En varulv er et mytisk væsen — en menneskelig formskifter, som traditionelt antages at forvandle sig til et ulvelignende dyr ved fuldmåne. I folke- og populærkulturen beskrives varulven ofte som et menneske, der forvandler sig til et frygtindgydende, ulvelignende væsen. Selvom fremstillinger varierer meget mellem kulturer og gennem tiden, går flere kendetegn igen: særlige øjne, udtalt snude, hale og en kropsbygning, der adskiller sig fra rigtige ulve. I menneskeskikkelse kan varulve ligne og opføre sig som almindelige mennesker, men omkring natten med fuldmåne virker de ofte urolige eller syge. I ulveform mister de som regel menneskets sind og kan blive voldelige — i myterne også mod venner og familie. Ifølge nyere folkelig fiktion kan en varulv dræbes med sølvkugler, mens effekt af religiøse symboler og vievand varierer i traditionen.

Oprindelse og mytologiske eksempler

Navnet stammer fra gammelengelske elementer: "wer" betydende mand og "wulf" betydende ulv; på latin/græsk bruges betegnelser som lycanthropi eller lycaner. Ordet lykantropi har græske rødder (fra lykos = ulv og anthropos = menneske).

Nogle af de ældste fortællinger med varulve-motiver findes i antikkens litteratur og europæiske folkesagn. I den romerske digter Ovids værk Metamorphoses berettes historien om kong Lycaeon, som serverede menneskekød for en guddom (et eksempel på Kannibalisme erstraf i myten), og som straf blev forvandlet til en ulv. I Østeuropa — især i folkeminder fra områder som Transsylvanien — findes også mange varulvehistorier, hvor forestillingerne ofte knyttes til heksekunster, forbandelser eller sygdom.

Kendetegn og adfærd i folketroen

  • Forvandling: Ofte knyttet til fuldmånen, men i visse traditioner kan forvandlingen ske ved vilje, ved at bære en ulveskind eller efter et bid fra en anden varulv.
  • Fysiske træk: Fremhævede øjne, større tænder, halelignende detaljer og en hybrid anatomi, som adskiller dem fra rigtige ulve.
  • Adfærd: Øget aggression, nattelig aktivitet og manglende hæmninger. I mange fortællinger angriber varulve mennesker uden forvarsel.
  • Sind: I nogle versioner bevarer varulven menneskets bevidsthed til en vis grad; i andre mister den helt sin menneskelighed under forvandlingen.

Årsager og forklarede oprindelser i folketro

  • Forbandelse eller guddommelig straf (som i Lycaon-fortællingen).
  • At være født med tilstanden (arvelig forbandelse).
  • At blive bidt eller ramt af en anden varulv.
  • Magiske ritualer, brug af særlige skind eller drikkeer.
  • Symbolsk/metaforisk forklaring: varulven som billede på menneskets dyriske sider og tabet af kontrol.

Svagheder, behandling og død

Folketroen og senere fiktion nævner forskelligartede metoder til at stoppe eller dræbe en varulv. I moderne populære fremstillinger er sølvkugler et almindeligt middel. I ældre folketro variere midlerne — nogle steder anbefales aflivning, afbrænding af liget, halshugning eller religiøse ritualer. Modsat vampyrmyten er kors og vievand i mange varulvesagn ikke universelt effektive; traditionerne er uensartede på dette punkt.

Moderne fremstillinger

Fra gotiske romaner til film og TV er varulven blevet et fast element i populærkulturen. Film som The Wolf Man (1941) og senere gyser- og fantasyproduktioner har formet det moderne billede: den uundgåelige fuldmåne, sølv som svaghed og den tragiske figur, der kæmper med sin menneskelighed. Varulve optræder også i nyere fantasyserier og ungdomslitteratur, hvor de beskrives både som monstre og som komplekse, moralsk tvetydige karakterer.

Klinisk lykantropi

Udover mytologi findes begrebet klinisk lykantropi i psykiatrien: en sjælden psykotisk tilstand, hvor en person fejlagtigt tror, at han eller hun forvandler sig til et dyr (ofte en ulv). Tilstanden optræder ved visse former for psykose, depression eller neurologiske sygdomme og behandles som andre psykotiske tilstande — med medicin og terapi.

Afsluttende bemærkninger

Varulven er et fleksibelt mytologisk motiv, der både har tjent som uhyggeelement i folkesagn og som metafor for menneskelig voldsomhed og tab af kontrol. Traditioner varierer kraftigt efter tid og sted: nogle skildrer varulven som offer for en forbandelse, andre som jagende mareridt. I dag eksisterer både de folkloristiske varianter og mange nye, moderne fortolkninger side om side.