Desktop publishing (DTP): Professionelt sidelayout og dokumentproduktion
Desktop publishing (DTP): Lær professionelt sidelayout og dokumentproduktion — tips, værktøjer og workflows til magasiner, bøger og trykklart design.
Desktop publishing (ofte forkortet DTP) er oprettelse og produktion af dokumenter ved hjælp af sidelayout-software på en personlig computer. DTP omfatter alt fra enkle nyhedsbreve til komplekse bøger, magasiner og reklameannoncer, og adskiller sig fra ren tekstbehandling ved at fokusere på typografi, billedbehandling, farvestyring og professionelt layout for tryk eller digital distribution.
Historie og udvikling
DTP opstod i midten af 1980'erne i kølvandet på personlige computere, grafiske brugerflader, laserprintere og sidebeskrivelsessprog som Adobe PostScript. Tidlige værktøjer som Aldus PageMaker og senere QuarkXPress gjorde det muligt for mindre organisationer og enkeltpersoner at producere materiale i udgivelseskvalitet uden et traditionelt trykkeri. Siden da er udviklingen gået mod mere avancerede, integrerede værktøjer (fx Adobe InDesign, Affinity Publisher og open source-løsninger som Scribus) samt workflows, der understøtter både tryk og digitale formater.
Software og filformater
Almindeligt brugt sidelayout-software inkluderer professionelle programmer og enklere værktøjer til kontormiljøer. Typiske filformater og eksportmuligheder er:
- Indesign (INDD, IDML), QuarkXPress (QXP), Affinity Publisher
- Standarder til udveksling og tryk: PDF/X, PDF/A, EPS, TIFF
- Digitale formater: interaktive PDF, EPUB (til e-bøger), SVG og rasterformater (JPEG, PNG)
Grundlæggende DTP-principper og teknikker
Et vellykket sidelayout bygger på en række grundprincipper:
- Typografi: valg af skrifttyper, punktopstilling, linjeafstand (leading), orddeling og kontrast mellem overskrifter og brødtekst.
- Grid og layout: brug af kolonner, marginaler, master-sider og gitter for konsistens og læsbarhed.
- Billedbehandling: korrekt billedopløsning (typisk 300 dpi til tryk), beskæring, farverum og komprimering uden synlig kvalitetstab.
- Farvestyring: RGB vs. CMYK, brug af ICC-profiler, og håndtering af Pantone/ spotfarver til nøjagtige trykresultater.
- Bleed og slug: tilføjelse af beskæringsmargen (bleed) for at undgå hvide kanter efter trimning.
Workflow fra idé til tryk eller digital levering
Et typisk DTP-workflow omfatter følgende trin:
- Brief og kravspecifikation: format, oplag, farvesystem, leveringstidspunkt.
- Indsamling af indhold: tekst, billeder, logoer og skrifttyper (med korrekt licens).
- Layout og typografisk opsætning: oprettelse af master-sider, stilark og gitter.
- Korrektur og revisioner: indhent feedback og rettelser fra redaktører/klient.
- Preflight og forberedelse til produktion: kontrol af opløsning, manglende fonte, farveindstillinger og indlejring af billeder.
- Eksport og output: eksport til PDF/X for tryk, eller til digitale formater som interaktiv PDF eller EPUB til web/e-bøger.
Prepress og trykforberedelse
Før et dokument går i tryk, skal det igennem prepress-processer som:
- Trapping og farve-separation
- Imposition (hvordan siderne lægges ud på trykarkene)
- RIP (Raster Image Processor) og prøveprint/soft proof
- Kontrol af font-licenser og indlejring af fonter i eksportfilen
Digital publicering og nye tendenser
DTP er ikke længere kun til tryk. Moderne trends omfatter:
- Interaktive og multimediale PDF'er
- EPUB og andre e-bogsformater med reflow-tekst
- Responsive og modulære designprincipper til web og apps
- Cloud-baseret samarbejde, versionering og web-to-print-løsninger
- Automatisering som data merge og variable data printing (VDP) til personaliserede udsendelser
Rollefordeling og færdigheder
Personer der arbejder med DTP kaldes ofte DTP-operatører, sidelayoutere eller grafiske designere. Vigtige færdigheder omfatter god sans for typografi, kendskab til farvestyring, billedbehandling (f.eks. i Photoshop), samt fortrolighed med det valgte sidelayout-program og prepress-krav.
Best practices og almindelige faldgruber
- Sørg for høj nok billedopløsning til tryk (min. 300 dpi) og undgå oppiskede, opskalerede billeder.
- Embed eller outline fonte ved eksport til PDF for at undgå erstatningsfonte.
- Tjek farver i det rigtige farverum (CMYK til tryk) og brug ICC-profiler til konsistens.
- Hold styr på rettighedsspørgsmål: billedlicenser, fontlicenser og brugstilladelser.
