Debian — Gratis GNU/Linux-distribution: Kort oversigt
Lær om Debian — gratis, stabil og open source GNU/Linux-distribution. Kort oversigt over kerner, anvendelser og hvorfor Debian er grundlaget for mange populære distributioner.
Debian er et gratis styresystem. Det er en distribution af et styresystem kendt som GNU-styresystemet, som kan bruges med forskellige kerner, herunder Linux, kFreeBSD og Hurd. I kombination med disse kerner kan styresystemet omtales som henholdsvis Debian GNU/Linux, Debian GNU/kFreeBSD og Debian GNU/Hurd. Debian GNU/Linux er en af de mest komplette og populære GNU/Linux-distributioner, som mange andre, såsom Ubuntu, er baseret på.
Nøgleegenskaber
Fri software og politik: Debian udvikles under et sæt principper, der vægter fri software. Projektets Social Contract og Debian Free Software Guidelines (DFSG) sikrer, at distributionen i vid udstrækning kun indeholder software, der kan bruges og deles frit.
Pakkehåndtering: Debian bruger dpkg som lavniveau-pakkehåndtering og APT (Advanced Package Tool) til nem installation, opgradering og fjernelse af software. Repositorierne indeholder titusindvis af pakker, som nemt kan installeres med kommandoer som apt eller via grafiske værktøjer.
Stabilitet og sikkerhed: Debian er kendt for sin stabilitet og omhyggelige testproces. Pakker i den stabile udgivelse er grundigt testet for kompatibilitet og sikkerhed, hvilket gør Debian velegnet til både servere og produktionsmiljøer.
Udgivelser og udviklingsgrene
Debian udgives i flere “grene”: stable (produktion, mest pålidelig), testing (næste stabile udgivelse under modning) og unstable (udvikling, også kaldet “sid”). Denne opdeling giver brugere mulighed for at vælge mellem maksimal stabilitet eller nyere software.
Udgivelser har ofte kodenavne, traditionelt hentet fra figurer i filmen "Toy Story". Hver større udgivelse får langtidssikkerhedsvedligeholdelse gennem Debian-sikkerhedsteamet.
Arkitekturer og anvendelsesområder
Debian understøtter mange hardwarearkitekturer, fra almindelige x86/x86_64 til ARM, PowerPC og andre. Det gør Debian populært til servere, arbejdsstationer, indlejrede systemer og specialiserede installationer.
Installation og konfiguration
Der findes forskellige installationsmedier: komplette CD/DVD-billeder, mindre netinst-billeder til netværksinstallation og live-systemer til testkørsel. Installationsprogrammet giver valg af skrivebordsmiljø (GNOME, KDE, Xfce, osv.), partitionering og netværksopsætning.
Fællesskab og styring
Debian er et frit, community-drevet projekt med frivillige udviklere på verdensplan. Projektet ledes kollektivt af bidragydere og en valgt Debian Project Leader (DPL). Support og dokumentation findes via mailinglister, fora, IRC-kanaler og omfattende officiel dokumentation.
Derivater og økosystem
Mange distributioner bygger videre på Debian, enten på den stabile gren eller på udviklingsgrenene. Ubuntu er et af de mest kendte eksempler. Debians brede pakkeudvalg og åbne struktur gør det også nemt for virksomheder og udviklere at skabe deres egne varianter.
Hvorfor vælge Debian?
- Pålidelighed: Lang tradition for stabilitet og robusthed.
- Frihed: Fokus på fri software og gennemsigtige politikker.
- Fleksibilitet: Understøtter mange arkitekturer og anvendelsesscenarier.
- Stor pakkeportefølje: Titusindvis af vedligeholdte pakker i repositorierne.
Debian er et solidt valg for både nybegyndere, der ønsker en pålidelig base, og eksperter, der har brug for kontrol og fleksibilitet. Projektets åbne natur og aktive fællesskab sikrer, at Debian fortsætter med at udvikle sig og forblive relevant i mange sammenhænge.
Kort historie
Debian-projektet startede officielt den 16. august 1993, under ledelse af Ian Murdock. Han var en computerprogrammør. I dag udvikles Debian i dette projekt af mere end 1.000 computerspecialister fra hele verden.
Navnet "Debian" blev taget efter Ian Murdock og hans kone Debra. Nogle mennesker siger eller udtaler "deb-ee-n", men andre siger også "de-bi-an" eller "de-bai-an" og i Japan "de-bi-a-n" og så videre.
Udviklingstrin
Softwarepakker under udvikling bliver enten uploadet til projektdistributionen med navnet unstable (også kendt som sid) eller til experimental repository. Softwarepakker, der uploades til unstable, er normalt versioner, der er stabile nok til at blive udgivet af den oprindelige opstrømsudvikler, men med den tilføjede Debian-specifikke pakning og andre ændringer, som Debian-udviklerne har indført. Disse tilføjelser kan være nye og uprøvede. Software, der endnu ikke er klar til den ustabile distribution, lægges typisk i experimental repository.
Når en version af en softwarepakke har været i unstable i et vist tidsrum (afhængigt af hvor hastende ændringerne er), flyttes den pågældende pakke automatisk til testing-distributionen. Pakken flyttes kun til testing, hvis der ikke rapporteres om alvorlige (udgivelseskritiske) fejl i pakken, og hvis anden software, der er nødvendig for pakkens funktionalitet, kvalificerer sig til at blive inkluderet i testing.
