Opera buffa: Italiensk komisk opera fra 1700-tallet — definition og historie

Opera buffa — definition og historie af den italienske komiske opera fra 1700-tallet: form, karakterer, berømte værker og komponister. Læs om udvikling og betydning.

Opera buffa er et italiensk udtryk, der betyder "komisk opera". Det bruges hovedsageligt om italienske komiske operaer fra det 18. århundrede. Opera buffa står i modsætning til opera seria ("alvorlig opera"), hvor historien var en tragedie. Opera seria skulle være "alvorlig", mens opera buffa var en underholdende musikalsk komedie. Ligesom i opera seria blev alt sunget, der var ingen talt dialog. Dette var anderledes end komisk opera i andre lande. Historien i opera buffa blev fortalt i recitativ, og derefter var der arier, hvor karaktererne kunne vise deres følelser og vise deres stemmer frem.

Definition og kendetegn

Opera buffa er karakteriseret ved sit komiske indhold, hurtige handling og stærke fokus på dramatisk timing og skuespil. I modsætning til andre nationale komiske operatraditioner (f.eks. fransk opéra comique, som ofte indeholder talt dialog) synges hele teksten normalt i opera buffa. Recitativene er oftest secco (tørre, akkompagneret af cembalo og bas) men kan også være accompagnato i mere dramatiske øjeblikke. Arier og duetter afløses af større ensembler, særligt i slutningen af en akt, hvor flere roller synger simultant og handlingen når et vendepunkt.

Historie og udvikling

Betegnelserne for disse værker var ikke altid faste; i det 18. århundrede blev sådanne operaer ofte kaldt "commedia in musica", "dramma giocosa", "operette", "burlesca" osv. En opera buffa var som regel et værk i fuld længde, som kunne fylde en hel aften, og adskilte sig fra kortere former som intermezzo eller farsa, der blev opført mellem akterne i en lang tragedie. Grænsen mellem intermezzo og opera buffa var flydende: intermezzoen blev med tiden længere og mere selvstændig og udviklede sig gradvist til det, vi kalder opera buffa.

Et berømt eksempel er Pergolesis La Serva Padrone, oprindeligt et intermezzo, som efter Pergolesis død opnåede stor popularitet og fik betydelig indflydelse på udviklingen af den komiske opera. Pergolesis succes bidrog også til den såkaldte "Quarrel of the Buffoons" i Paris, hvor tilhængere af italiensk buffa og fransk opera stod imod hinanden om musikalsk smag og stil.

Dramaturgi, karaktertyper og temaer

Opera buffa benytter ofte faste, genkendelige karaktertyper (stock characters) og karikaturer. Karaktererne viser menneskelige svagheder som dumhed, forfængelighed, grådighed og affekt (folk, der foregav at være kloge og vigtige). Komikken opstår både gennem handlingen og gennem musikalske figurer, og ofte gøres der grin med de herskende klasser.

Typiske roller i opera buffa inkluderer:

• Den snu tjener eller skuespillets "clever servant" (ofte en tenor eller baryton).
• Den forelskede unge kvinde (sopran) og den unge elsker (tenor).
• Den ældre, pompøse herre (basso buffo eller baryton) — ofte målet for satire.
• Biroller, tjenestefolk og lokale typer, som bidrager til farce og forviklinger.

Musikalsk stil og scenisk fremførelse

Musikken i opera buffa er ofte let, melodisk og rytmisk livlig. Arierne viser sangernes tekniske færdigheder, men der lægges også stor vægt på ensemble-satser, hvor flere stemmer kombineres for at skabe dramatisk fremdrift. De store afslutninger på et aktafsnit — hvor flere personer synger sammen, handlingen udvikler sig, og kaos ofte bryder ud — er et kendetegn. Orkestreringen var som regel lettere end i de store seriøse operaer, ofte med mindre orkester, men brugen af orkesterfarver blev vigtig for komisk effekt og karakterfremstilling.

Vigtige komponister og værker

Opera buffa opstod og udviklede sig især i Napoli, men spredte sig hurtigt til andre dele af Italien og videre til Wien og resten af Europa. Blandt vigtige komponister og dramatikere var Carlo Goldoni (librettist og dramatiker) og Baldassare Galuppi (komponist), som sammen hjalp med at forme genrens tone og struktur. Andet fremtrædende repertoire omfatter værker af Giovanni Paisiello, Domenico Cimarosa og senere Rossini, hvis komiske operaer videreførte buffa-traditionen ind i 1800-tallet.

Et væsentligt punkt er også samarbejdet mellem komponister og librettister — f.eks. Lorenzo Da Ponte i samarbejde med Mozarts — som skabte nuancerede dramma giocoso-tekster, hvor komik og alvor kunne forenes. I denne tradition ligger også hvorfor grænsen mellem seria og buffa ikke altid er skarp.

Senere udvikling og betydning

I slutningen af det 18. århundrede blev grænserne mellem opera buffa og opera seria til tider uklare. Mozarts opera Don Giovanni er et godt eksempel: den indeholder masser af komiske elementer, men også en mørk, alvorlig side. Mozart og hans samtidige viste, at komikken i opera buffa kunne kombineres med dyb menneskelig indsigt.

Opera buffa har haft stor indflydelse på opbygningen af den moderne komiske sceneopera og på operasprogets evne til at skildre almindelige menneskers liv. Mange af dens teknikker — ensemble-brugen, karakterbaseret satire og energiske aktfinaler — lever videre i opera- og musikdramatraditionen frem til i dag. Moderne opførelser af buffa-værker mixes ofte med historisk opførselsskik (perioder-instrumentering) og nutidig scenografi, hvilket viser genrens fortsatte appel og fleksibilitet.

Yderligere læsning og eksempler

Hvis du vil høre eksempler på opera buffa, kan du begynde med Pergolesis La Serva Padrone, Paisiellos og Cimarosas komiske operaer samt Mozarts Le Nozze di Figaro og Così fan tutte, som alle bærer præg af buffa-traditionens indflydelse. Studiet af librettister som Goldoni giver desuden indsigt i den dramatiske håndværk, der gjorde opera buffa så populær i 1700-tallet.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket "opera buffa"?

Spørgsmål: Hvordan står opera buffa i kontrast til opera seria?

Spørgsmål: Hvilke andre navne blev der givet til disse typer operaer i det 18. århundrede?

Spørgsmål: Var der nogen talt dialog i disse operaer?

Spørgsmål: Hvad betød intermezzo og farsa?

Spørgsmål: Hvilken type karaktertræk var ofte indeholdt i disse værker?

Spørgsmål: Hvor stammer denne type musik fra?

Søg efter bogstav