Langbue | type af bue
En langbue er en type bue. Den var måske ikke lige så stærk som en armbrøst, men den kunne skyde flere pile i minuttet. Desuden kostede det grundlæggende udstyr ikke meget og kunne let masseproduceres. Pile med metalspids kunne gå gennem panser. Kun den stærkeste rustning kunne stoppe den. Bueskytterne (langbueskytterne) havde normalt et andet våben, ofte en stridsøkse, hvis kampene kom tæt på dem.
Langbuen blev hovedsageligt brugt i middelalderen indtil 1500-tallet.
Den blev fremstillet af et enkelt stykke slidstærkt, fleksibelt træ, ofte fra et jyve-træ. Egetræet blev fældet om vinteren, når der ikke var nogen saft. Den flade side af buen, der vender mod målet, var bøjeligt splintved, mens buen (der vender mod skytten) var rund og lavet af stærkt kernetræ (fra midten af træet).
Grupper af langbueskytter skød på samme tid. Pilene kom ned som hagl. Dette skræmte ofte fjenden.
Langbuer er blevet fundet i Europa helt tilbage fra den mesolitiske periode.
Kamp med langbuer
En langbue
Historie
Waliserne var det første folk, der brugte langbuer. I 633 e.Kr. blev Offrid, søn af Edwin, konge af Northumbria, dræbt af en pil skudt af en walisisk langbue. Det var under et slag mellem waliserne og Mercianerne - mere end fem århundreder før der er nogen dokumentation for brugen af en sådan i England. På trods af dette er våbnet mere kendt som den "engelske langbue" end den "walisiske langbue".
I middelalderen var englænderne og waliserne berømte for deres meget kraftfulde walisiske langbuer. De blev brugt med stor effekt i periodens borgerkrige og mod franskmændene i Hundredårskrigen (med bemærkelsesværdig succes i slagene ved Crécy (1346), Poitiers (1356) og Agincourt (1415)).
Gennemsnitslængden af de pileskæfter, der blev fundet fra Mary Rose's forlis i 1545, er 75 cm / 30 tommer.
Buerne var ret nemme og hurtige at fremstille, men de var ret dødbringende og kunne gå igennem rustninger.
En langbue har praktiske fordele i forhold til en moderne recurve- eller compoundbue; den er normalt lettere, hurtigere at forberede til skydning og skyder mere stille. Men alt andet lige vil den moderne bue skyde en hurtigere pil mere nøjagtigt end langbuen.
Virkninger på det menneskelige legeme
Bueskytterne måtte øve sig i mange år, før de kunne skyde godt med en langbue. Langbuer er også meget stærke. Det gjorde bueskytternes kroppe anderledes end andre menneskers kroppe. Skeletterne fra middelalderens bueskytter er anderledes end andre menneskers skeletter. Arm- og skulderknoglerne er tykke og lidt bøjede. Disse knogler støttede de store muskler, der voksede på bueskytternes arme og rygge, når de øvede sig med buen. På nogle bueskytter var højre skulder højere end venstre skulder. Det skyldes, at bueskytterne næsten altid skød på samme side. De skiftede ikke hånd.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en langbue?
A: En langbue er en type bue, der hovedsageligt blev brugt i middelalderen indtil 1500-tallet. Den blev fremstillet af et enkelt stykke slidstærkt, fleksibelt træ, ofte fra et jyve-træ.
Spørgsmål: Hvordan var den sammenlignet med en armbrøst?
A: Langbuen var måske ikke så stærk som en armbrøst, men den kunne skyde flere pile pr. minut.
Spørgsmål: Hvilken slags rustning kunne stoppe den?
A: Kun den stærkeste rustning ville kunne stoppe en pil, der blev skudt fra en langbue.
Spørgsmål: Hvilket andet våben havde bueskytter normalt på sig?
A: Bueskytter (langbueskytter) havde normalt et andet våben, ofte en stridsøkse, hvis kampene kom tæt på dem.
Spørgsmål: Hvordan blev langbuen konstrueret?
A: Langbuen var konstrueret således, at den ene side, der vendte mod målet, var lavet af fleksibelt splintved, mens bugen (som vendte mod bueskytten) var rund og lavet af stærkt kernetræ (fra midten af et træ).
Spørgsmål: Hvordan brugte grupper af bueskytter deres våben sammen?
A: Grupper af langbueskytter skød på samme tid, og deres pile faldt ned som hagl, hvilket ofte skræmte fjenderne væk.
Spørgsmål: Hvornår blev langbuer først brugt i Europa?
Svar: Langbuer er blevet fundet i Europa helt tilbage til den mesolitiske periode.