- Brug preflight-tjek og proofing for at fange fejl før tryk.
- Tænk på tilgængelighed: taggede PDF'er, læsbar tekststørrelse og alternativer til billeder, når det er relevant.
Desktop publishing forbinder kreativt design med teknisk præcision. Et godt DTP-resultat kræver både æstetisk sans og forståelse for de tekniske krav til tryk og digitale medier.
Scribus, et open source-program til desktop publishing
Historie
Desktop publishing begyndte i 1985 med lanceringen af MacPublisher, det første WYSIWYG-layoutprogram, som kørte på den oprindelige 128K Macintosh-computer. DTP-markedet eksploderede i 1985 med lanceringen i januar af Apple LaserWriter-printeren og senere i juli med lanceringen af PageMaker-softwaren fra Aldus, som hurtigt blev DTP-industriens standardsoftware.
Før desktop publishing var den eneste mulighed for de fleste mennesker for at producere maskinskrevne (i modsætning til håndskrevne) dokumenter en skrivemaskine, som kun havde en håndfuld skrifttyper (som regel med fast bredde) og en eller to skriftstørrelser til rådighed. En populær bog om desktop publishing havde faktisk titlen The Mac is not a typewriter. Muligheden for at skabe WYSIWYG-sidelayouts på skærmen og derefter udskrive sider med tekst og grafiske elementer i en skarpt 300 dpi-opløsning var revolutionerende for både sættelæggerindustrien og pc-industrien. Aviser og andre trykte publikationer gik i 1980'erne over til DTP-baserede programmer i stedet for ældre layoutsystemer.
Udtrykket "desktop publishing" tilskrives Aldus Corporation-stifteren Paul Brainerd, som søgte et marketingudtryk til at beskrive den lille størrelse og den relative prisbillighed af denne software i modsætning til datidens dyre kommercielle fotokopieringsudstyr.
Teknologier bag kulisserne, der er udviklet af Adobe Systems, danner grundlaget for professionelle desktop publishing-programmer. Selv om Macintosh-baserede systemer fortsat ville dominere markedet, blev det GEM-baserede Ventura Publisher i 1986 introduceret til MS-DOS-computere. Mens PageMakers tavlemetafor nøje simulerede processen med at oprette layouts manuelt, automatiserede Ventura Publisher layoutprocessen ved hjælp af stilark. Denne software genererede automatisk indekser og andet korpusmateriale. Dette gjorde det velegnet til manualer og andre dokumenter i lange formater.
I de første år fik desktop publishing et dårligt ry som følge af uuddannede brugere, der skabte dårligt organiserede layouts - en lignende kritik ville blive rettet mod de første webudgivere et årti senere. Nogle var dog i stand til at opnå virkelig professionelle resultater.
Terminologi
Der er to typer af sider i desktop publishing, elektroniske sider og virtuelle papirssider, der skal udskrives på papir. Alle edb-dokumenter er teknisk set elektroniske og er kun begrænset i størrelse af computerhukommelsen eller computerens datalagringsrum.
De virtuelle papirsider skal i sidste ende udskrives og kræver derfor papirparametre, der svarer til internationale fysiske standardpapirstørrelser som "A4", "Letter" osv., hvis ikke brugerdefinerede størrelser til beskæring. Nogle desktop publishing-programmer tillader brugerdefinerede størrelser, der er beregnet til storformatprint, som anvendes til plakater, billboards og messedisplays. En virtuel side til udskrivning har en forudbestemt størrelse på det virtuelle udskrivningsmateriale og kan ses på en skærm i WYSIWYG-format. Hver side til udskrivning har beskæringsstørrelser (papirets kant) og et udskrivbart område, hvis det ikke er muligt at udskrive med afblegning, hvilket er tilfældet med de fleste skrivebordsprintere.
En webside er et eksempel på en elektronisk side, som ikke er begrænset af parametre for virtuelt papir. De fleste elektroniske sider kan ændres dynamisk i størrelse, hvilket enten får indholdet til at vokse i størrelse med siden eller får indholdet til at flyde igen.
Master-sider er skabeloner, der bruges til automatisk at kopiere eller linke elementer og grafiske designstilarter til nogle eller alle siderne i et flersidet dokument. Linkede elementer kan ændres uden at skulle ændre hver enkelt forekomst af et element på de sider, der bruger det samme element. Master-sider kan også bruges til at anvende grafiske designstilarter til automatisk sidetalering.
Sidelayout er den proces, hvorved elementerne placeres på siden på en ordentlig, æstetisk og præcis måde. Hovedtyperne af komponenter, der skal lægges ud på en side, omfatter tekst, linkede billeder, der kun kan ændres som en ekstern kilde, og indlejrede billeder, der kan ændres med layoutprogrammelet. Nogle indlejrede billeder gengives i applikationssoftwaren, mens andre kan placeres fra en ekstern billedfil som kilde. Tekst kan indtastes i layoutet, placeres eller (med databasepubliceringsprogrammer) linkes til en ekstern tekstkilde, hvilket gør det muligt for flere redaktører at udvikle et dokument på samme tid.
