Den lange march 1934–35: Mao Zedongs skelsættende tilbagetog
Den lange march 1934–35: Mao Zedongs skelsættende tilbagetog—12.400 km, ekstrem overlevelse, politisk opvågnen og hans opstigning som leder. Læs den dramatiske historie.
Den lange march var Mao Zedongs og kommunisternes tilbagetog fra de nationale styrker i 1934–1935. Efter hårde kampe og belejringer forlod kommunisternes Røde Hær sine baser i det sydøstlige Kina for at undslippe Chiang Kai-shek og nationalisterne og søge nye sikre områder, hvor de kunne samle kræfter og fortsætte kampen. Marschen varede omkring et år og blev en skelsættende begivenhed i Kinas moderne historie.
Hurtigt overblik
- Tidspunkt: oktober 1934 – oktober 1935 (omtrent 370 dage).
- Rute: en lang, omskiftelig flugt gennem centrale og vestlige provinser, der omfattede krydsning af høje bjerge, floder og øde områder.
- Distance: kilder angiver forskellige tal (ofte omtalt som cirka 6.000 miles eller omkring 9.000–12.000 km afhængigt af den præcise rute og hvilke enheder man medregner).
- Startende styrke og overlevelse: anslag varierer; de mest citerede tal siger, at omkring 80.000–100.000 militære og civile deltog i hovedkolonnen, og kun omkring 8.000–10.000 nåede frem til de endelige baser — andre opgørelser, der medregner alle grupper, når op mod 200.000–300.000 deltagere, men selv her var gennemførelsesprocenten under 10 %.
Hvorfor gik man?
Den kommunistiske bevægelse i Kina var under massiv militær pres fra Kuomintang (KMT). For at undslippe omgivelserne og mulig udslettelse iværksatte ledelsen et organiseret tilbagetog for at komme i sikkerhed og finde nye baser. Marschen var både taktisk — at undgå at blive indkredset — og strategisk: at bevare lederskab, soldater og politisk organisation.
Ruten og de hårde forhold
Den lange march bestod af flere kolonner og ruter, der krydsede store geografiske barrierer: bjerge på over 4.000 meter, store floder, sumpområder og områder med ekstremt vejr. Deltagerne led under mangel på mad, kulde, sygdomme og gentagne kampe med nationale styrker. Berømte episoder som krydsningen af Luding-broen over Dadu-floden illustrerer de risikable operationer undervejs. Mange døde af kamp, sult, sygdom eller blev efterladt undervejs.
Lederskab og Zunyi-konferencen
Under marchen fandt Zunyi-konferencen sted i januar 1935; her blev debat om kommando og strategi afgørende for fremtidens kurs. Ved denne konference styrkedes Mao Zedongs position i partiet og i militæret — en udvikling, som senere førte til, at Mao blev den ubestridte leder i det kinesiske kommunistparti. Konferencen markerede et vendepunkt i både taktik og lederskab.
Målet: Yan'an og genopbygning
De overlevende sluttede sig til slut i området omkring Yan'an i det nordvestlige Shaanxi-provins, hvor de etablerede en ny base. I Yan'an kunne partiet og hæren konsolidere sig, gennemføre politisk uddannelse, reorganisere og opbygge støtte blandt bønderne. Perioden i Yan'an blev afgørende for partiets videre udvikling og for at bygge den ideologiske og organisatoriske magtbase, der senere gjorde det muligt at vinde borgerkrigen.
Betydning
Den lange march fik stor symbolsk og praktisk betydning:
- Den cementerede en kerne af loyale og erfarne kampveteraner, som senere udgjorde rygraden i den kommunistiske bevægelse.
- Mao Zedongs lederskab blev konsolideret, hvilket påvirkede kommunistpartiets strategi i årene fremover.
- Marchen blev et kraftfuldt propagandamotiv — et symbol på mod, udholdenhed og ofre, som partiet brugte til at mobilisere støtte.
