte også ordet "Lucifer". Ovid har mindst elleve omtaler af Morgenstjernen i sine digte. Vergil skrev:
Luciferi primo cum sidere frigida rura
carpamus, dum mane novum, dum gramina canent
Lad os skynde os, når morgenstjernen først viser sig,
Til de kølige græsgange, mens dagen er ny, mens græsset er dugfrisk
Og Statius:
et iam Mygdoniis elata cubilibus alto
impulerat caelo gelidas Aurora tenebras,
rorantes excussa comas multumque sequenti
sole rubens; illi roseus per nubila seras
aduertit flammas alienumque aethera tardo
Lucifer exit equo, donec pater igneus orbem
impleat atque ipsi radios uetet esse sorori
Og nu steg Aurora op fra sin Mygdoniske sofa og havde drevet det kolde mørke frem fra højt på himlen, rystede sit dugfriske hår, hendes ansigt rødmede for den forfølgende sol - fra ham vendte den rosenrøde Lucifer sin ild, der dvælede i skyerne, og med modvillig hest forlod han himlen, som ikke længere var hans, indtil den flammende far fyldte sin kugle og forbød selv sin søster hendes stråler.
En skulptur fra det 2. århundrede af månegudinden Selene ledsaget af Hesperus og Phosphorus: de tilsvarende latinske navne er Luna, Vesper og Lucifer.
Lucifer som djævelens karakter i Bibelen
Lucifer er indbegrebet af ondskab i den kristne religion. Nogle mener, at Lucifer var Satans navn, da han stadig var en engel, men det er latin og betyder "lysbringer" og findes ikke oprindeligt i Bibelen. Ordet Lucifer blev også brugt på latin til at betyde "morgenstjernen", planeten Venus, og dette ord blev brugt i den latinske version af Esajas 14, hvor den hebraiske version talte til en konge i Babylonien.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Lucifer?
A: Lucifer er et andet navn for Satan.
Q: Hvorfor er Lucifer forbundet med Satan?
A: Folk fortolker en passage i Esajas' Bog i Bibelen på en bestemt måde, som associerer Lucifer med Satan.
Q: Hvad betyder navnet Lucifer?
A: Lucifer er latin og består af to dele, lux-lucis (lys) og ferre (at bringe).
Q: Hvad betyder Lucifer på latin?
A: Betydningen af Lucifer på latin er "lys-bringer".
Q: Hvad er den latinske Vulgata?
A: Den latinske Vulgata er en latinsk oversættelse af Bibelen, som blev færdiggjort i slutningen af det 4. århundrede.
Q: Hvor mange omtaler af Lucifer er der i den latinske Vulgata?
A: Der er to omtaler af Lucifer i den latinske Vulgata.
Q: Hvad refererer Lucifer til i den latinske Vulgata?
A: Det bruges til at henvise til morgenstjernen, planeten Venus, der viser sig ved daggry, i 2 Peter 1:19 og Esajas 14:12.
Søge