Susan Brownmiller (født den 15. februar 1935 i Brooklyn, New York) er en amerikansk radikal feminist, journalist og aktivist. Hun er især kendt for sit banebrydende arbejde om voldtægtspolitik i Against Our Will: Men, Women, and Rape (1975). I denne bog argumenterer Brownmiller for, at voldtægt længe er blevet defineret og forstået ud fra mænds perspektiv frem for kvinders, og at voldtægt fungerer som et socialt redskab, hvor mænd ved at sprede frygt blandt kvinder opretholder patriarkalsk dominans. Hendes analyse pegede på, at hele samfundet — og ikke alene den enkelte gerningsmand — drager fordel af denne magtstruktur, hvilket ændrede både den offentlige debat og måden, man talte om voldtægt på i politik og aktivisme.

Brownmiller var aktiv i borgerrettighedsbevægelsen før hun blev central i kvindebevægelsen. Hun sluttede sig til CORE under sit-in-bevægelsen og deltog frivilligt i Freedom Summer i 1964. Hun blev først involveret i kvindebefrielsesbevægelsen i New York City i 1968, hvor hun tilsluttede sig oplysende grupper i den nystiftede New York Radical Women. Senere koordinerede hun en sit-in mod Ladies' Home Journal i 1970, begyndte arbejdet på Against Our Will efter en tale om voldtægt i New York Radical Feminists i 1971 og var medstifter af Women Against Pornography i 1979.

Indhold og påvirkning
Brownmillers hovedpointe var, at voldtægt ikke primært var et spørgsmål om seksuel lyst, men et kollektivt politisk middel til at opretholde kvinders underordning. Bogen samlede historiske kilder, retssager og vidnesbyrd og bidrog til at sætte fokus på ofrenes vilkår og retssystemets behandling af voldtægtssager. Den blev både rost for at bringe et overset problem frem i lyset og kritiseret for generaliseringer, men få tvivlede på dens betydning for feminismen og for politiske og sociale ændringer som øget opmærksomhed på krisecentre, rådgivningstilbud og senere reformer i spørgsmål som vidneforklaringer og bevisførsel i voldtægtssager.

Kritik og debat
Selvom Against Our Will fik stor opmærksomhed, mødte den også kritik fra både forskere og andre feminister. Kritikpunkter har blandt andet været, at analysen kan virke monolitisk ved at beskrive "mænd" som en ensartet gruppe, samt at bogen i nogle dele har begrænset empirisk dokumentation i forhold til de vidtrækkende påstande. Der er også debatter om, hvordan race, klasse og seksualitet spiller sammen med voldtægt og magt, emner som i tiden efter bogen blev udviklet og nuanceret af andre stemmer i feminismen.

Senere arbejde og rolle
Brownmiller har fortsat skrevet, forelæst og deltaget i offentlig debat om feministiske emner. Hun udgav senere en erindringsbog og en historie om den radikale feminisme i andenbølge, In Our Time: Memoir of a Revolution (1999), hvor hun reflekterer over bevægelsens erfaringer, sejre og interne konflikter. Fra 2005 er hun adjungeret professor i kvinde- og kønsforskning ved Pace University i New YorkCity[1], og hun har gennem årene været en væsentlig stemme i både akademiske og aktivistiske kredse.

Arv
Brownmillers arbejde har haft langtrækkende effekt på, hvordan voldtægt diskuteres offentligt, og på udviklingen af støtteordninger til ofre samt ændringer i retspolitik. Hun står som en markant figur i andenbølgen af feminismen, både for sine bidrag til vidensdannelse og for at have provokeret vigtige diskussioner om magt, sikkerhed og ligestilling.

Udvalgte værker
Against Our Will: Men, Women, and Rape (1975)
In Our Time: Memoir of a Revolution (1999)