Supercomputer | computer med stor hastighed og hukommelse
En supercomputer er en computer med stor hastighed og hukommelse. Denne type computer kan udføre opgaver hurtigere end nogen anden computer i sin generation. De er normalt tusindvis af gange hurtigere end almindelige personlige computere, der blev fremstillet på det pågældende tidspunkt. Supercomputere kan udføre aritmetiske opgaver meget hurtigt, så de bruges til vejrudsigter, kodebrydning, genetiske analyser og andre opgaver, der kræver mange beregninger. Når nye computere af alle klasser bliver kraftigere, fremstilles der nye almindelige computere med kræfter, som tidligere kun supercomputere havde, mens nye supercomputere bliver ved med at overgå dem.
Elektroingeniører laver supercomputere, der forbinder mange tusinde mikroprocessorer.
Cray-2, verdens hurtigste supercomputer fra 1985 til 1989
Typer
Supercomputertyper omfatter: delt hukommelse, distribueret hukommelse og array. Supercomputere med delt hukommelse udvikles ved hjælp af et koncept med parallel databehandling og pipelining. Supercomputere med distribueret hukommelse består af mange (ca. 100~10000) knudepunkter. CRAY-serien af CRAYRESERCH og VP 2400/40, NEC의 SX-3 fra HUCIS er af typen med delt hukommelse. nCube 3, iPSC/860, AP 1000, NCR 3700, Paragon XP/S, CM-5 er af typen med distribueret hukommelse.
En array-computer ved navn ILIAC begyndte at arbejde i 1972. Senere blev der udviklet CF-11, CM-2 og Mas Par MP-2 (som også er en array-type). Supercomputere, der bruger en fysisk adskilt hukommelse som en fælles hukommelse, omfatter T3D, KSR1 og Tera Computer.
Supercomputing-centre, organisationer
Organisationer
- DEISA Distributed European Infrastructure for Supercomputing Applications, en facilitet, der integrerer elleve europæiske supercomputercentre.
- NAREGI Arkiveret 2008-12-23 på Wayback Machine Japansk NAtional REsearch Grid Initiative, der involverer flere supercomputercentre
- TeraGrid Arkiveret 2007-06-30 på Wayback Machine, en national facilitet, der integrerer ni amerikanske supercomputercentre
Centre
- BSC Barcelona Supercomputing Center - spansk national supercomputerfacilitet og F&U-center
- CESCA Arkiveret 2008-12-20 på Wayback Machine Supercomputing Centre of Catalonia - Centre de Supercomputacio de Catalunya
- CESGA Galicia Supercomputing Center - Centro de Supercomputación de Galicia - Centro de Supercomputación de Galicia
- CeSViMa Supercomputing og Visualiseringscenter i Madrid
- CINECA CINECA Interuniversity Consortium, Italien
- CINES Centre Informatique National de l'Enseignement Superieur, Frankrig
- CSAR Det Forenede Kongeriges nationale supercomputertjeneste, der drives af Manchester Computing
- EPCC Edinburgh Parallel Computing Centre. Baseret på universitetet i Edinburgh.
- GSIC Global Scientific Information and Computing Center ved Tokyos Teknologiske Institut
- HECToR UK national supercomputertjeneste, der leveres af et konsortium bestående af EPCC, Cray og Numerical Algorithms Group (NAG)
- HPCx Arkiveret 2020-01-03 på Wayback Machine UK national supercomputertjeneste, der drives af EPCC og Daresbury Lab
- IRB Arkiveret 2008-12-13 på Wayback Machine
- Minnesota Supercomputer Institute (tidligere Minnesota Supercomputer Center), der drives af University of Minnesota
- NASA's avancerede supercomputeranlæg
- Nationalt center for atmosfærisk forskning (NCAR)
- Nationalt center for supercomputerapplikationer (NCSA)
- Nationalt center for videnskabelig databehandling inden for energiforskning (NERSC)
- Ohio Supercomputer Center (OSC)
- Pittsburgh Supercomputing Center, der drives af University of Pittsburgh og Carnegie Mellon University.
- San Diego Supercomputer Center (SDSC)
- SARA Arkiveret 2006-02-08 på Wayback Machine (Stichting Academisch Rekencentrum Amsterdam), Amsterdam, Nederlandene
- System X Arkiveret 2004-09-17 på Wayback Machine på Virginia Tech
- Texas Advanced Computing Center (TACC)
- DCSC Dansk Center for Videnskabelig Databehandling. Baseret på Københavns Universitet.
- PSNC (Poznan Supercomputing and Networking Center), Poznan, Polen
- NSC Nationalt supercomputercenter i Sverige ved Linköping Universitet, Sverige
Specifikke maskiner, generelle formål
- Pressemeddelelse fra Linux NetworX: Linux NetworX vil bygge den "største" Linux-supercomputer
- ASCI White pressemeddelelse Arkiveret 2006-10-08 på Wayback Machine
- MCR @ LLNL Linux NetworX Supermicro-baseret supercomputer "3. største supercomputer i 2004" Arkiveret 2012-10-10-10 på Wayback Machine
- Artikel om japansk "Earth Simulator" computer Arkiveret 2008-12-23 på Wayback Machine
- "Earth Simulator"-websted (på engelsk) Arkiveret 2007-04-10 på Wayback Machine
- Oplysninger om NEC højtydende databehandling Arkiveret 2003-02-07 på Wayback Machine
- Superledende supercomputer
- Blue Waters Petascale Computing System Archived 2008-12-11 at te Wayback Machine
Specifikke maskiner, til særlige formål
- Papirer om GRAPE-computeren til særlige formål Arkiveret 2008-02-22 på Wayback Machine
- Flere oplysninger om supercomputere til særlige formål Arkiveret 2003-06-04 på Wayback Machine
- Oplysninger om specialcomputeren APEmille
- Oplysninger om apeNEXT-computeren til særlige formål
- Information om QCDOC-projektet, maskiner Arkiveret 2008-12-22 på Wayback Machine
Relaterede sider
- Klynge (databehandling)
- Grid computing
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en supercomputer?
A: En supercomputer er en computer med stor hastighed og hukommelse, der kan udføre opgaver hurtigere end nogen anden computer i sin generation.
Spørgsmål: Hvor meget hurtigere er supercomputere sammenlignet med almindelige personlige computere?
A: Supercomputere er normalt tusindvis af gange hurtigere end almindelige personlige computere, der blev fremstillet på det pågældende tidspunkt.
Spørgsmål: Hvilke slags opgaver anvendes supercomputere til?
A: Supercomputere bruges til vejrudsigter, kodebrydning, genetiske analyser og andre opgaver, der kræver mange beregninger.
Spørgsmål: Hvordan laver elektroingeniører supercomputere?
A: Elektroingeniører laver supercomputere ved at sammenkoble mange tusinde mikroprocessorer.
Spørgsmål: Hvordan er kraften i almindelige computere i takt med den teknologiske udvikling sammenlignet med kraften i tidligere supercomputere?
Svar: Efterhånden som nye computere bliver kraftigere, fremstilles der nye almindelige computere med kræfter, som tidligere kun supercomputere havde, mens nye supercomputere fortsat overgår dem.