Grafiske designstilarter som f.eks. farve, gennemsigtighed og filtre kan også anvendes på layoutelementer. Typografiske stilarter kan anvendes automatisk på tekst med stilark. Nogle layoutprogrammer indeholder stilark til billeder ud over tekst. Grafiske stilarter for billeder kan være rammeformer, farver, gennemsigtighed, filtre og en parameter, der angiver den måde, hvorpå teksten flyder rundt om objektet, kaldet "wraparound" eller "runaround".
Sammenligninger
Med tekstbehandling
Mens desktop publishing-software stadig indeholder omfattende funktioner, der er nødvendige for udgivelse af trykte dokumenter, har moderne tekstbehandlingsprogrammer nu udgivelsesfunktioner, der er mere omfattende end mange ældre DTP-programmer, hvilket udvisker grænsen mellem tekstbehandling og desktop publishing.
I de tidlige dage med grafiske brugergrænseflader var DTP-software i en klasse for sig selv sammenlignet med de ret spartanske tekstbehandlingsprogrammer fra dengang. Programmer som WordPerfect og WordStar var stadig hovedsageligt tekstbaserede og tilbød kun lidt sidelayout, bortset fra måske marginer og linjeafstand. På den anden side var tekstbehandlingsprogrammerne nødvendige for funktioner som indeksering og stavekontrol, funktioner, der er almindelige i mange programmer i dag.
Efterhånden som computere og styresystemer er blevet mere kraftfulde, har leverandørerne forsøgt at give brugerne en enkelt applikationsplatform, der kan opfylde alle behov.
Med andre elektroniske layoutprogrammer
Den vigtigste forskel mellem elektronisk sættelsessoftware og DTP-software er, at DTP-software generelt er interaktivt og WYSIWYG-designet, mens anden elektronisk sættelsessoftware kræver, at brugeren skal indtaste behandlingsprogrammets markup-sprog uden umiddelbar visualisering af det færdige produkt. Denne form for arbejdsgang er mindre brugervenlig end WYSIWYG, men er mere velegnet til konferenceprotokoller og videnskabelige artikler samt til virksomhedsnyhedsbreve eller andre applikationer, hvor et ensartet, automatiseret layout er vigtigt.
En af de tidlige og omfattende referencebøger om desktop publishing er Desktop Publishing For Everyone af K.S.V. Menon. Denne publikation omhandler stort set alle facetter af udgivelse og næsten alle de værktøjer, der var tilgængelige på tidspunktet for udgivelsen af denne bog i 2000. Den er i øjeblikket udsolgt.
Der er en vis overlapning mellem desktop publishing og det, der er kendt som Hypermedia publishing (dvs. webdesign, Kiosk, CD-ROM). Mange grafiske HTML-redigeringsprogrammer som Microsoft FrontPage og Adobe Dreamweaver anvender en layoutmotor, der ligner et DTP-program. Nogle webdesignere foretrækker dog stadig at skrive HTML uden hjælp fra en WYSIWYG-editor for at få større kontrol, og fordi disse editorer ofte resulterer i en for stor kode.
DTP-applikationer
- Adobe FrameMaker
- Adobe PageMaker
- Adobe HomePublisher
- Corel Ventura
- iStudio Publisher
- Microsoft Office Publisher
- OpenOffice.org
- QuarkXPress
- Klar, parat, af sted
Relaterede sider
- Sidelayout
- Typografi
- Grafisk design
- E-bog
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er desktop publishing?
A: Desktop publishing er oprettelsen af dokumenter ved hjælp af sidelayout-software på en personlig computer.
Q: Hvilke typer af publikationer kan man lave med desktop publishing?
A: Desktop publishing kan bruges til at skabe publikationer på alle niveauer, lige fra dokumenter i små oplag som lokale nyhedsbreve til bøger, magasiner og aviser.
Q: Hvordan adskiller desktop publishing sig fra tekstbehandling?
A: Desktop publishing adskiller sig fra tekstbehandling, da det indebærer et mere professionelt udseende slutresultat med et mere komplekst layout.
Q: Hvornår blev desktop publishing introduceret?
A: Desktop publishing blev introduceret i 1980'erne.
Q: Hvilken slags organisationer brugte desktop publishing, da det blev introduceret?
A: Hjem og små organisationer, der ikke tidligere selv kunne producere dokumenter i publiceringskvalitet, brugte desktop publishing, da det blev introduceret.
Q: Hvad er betydningen af udtrykket desktop publishing?
A: Udtrykket desktop publishing antyder et mere professionelt udseende slutresultat med et mere komplekst layout end tekstbehandling.
Q: Hvad er DTP?
A: DTP er et akronym for desktop publishing.
Søge