- Selvom tabene var enorme, sikrede marchens succes partiets overlevelse og skabte forudsætningerne for den senere magtovertagelse i 1949.
Tallene — hvorfor de varierer
Historiske kilder giver forskellige opgørelser over antal deltagere, distance og dødstal, fordi:
- Marchen bestod af flere grupper og kolonner, som fulgte forskellige ruter og til tider gik hver til sit.
- Nutidens tal kan være påvirket af eftertidens politiske formidling og propaganda.
- Nogle opgørelser inkluderer civile ledsagere, syge og ikke-kampfolk, andre fokuserer kun på aktive soldater.
Faglige historikere anbefaler derfor at betragte antal og distance som skøn med en vis usikkerhed — det afgørende er, at det var en ekstremt lang, farlig og udmattende bevægelse, der ændrede den politiske situation i Kina.
Den lange march er i dag både en historisk begivenhed med konkrete militære og politiske konsekvenser og et stærkt symbol i Kinas moderne historie.
Baggrund
Før Den lange march havde Kina to sider: nationalisterne og kommunisterne. Begge sider ønskede at styre landet. Dette førte til den kinesiske borgerkrig. De kinesiske nationalister brugte 500.000 soldater til at fjerne kommunisterne fra Jiang Xi. Det var mislykkedes fire gange før. Nu ændrede nationalisterne måden at angribe kommunisterne på, idet de brugte omringning (lave en cirkel rundt om fjendens hær) for at forhindre dem i at flygte. Kommunisternes leder Borgu forsøgte at kæmpe mod 500.000 soldater ansigt til ansigt. Men problemet er, at kommunisterne i Jianxi kun havde 86.000 soldater, og mere end halvdelen af dem havde kun et bredsværd og ingen våben. Det lykkedes dem ikke at skubbe den nationalistiske hær tilbage, så de forsøgte at gå en anden kommunistisk hær i møde i Shaanxi.
Hvordan det ændrede Kinas historie
Den lange march var en vigtig begivenhed i den kinesiske historie. Den fik den kinesiske kommunistiske hær til at overleve og ændrede den måde, hvorpå de bekæmpede kapitalismen. Kommunisterne valgte også Mao Zedong til at blive leder af kommunisterne og alle de røde hære i Kina (Kinas kommunistiske hær), og de skulle lytte til Mao Zedong i kampen. Det var et punkt for kommunisterne at beslutte at kæmpe og leve på landet og bruge guerillaen til at kæmpe mod nationalisterne.
Den lange march fik også nationalisterne til at følge kommunisterne og dræbe nogle lokale krigsherrer, så de kunne kontrollere flere dele af Kina. De fulgte kommunisterne hele vejen til ShaanXi og dræbte mange soldater fra den røde hær, så kommunisterne efter Anden Verdenskrig havde meget få soldater. Det tog dem fire år at skaffe flere soldater, så de kunne vinde borgerkrigen.
Forskellige holdninger til resultatet af marchen
Kommunisterne troede, at de havde vundet ved at få mange soldater til at overleve og ved at møde kommunistpartiet i Shaanxi. De sagde også, at det er så vellykket at løbe væk fra 100.000 soldaters indespærring og omkring 200.000 soldaters jagt mellem den lange march.
Nationalisterne troede, at de havde succes, fordi kommunisterne flygtede fra slaget og blev tvunget til at flytte til den anden side af Kina. De dræbte mindst halvdelen af den Røde Hærs soldater i Kina.
Grunden til, at de har forskellige holdninger, er, at deres mål var meget forskellige: Kommunisterne ønskede blot at overleve den nationalistiske hærs angreb. Nationalisternes mål var at ødelægge den røde hær i Jian Xi, hvilket gjorde kommunisterne svagere end før. Det tog kommunisterne fire år at genopbygge deres hær og vinde borgerkrigen.
Søge