Láadan

Láadan er et feministisk konstrueret sprog. Det er skabt af Suzette Haden Elgin. Hun mente, at vestlige sprog var bedre til at sige, hvad mænd tænker, end hvad kvinder tænker. Hun skabte sproget for at gøre det lettere for kvinder at sige, hvad de tænker. Láadan har f.eks. mange ord og suffikser til at sige, hvad man føler om det, man siger. Det indeholder også ord til at sige, om man ved, om det, man siger, er sandt, og i så fald hvordan.

Sproget blev en del af en serie science fiction-bøger, Native Tongue. I bogen skaber en gruppe kvinder Láadan som en måde at bekæmpe et samfund, der er styret af mænd.

Lyder

Toner

Láadan er et tonalt sprog. Nogle stavelser siges med en højere stemme eller tone end andre. Der findes to toner:

lo - /lō/ eller /lò/, en kort, flad eller lav tone. Vokaler uden accenttegn (a, e, i, o, u) siges i denne tone.
ló - en kort, høj tone. Vokaler med accenttegn (á, é, í, ó, ó, ú) siges i denne tone.

Selve Láadan er et ord med tre stavelser, LA-a-dan, hvor den første stavelse siges med en høj tone.

Vokaler

Láadan har fem vokaler:

a - som engelsk calm (/ɑ/).
e - som engelsk klokke (/ɛ/).
i - som engelsk bit (/ɪ/).
o - som engelsk home (/o/).
u - som engelsk boon (/u/).

Konsonanter

Láadan har ikke konsonanterne p, t, k, g eller s. Konsonanterne b, d, sh, m, n, l, r, w, y og h er de samme som på engelsk. Der er også:

th - altid som engelsk think, aldrig som then (/θ/).
zh - som engelsk pleasure (/ʒ/).
lh - der findes ingen engelsk lyd som denne. For at sige den placerer man først tungen på taget af munden i nærheden af tænderne. Derefter blæser de luft rundt om tungen. Det lyder som et hvæs (/ɬ/).

Regler

De fleste Láadan-sætninger har tre korte ord, der kaldes partikler:

et ord, der angiver, hvilken type sætning det er. Det er ligesom punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn, men i talt form. De er:

Bíi: siger, at sætningen er et udsagn.

Báa: siger, at sætningen er et spørgsmål.

Bó: siger, at sætningen er en befaling. Disse gives normalt ikke til andre end små børn.

Bóo: siger, at sætningen er en anmodning. Disse er meget mere almindelige end kommandoer.

Bé: siger, at sætningen er et løfte.

Bée: siger, at sætningen er en advarsel.

et ord, der fortæller, hvornår sætningen finder sted. Disse er:

ril: siger, at sætningen sker nu (nutid).

eril: siger, at sætningen er sket før nu (fortid).

aril: siger, at sætningen vil ske senere (fremtidsform).

wil: siger, at sætningen kan ske eller bør ske (optativ).

et ord, der fortæller, om taleren ved, om sætningen er sand og hvorfor. Disse er:

wa: siger, at den talende ved, at sætningen er sand, fordi han/hun har fundet ud af det ved hjælp af sine egne sanser.

wi: siger, at sætningen er indlysende.

vi: siger, at sætningen skete i en drøm.

wáa: siger, at en person, som taleren stoler på, har fortalt ham, hvad der står i sætningen.

waá: siger, at en person, som den talende ikke stoler på, har fortalt ham det, der står i sætningen.

wo: siger, at den talende har forestillet sig det eller fundet på det.

wóo: siger, at taleren ikke ved, om sætningen overhovedet er sand.

På Láadan kommer verberne først. Verber er de samme ord som adjektiver. Der er ingen artikler som an eller the. Objektet for et verbum har endelsen -(e)th. Det kommer normalt efter subjektet. Præfikset me- siger, at subjektet i et verbum er i flertal. Ordet ra betyder det samme som det engelske not.

Nye ord

Nye Láadan-ord skabes ved at tilføje præfikser og suffikser til gamle ord. Hver del af et ord forbliver den samme, når den kombineres med andre dele. På grund af dette kaldes det et agglutinerende sprog. Tillægsord (præfikser og suffikser) kan bruges til at vise følelser og holdninger. Mange sprog kan kun vise disse ved hjælp af toneleje, kropssprog eller rundhåndet tale.

Anbring	betydning	eksempel
(-)lh(-)	væmmelse eller uvilje	hahodimi: "forvirret, men glad"; hahodimilh: "forvirret og væmmes"
du-	at forsøge at	bíi eril dusháad le wa: "Jeg forsøgte at komme"
dúu-	at forsøge og fejle at	bíi eril dúusháad le wa: "Jeg forsøgte og mislykkedes med at komme"
ná-	løbende	bíi eril dúunásháad le wa: "Jeg forsøgte og mislykkedes med at komme"
-(e)tha	ejer af natur	lalal betha: "hendes modermælk"
-(e)tho	ejer i henhold til lov eller sædvane	ebahid letho: "min mand"
-(e)thi	ejer ved et tilfælde	losh nethi: "dine penge (som du har vundet ved at spille)"
-(e)den	ejer af ukendt årsag	ana worulethe: "kattens mad"
-id	mand (ellers enten en kvinde eller en person af ethvert køn)	thul: "mor/forælder"; thulid: "far": "far"

Pronominer

Pronominer på Láadan består af mange dele. Bogstavet l bruges til jeg og vi. Bogstavet n bruges for du. Bogstavet b bruges til han, hun, det og de.

Vokalen e kommer normalt efter disse bogstaver. a kan i stedet komme efter dem for at vise, at en person er elsket. Hvis personen er hadet, kan lhe- sættes foran ordet.

Suffikset -zh gør et stedord til flertal, men mindre end fire. -n gør det til flertal og større end fire. Så lazh betyder "vi, som er få og elskede". Lheben betyder "de, som er mange, og som jeg hader".