Desktop publishing (DTP): Professionelt sidelayout og dokumentproduktion

Desktop publishing begyndte i 1985 med lanceringen af MacPublisher, det første WYSIWYG-layoutprogram, som kørte på den oprindelige 128K Macintosh-computer. DTP-markedet eksploderede i 1985 med lanceringen i januar af Apple LaserWriter-printeren og senere i juli med lanceringen af PageMaker-softwaren fra Aldus, som hurtigt blev DTP-industriens standardsoftware.

Før desktop publishing var den eneste mulighed for de fleste mennesker for at producere maskinskrevne (i modsætning til håndskrevne) dokumenter en skrivemaskine, som kun havde en håndfuld skrifttyper (som regel med fast bredde) og en eller to skriftstørrelser til rådighed. En populær bog om desktop publishing havde faktisk titlen The Mac is not a typewriter. Muligheden for at skabe WYSIWYG-sidelayouts på skærmen og derefter udskrive sider med tekst og grafiske elementer i en skarpt 300 dpi-opløsning var revolutionerende for både sættelæggerindustrien og pc-industrien. Aviser og andre trykte publikationer gik i 1980'erne over til DTP-baserede programmer i stedet for ældre layoutsystemer.

Udtrykket "desktop publishing" tilskrives Aldus Corporation-stifteren Paul Brainerd, som søgte et marketingudtryk til at beskrive den lille størrelse og den relative prisbillighed af denne software i modsætning til datidens dyre kommercielle fotokopieringsudstyr.

Teknologier bag kulisserne, der er udviklet af Adobe Systems, danner grundlaget for professionelle desktop publishing-programmer. Selv om Macintosh-baserede systemer fortsat ville dominere markedet, blev det GEM-baserede Ventura Publisher i 1986 introduceret til MS-DOS-computere. Mens PageMakers tavlemetafor nøje simulerede processen med at oprette layouts manuelt, automatiserede Ventura Publisher layoutprocessen ved hjælp af stilark. Denne software genererede automatisk indekser og andet korpusmateriale. Dette gjorde det velegnet til manualer og andre dokumenter i lange formater.

I de første år fik desktop publishing et dårligt ry som følge af uuddannede brugere, der skabte dårligt organiserede layouts - en lignende kritik ville blive rettet mod de første webudgivere et årti senere. Nogle var dog i stand til at opnå virkelig professionelle resultater.

Der er to typer af sider i desktop publishing, elektroniske sider og virtuelle papirssider, der skal udskrives på papir. Alle edb-dokumenter er teknisk set elektroniske og er kun begrænset i størrelse af computerhukommelsen eller computerens datalagringsrum.

De virtuelle papirsider skal i sidste ende udskrives og kræver derfor papirparametre, der svarer til internationale fysiske standardpapirstørrelser som "A4", "Letter" osv., hvis ikke brugerdefinerede størrelser til beskæring. Nogle desktop publishing-programmer tillader brugerdefinerede størrelser, der er beregnet til storformatprint, som anvendes til plakater, billboards og messedisplays. En virtuel side til udskrivning har en forudbestemt størrelse på det virtuelle udskrivningsmateriale og kan ses på en skærm i WYSIWYG-format. Hver side til udskrivning har beskæringsstørrelser (papirets kant) og et udskrivbart område, hvis det ikke er muligt at udskrive med afblegning, hvilket er tilfældet med de fleste skrivebordsprintere.

En webside er et eksempel på en elektronisk side, som ikke er begrænset af parametre for virtuelt papir. De fleste elektroniske sider kan ændres dynamisk i størrelse, hvilket enten får indholdet til at vokse i størrelse med siden eller får indholdet til at flyde igen.

Master-sider er skabeloner, der bruges til automatisk at kopiere eller linke elementer og grafiske designstilarter til nogle eller alle siderne i et flersidet dokument. Linkede elementer kan ændres uden at skulle ændre hver enkelt forekomst af et element på de sider, der bruger det samme element. Master-sider kan også bruges til at anvende grafiske designstilarter til automatisk sidetalering.

