L'elisir d'amore – Donizettis komiske opera 'Kærlighedseliksiren' (1832)

Sted: En lille landsby i Baskerlandet.

[Den engelske Schirmer-udgave af partituret angiver, at handlingen foregår "I en lille italiensk landsby"].

Tid: Slutningen af det 18. århundrede

Første akt

Nemorino, en fattig bonde, er forelsket i Adina, en smuk godsejer. Hun plager ham med sin tilsyneladende ligegyldighed. Da Nemorino hører Adina læse historien om Tristan og Isolde op for sine arbejdere, overvejer han at bruge en trylledrik for at vinde Adinas kærlighed. Han er bange for, at hun elsker sergent Belcore. Sergenten dukker op med sit regiment. Han frier til Adina. Den omrejsende kvaksalver Dulcamara ankommer og sælger sin kur på flaske til byens indbyggere. Nemorino spørger Dulcamara, om han har noget, der ligner Isoldes kærlighedsdrik. Dulcamara siger, at det har han. Han sælger den til Nemorino til en pris, der svarer til indholdet af Nemorinos lommer. Flasken indeholder kun vin. For at kunne flygte i tide fortæller Dulcamara Nemorino, at trylledrikken først vil virke næste dag. Nemorino drikker den og mærker dens virkning med det samme.

Modig af "eliksiren" møder Nemorino Adina. Hun driller ham nådesløst, og publikum fornemmer, at tiltrækningen kunne være gensidig, hvis det ikke var for sergent Belcores frieri. Faktisk er deres bryllupsdato blevet fastsat til om seks dage. Nemorinos tillid til, at han i morgen vil vinde Adina i kraft af eliksiret, får ham til at opføre sig ligegyldigt over for hende. Det gør Adina ked af det, men hun forsøger at skjule sine følelser. I stedet sætter hun også en ekstra indsats i gang ved at acceptere sergent Belcores alternative forslag: at de skal gifte sig straks, da han netop har fået ordre om, at regimentet skal af sted næste morgen. Både Adina og sergenten vurderer Nemorinos reaktion på denne nyhed, sergenten med vrede, Adina med fortvivlelse. Nemorino går i panik og råber til doktor Dulcamara, at han skal komme ham til undsætning.

2. akt

Adinas udendørs bryllupsfest er i fuld gang. Dr. Dulcamara er der og synger en sang sammen med Adina for at underholde gæsterne. Notaren ankommer for at gøre ægteskabet officielt. Adina er ked af at se, at Nemorino ikke er dukket op. Alle går ind for at underskrive bryllupskontrakten. Men Dulcamara bliver udenfor og tager for sig af mad og drikke. Nemorino dukker op, efter at have set notaren, og indser at han har mistet Adina. Han ser doktoren og beder ham desperat om mere eliksir, af den type, der virker med det samme. Men da Nemorino ikke har nogen penge, nægter doktoren og forsvinder indenfor. Sergenten kommer ud, alene, og undrer sig højlydt over, hvorfor Adina pludselig har udskudt brylluppet og underskrivelsen af kontrakten. Nemorino ser sin rival, men kan ikke gøre noget. Sergenten spørger om Nemorinos nedtrykthed. Da Nemorino siger, at han ikke har nogen penge, foreslår Belcore straks, at hvis han går ind i hæren, vil han blive betalt med det samme. Han fremlægger en kontrakt, som Nemorino underskriver (med et X) til gengæld for de penge, Belcore giver ham på stedet. Nemorino lover privat at flyve til Dulcamara for at hente mere trylledrik, mens Belcore tænker på, at han let har gjort sig af med sin rival ved at sende ham i krig.

Senere på aftenen sladrer landsbyens kvinder om, at Nemorino ikke er klar over, at han netop har arvet en stor formue fra sin afdøde onkel. De ser Nemorino, som tydeligvis har brugt sin militærpræmie og har købt og indtaget en stor mængde "eliksir" (igen vin) fra Dr. Dulcamara. Kvinderne henvender sig til Nemorino med en overdrevent venlig hilsen, som han aldrig har set før. Dette er for Nemorino beviset på, at denne dosis af eliksiren har virket. Adina ser Nemorino i muntert humør, og da hun møder Dr. Dulcamara, undrer hun sig over, hvad der er gået galt med ham. Dulcamara, der ikke er klar over, at Adina er genstand for Nemorinos hengivenhed, fortæller hende historien om den forelskede bonderøv, der brugte sin sidste krone på eliksiret, og som endda skrev under på sit liv og meldte sig ind i hæren for at få flere penge, så desperat var han for at vinde kærligheden til en navnløs grusom skønhed. Adina indser straks Nemorinos oprigtighed og fortryder, at hun drillede ham. Hun falder for Nemorino og svælger i hans oprigtige kærlighed. Dulcamara tolker denne opførsel som en slags tilstand, der kræver en kur med en af hans trylledrikke.

De tager af sted. Nemorino er alene og tænker på en tåre, han så i Adinas øje, da han ignorerede hende tidligere. Alene på baggrund af denne tåre er han oprigtigt overbevist om, at Adina elsker ham. Hun kommer ind og spørger ham, hvorfor han har valgt at gå ind i hæren og forlade byen. Da Nemorino siger, at han søger et bedre liv, svarer Adina ham, at han er elsket, og at hun har købt hans militærkontrakt af sergent Belcore. Hun tilbyder Nemorino den annullerede kontrakt og beder ham tage den. Han er fri nu. Hun siger dog, at hvis han bliver, vil han ikke længere være ked af det, hvis han bliver. Da han tager kontrakten, vender Adina sig om for at gå. Nemorino tror, at hun forlader ham og flyver ind i et desperat anfald og sværger, at hvis han ikke er elsket, hvis eliksiret ikke har virket, og doktoren har narret ham, så kan han lige så godt gå ud og dø som soldat. Adina stopper ham og tilstår, at hun elsker ham. Nemorino er ekstatisk. Adina beder ham om at tilgive ham for at drille ham. Det gør han med et kys. Sergenten vender tilbage og ser de to i et favntag. Adina forklarer, at hun elsker Nemorino. Sergenten tager nyheden med ro og bemærker, at der er masser af andre kvinder i verden. Dulcamara, der har pakket sine tasker, dukker op af en døråbning og tilføjer, at han gerne vil levere eliksir til sergentens næste erobring. Der er nu en flok mennesker samlet, som alle er enige om, at eliksiren har gjort sit arbejde, mens de tager kærligt afsked med lægen.