Da opdateringer af Debian-softwarepakker mellem de officielle udgivelser ikke indeholder nye funktioner, vælger nogle at bruge testing- og unstable-distributionerne til deres nyere pakker. Disse distributioner er dog mindre testet end stable, og unstable modtager ikke rettidige sikkerhedsopdateringer. Især kan uforsigtige opgraderinger til fungerende ustabile pakker nogle gange alvorligt ødelægge softwarefunktionaliteten. Siden den 9. september 2005 er sikkerhedsopdateringer til testing-distributionerne blevet leveret af testing-sikkerhedsholdet.
Når pakkerne i testing er modnet, og målene for den næste udgivelse er opfyldt, bliver testing-distributionen den næste stabile udgivelse. Den seneste stabile udgave af Debian (Buster) er 10.0, udgivet den 6. juli 2019. Den næste udgivelse har kodenavnet "Bullseye".
Udgivelseshistorik
| Legende |
| Udgivelsen understøttes ikke længere |
| Udgivelsen understøttes stadig |
| Fremtidig udgivelse |
| Version | Kodenavn | Udgivelsesdato | Havne | Pakker | Understøttet indtil | Noter | |
| 1.1 | buzz | 17. juni 1996 | 1 | 474 | 1996 | dpkg, ELF-overgang, Linux 2.0 | |
| 1.2 | rex | 12. december 1996 | 1 | 848 | 1996 | - | |
| 1.3 | bo | 5. juni 1997 | 1 | 974 | 1997 | - | |
| 2.0 | hamm | 24. juli 1998 | 2 | ≈ 1,500 | 1998 | glibc-overgang, ny arkitektur: m68k | |
| 2.1 | slink | 9. marts 1999 | 4 | ≈ 2,250 | 2000-12 | APT, nye arkitekturer: alpha, sparc | |
| 2.2 | kartoffel | 15. august 2000 | 6 | ≈ 3,900 | 2003-04 | Nye arkitekturer: arm, powerpc | |
| 3.0 | træagtig | 19. juli 2002 | 11 | ≈ 8,500 | 2006-08 | Nye arkitekturer: hppa, ia64, mips, mipsel, s390 | |
| 3.1 | sergent | 6. juni 2005 | 11 | ≈ 15,400 | 2008-04 | Modulært installationsprogram, semi-officiel amd64-understøttelse. | |
| 4.0 | ætsning | 8. april 2007 | 11 | ≈ 18,000 | 2010-02-15 | Ny arkitektur: amd64, bortfaldet arkitektur: m68k. Grafisk installationsprogram, overgang til udev, overgang til modulær X.Org. Seneste opdatering 4.0r9 blev udgivet 2010-05-22 | |
| 5.0 | lenny | 14. februar 2009 | 11+1 | ≈ 23,000 | 2012-02-06 | Ny arkitektur/binær ABI: armel. SPARC 32-bit hardwareunderstøttelse bortfaldet. Fuld understøttelse af Eee PC. Seneste opdatering 5.0.8 blev udgivet 2011-01-22. | |
| 6.0 | presse | 6. februar 2011 | 9+2 | ≈ 29,000 | 2016-02-29 | Nye arkitekturer/kerner: kfreebsd-i386, kfreebsd-amd64, bortfaldne arkitekturer: alpha, arm. eglibc til fordel for glibc. | |
| 7 | hvæsende | 4. maj 2013 | 13 | ≈ 36,000 | 2018-05 | ||
| 8 | jessie | 25-26 april 2015 | 10 | ≈ 43,000 | 2020-04 | ||
| 9 | stræk | 17. juni 2017 | 10 | ≈ 52,000 | 2022-06 | ||
| 10 | buster | 6. juli 2019 | 10 | ≈ 58,000 | 2024-06 | ||
| 11 | bullseye | 14. august 2021 | 9 | 59,551 | 2026-06 |
A 11 arkitekturer + 1 ekstra ARM binær ABI (armel)
B 9 arkitekturer med Linux-kernel + 2 arkitekturer med FreeBSD-kernel
På grund af en hændelse med en cd-leverandør, der lavede en uofficiel og ødelagt version med betegnelsen 1.0, blev der aldrig lavet en officiel 1.0-udgave.
Et Debian 4.0-boksdæksel
For andre platforme
Debian er blevet tilpasset til forskellige arkitekturer eller platforme. En version, som er baseret på udviklerudgaven (sid), der er blevet tilpasset til Xbox, hedder Xebian.
Package
Debians officielle programpakkearkiv indeholder f.eks. UNetbootin.
Relaterede sider
- Liste over Linux-distributioner
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er Debian?
A: Debian er et frit styresystem, som er en distribution af et styresystem, der er kendt som GNU-styresystemet.
Sp: Hvilke kerner kan bruges med Debian?
Svar: De kerner, der kan bruges med Debian, er Linux, kFreeBSD og Hurd.
Sp: Hvordan kaldes kombinationen af disse kerner?
Svar: Kombinationen af disse kerner omtales som henholdsvis Debian GNU/Linux, Debian GNU/kFreeBSD og Debian GNU/Hurd.
Sp: Er Debian en af de mest komplette og populære GNU/Linux-distributioner?
Svar: Ja, det er en af de mest komplette og populære GNU/Linux-distributioner.
Spørgsmål: Er andre distributioner baseret på Debian?
Svar: Ja, andre distributioner som Ubuntu er baseret på Debian.
Spørgsmål: Er der omkostninger forbundet med at bruge styresystemet?
Svar: Nej, der er ingen omkostninger forbundet med at bruge dette styresystem, da det er gratis.
Søge