Lamarckisme
Lamarckisme (også kaldet lamarcksk evolution) er en hypotese om evolution. Evolutionen forsøger at forklare, hvordan arter ændrer sig over tid. I dag er den eneste bredt accepterede evolutionsteori den teori, der er udviklet ud fra Charles Darwins idéer.
Lamarckismen blev udviklet af Jean-Baptiste de Lamarck. Han baserede sine ideer til en vis grad på Erasmus Darwins, Charles Darwins bedstefar, ideer. Lamarckismen siger, at individer ikke kun videregiver de ting, de har fået fra deres forældre, men også nogle ting, de har oplevet i løbet af deres liv. Som et eksempel nævner han giraffer. Giraffer, som har lange halse, må have udviklet sig fra forfædre med meget kortere halse. Hans idé var, at voksne mennesker var nødt til at strække halsen for at nå blade fra høje grene. Derfor, mente han, arvede børnene længere halse. Denne idé kaldes arv af erhvervede egenskaber.
Selv om Darwin ikke helt brød med disse ideer, er hans karakteristiske idé om naturlig selektion relateret til individernes relative overlevelse og succes med reproduktion. Bedre tilpassede former efterlader i gennemsnit flere afkom. Dette ændrer andelen af alleler i populationen.
Gregor Mendel opdagede nogle grundlæggende regler for arvelighed. Disse regler for Mendels arvelighed er i fuldstændig modstrid med Lamarcks hypoteser, men er i overensstemmelse med den naturlige udvælgelse. Dette forklarer, hvorfor Lamarcks idéer ikke længere betragtes som en god forklaring på evolutionen. Lamarck og Darwin er enige om, at der har fundet en evolution sted.
Lamarcks teori
Identifikationen af "lamarckismen" med arven af erhvervede egenskaber alene anses af nogle for at være en overdreven forenkling, som gentagne gange gentages i lærebøgerne. Stephen Jay Gould skrev, at evolutionisterne i slutningen af det 19. århundrede "genlæste Lamarck, smed det hele til side ... og ophøjede et aspekt af mekanikken - nedarvning af erhvervede karakterer - til et centralt fokus, som det aldrig havde haft for Lamarck selv". Han hævdede, at "begrænsningen af lamarckismen til dette relativt lille og ikke-distinktive hjørne af Lamarcks tankegang må betegnes som mere end en misvisende betegnelse og i sandhed en miskreditering af en mands minde og hans langt mere omfattende system". Gould gik ind for at definere "lamarckisme" bredere, i overensstemmelse med Lamarcks overordnede evolutionsteori.
Men som videnskabshistorikere som Michael Ghiselin og Stephen Jay Gould har påpeget, var ingen af disse synspunkter oprindeligt af Lamarck. Tværtimod var Lamarcks bidrag en systematisk teoretisk ramme til at forstå evolutionen. Han så evolutionen som bestående af to processer;
- Le pouvoir de la vie (en kompleksificerende kraft) - hvor væskernes naturlige, alkymistiske bevægelser ætsede organer ud af vævene, hvilket førte til en stadig mere kompleks konstruktion, uanset om organet blev brugt eller ikke brugt. Dette ville drive organismer fra simple til komplekse former.
- L'influence des circonstances (en adaptiv kraft) - hvor brugen og afskaffelsen af karakterer førte til, at organismer blev mere tilpasset deres omgivelser. Dette ville føre organismer sidelæns ud af vejen fra enkel til kompleks, idet de blev specialiseret til deres miljø.
I det væsentlige medfører en ændring i miljøet en ændring i behovene (besoins), hvilket resulterer i en ændring i adfærd, hvilket medfører en ændring i organernes brug og udvikling, hvilket medfører en ændring i form over tid - og dermed en gradvis transmutation (ændring) af arten.
Det moderne synspunkt er, at ingen af hans to "kræfter" eksisterer; Lamarck kan krediteres for den første fuldt udbyggede redegørelse for evolutionen. Hans ideer om, hvordan den er opstået, er imidlertid helt forkerte.
Udviklingen af en girafs hals bruges ofte som eksempel i forklaringer på lamarckismen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er lamarckisme?
A: Lamarckisme (også kaldet lamarcksk evolution) er en forkert hypotese vedrørende evolution. Den blev foreslået af Jean-Baptiste de Lamarck og forsøger at forklare, hvordan arter ændrer sig over tid.
Spørgsmål: Hvordan adskiller den sig fra den almindeligt accepterede evolutionsteori?
A: Den almindeligt accepterede evolutionsteori i dag er den teori, der er udviklet på grundlag af Charles Darwins idéer. Lamarckismen siger, at individer ikke kun videregiver de ting, de har fået fra deres forældre, men også nogle ting, de har oplevet i løbet af deres liv. Denne idé kaldes arv af erhvervede egenskaber, hvilket adskiller sig fra Darwins karakteristiske idé om naturlig udvælgelse, som vedrører et individs relative overlevelse og succes i reproduktionen.
Spørgsmål: Hvem var Erasmus Darwin?
Svar: Erasmus Darwin var Charles Darwins bedstefar, og hans idéer blev i et vist omfang brugt af Jean-Baptiste de Lamarck, da han fremsatte sin hypotese om evolution.
Spørgsmål: Hvilket eksempel brugte Lamarck til at illustrere sin hypotese?
Svar: For at illustrere sin hypotese brugte han giraffer som eksempel. Han mente, at voksne mennesker var nødt til at strække nakken for at nå blade fra høje grene, og at børn derfor arvede længere halse end deres forfædre før dem.
Spørgsmål: Hvordan modsiger mendelsk arv Lamarcks hypoteser?
Svar: Gregor Mendel opdagede nogle grundlæggende regler for arvelighed, som helt modsiger Lamarcks hypoteser, men som i stedet er i overensstemmelse med naturlig udvælgelse. Dette forklarer, hvorfor Lamarcks idéer i dag ikke længere betragtes som en god forklaring på evolutionen.
Spørgsmål: Hvad er de to teorier enige om?
Svar: Begge teorier er enige om, at evolutionen fandt sted på et tidspunkt i historien.
