Opera buffa
Opera buffa er et italiensk udtryk, der betyder "komisk opera". Det bruges hovedsageligt om italienske komiske operaer fra det 18. århundrede. Opera buffa står i modsætning til opera seria ("alvorlig opera"), hvor historien var en tragedie. Opera seria skulle være "alvorlig", mens opera buffa var en underholdende musikalsk komedie. Ligesom i opera seria blev alt sunget, der var ingen talt dialog. Dette var anderledes end komisk opera i andre lande. Historien i opera buffa blev fortalt i recitativ, og derefter var der arier, hvor karaktererne kunne vise deres følelser og vise deres stemmer frem.
Selv om vi i dag bruger udtrykket "opera buffa", kaldte man i det 18. århundrede sådanne operaer for andre navne, f.eks. "commedia in musica", "dramma giocosa", "operette", "burlesca" osv. En opera buffa var normalt et værk i fuld længde: et værk, der kunne fylde en hel aften. Det var forskelligt fra et "intermezzo" eller en "farsa", som var en kort musikalsk komedie, der blev opført i pauserne i en musikalsk tragedie, selv om forskellen mellem de to ikke altid er indlysende. Intermezzoen blev længere og længere i løbet af det 18. århundrede og udviklede sig gradvist til opera buffa. Pergolesis La Serva Padrone var et intermezzo, som blev meget berømt efter Pergolesis død. Den havde indflydelse på opera buffa.
Opera buffa har altid indeholdt en masse karikaturer. Karaktererne viste menneskelige svagheder såsom dumhed, forfængelighed, grådighed og affekt (folk, der foregav at være kloge og vigtige). De gjorde ofte grin med de herskende klasser.
I opera buffa har skuespillet altid været meget vigtigt. Det var en meget livlig forestilling, hvor meget skete meget hurtigt. I slutningen af hver akt sang alle hovedpersonerne sammen: det kaldes et "ensemble" (det franske ord for "sammen").
Opera buffa startede i Napoli og spredte sig gradvist til andre dele af Italien. Den var især populær i karnevalsperioden. Blandt vigtige komponister af opera buffa er Carlo Goldoni og Baldassare Galuppi.
I slutningen af det 18. århundrede var det ikke altid muligt at se forskel på en opera buffa og en opera seria. Mozarts opera Don Giovanni har f.eks. en masse komedie, men der er også en alvorlig side.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket "opera buffa"?
A: Opera buffa er et italiensk udtryk, der betyder "komisk opera". Det bruges hovedsagelig om italienske komiske operaer fra det 18. århundrede.
Spørgsmål: Hvordan står opera buffa i kontrast til opera seria?
A: Opera seria skulle være "alvorlig", mens opera buffa var en underholdende musikalsk komedie. Historien i opera seria var typisk en tragedie, mens historien i opera buffa blev fortalt i recitativ og indeholdt arier, der viste karakterernes følelser og stemmer.
Spørgsmål: Hvilke andre navne blev der givet til disse typer operaer i det 18. århundrede?
A: I det 18. århundrede kaldte man sådanne operaer for andre navne, f.eks. "commedia in musica", "dramma giocosa", "operette" eller "burlesca".
Spørgsmål: Var der nogen talt dialog i disse operaer?
A: Nej, ligesom i opera seria blev alt sunget - der var ingen talt dialog. Dette var anderledes end komisk opera i andre lande i denne periode.
Spørgsmål: Hvad betød intermezzo og farsa?
A: Et intermezzo eller en farsa betød en kort musikalsk komedie, der blev opført i pauserne i en musikalsk tragedie; det blev dog stadig vanskeligere at skelne dem fra værker i fuld længde med tiden på grund af deres stigende længde og kompleksitet med tiden. Pergolesis La Serva Padrone er et eksempel på et intermezzo, som blev meget berømt efter hans død og påvirkede senere opera buffa-værker.
Spørgsmål: Hvilken type karaktertræk var ofte indeholdt i disse værker?
A: Opera buffa indeholdt altid en masse karikaturer; karaktererne viste menneskelige svagheder som f.eks. dumhed, forfængelighed, grådighed og affekt (folk, der foregav at være kloge og vigtige). De gjorde også ofte grin med herskende klasser eller autoritetsfigurer i samfundet som helhed.
Spørgsmål: Hvor stammer denne type musik fra?
A: Operabuff startede i Napoli og spredte sig gradvist til andre dele af Italien; den var især populær ved karnevaler, og vigtige komponister af operabuff omfatter Carlo Goldoni og Baldassare Galuppi.