Sidelayout er den proces, hvorved elementerne placeres på siden på en ordentlig, æstetisk og præcis måde. Hovedtyperne af komponenter, der skal lægges ud på en side, omfatter tekst, linkede billeder, der kun kan ændres som en ekstern kilde, og indlejrede billeder, der kan ændres med layoutprogrammelet. Nogle indlejrede billeder gengives i applikationssoftwaren, mens andre kan placeres fra en ekstern billedfil som kilde. Tekst kan indtastes i layoutet, placeres eller (med databasepubliceringsprogrammer) linkes til en ekstern tekstkilde, hvilket gør det muligt for flere redaktører at udvikle et dokument på samme tid.

Grafiske designstilarter som f.eks. farve, gennemsigtighed og filtre kan også anvendes på layoutelementer. Typografiske stilarter kan anvendes automatisk på tekst med stilark. Nogle layoutprogrammer indeholder stilark til billeder ud over tekst. Grafiske stilarter for billeder kan være rammeformer, farver, gennemsigtighed, filtre og en parameter, der angiver den måde, hvorpå teksten flyder rundt om objektet, kaldet "wraparound" eller "runaround".

Med tekstbehandling

Mens desktop publishing-software stadig indeholder omfattende funktioner, der er nødvendige for udgivelse af trykte dokumenter, har moderne tekstbehandlingsprogrammer nu udgivelsesfunktioner, der er mere omfattende end mange ældre DTP-programmer, hvilket udvisker grænsen mellem tekstbehandling og desktop publishing.

I de tidlige dage med grafiske brugergrænseflader var DTP-software i en klasse for sig selv sammenlignet med de ret spartanske tekstbehandlingsprogrammer fra dengang. Programmer som WordPerfect og WordStar var stadig hovedsageligt tekstbaserede og tilbød kun lidt sidelayout, bortset fra måske marginer og linjeafstand. På den anden side var tekstbehandlingsprogrammerne nødvendige for funktioner som indeksering og stavekontrol, funktioner, der er almindelige i mange programmer i dag.

Efterhånden som computere og styresystemer er blevet mere kraftfulde, har leverandørerne forsøgt at give brugerne en enkelt applikationsplatform, der kan opfylde alle behov.

Med andre elektroniske layoutprogrammer

Den vigtigste forskel mellem elektronisk sættelsessoftware og DTP-software er, at DTP-software generelt er interaktivt og WYSIWYG-designet, mens anden elektronisk sættelsessoftware kræver, at brugeren skal indtaste behandlingsprogrammets markup-sprog uden umiddelbar visualisering af det færdige produkt. Denne form for arbejdsgang er mindre brugervenlig end WYSIWYG, men er mere velegnet til konferenceprotokoller og videnskabelige artikler samt til virksomhedsnyhedsbreve eller andre applikationer, hvor et ensartet, automatiseret layout er vigtigt.

En af de tidlige og omfattende referencebøger om desktop publishing er Desktop Publishing For Everyone af K.S.V. Menon. Denne publikation omhandler stort set alle facetter af udgivelse og næsten alle de værktøjer, der var tilgængelige på tidspunktet for udgivelsen af denne bog i 2000. Den er i øjeblikket udsolgt.

Der er en vis overlapning mellem desktop publishing og det, der er kendt som Hypermedia publishing (dvs. webdesign, Kiosk, CD-ROM). Mange grafiske HTML-redigeringsprogrammer som Microsoft FrontPage og Adobe Dreamweaver anvender en layoutmotor, der ligner et DTP-program. Nogle webdesignere foretrækker dog stadig at skrive HTML uden hjælp fra en WYSIWYG-editor for at få større kontrol, og fordi disse editorer ofte resulterer i en for stor kode.

• Adobe FrameMaker
• Adobe PageMaker
• Adobe HomePublisher
• Corel Ventura
• iStudio Publisher
• Microsoft Office Publisher
• OpenOffice.org
• QuarkXPress
• Klar, parat, af sted

• Sidelayout
• Typografi
• Grafisk design
• E-bog