Láadan: feministisk konstrueret sprog skabt af Suzette Haden Elgin

Láadan — Suzette Haden Elgins feministiske konstruerede sprog, designet til at udtrykke kvinders følelser, viden og modstand, kendt fra science fiction-serien Native Tongue.

Láadan er et feministisk konstrueret sprog. Det er skabt af Suzette Haden Elgin. Hun mente, at vestlige sprog var bedre til at sige, hvad mænd tænker, end hvad kvinder tænker. Hun skabte sproget for at gøre det lettere for kvinder at sige, hvad de tænker. Láadan har f.eks. mange ord og suffikser til at sige, hvad man føler om det, man siger. Det indeholder også ord til at sige, om man ved, om det, man siger, er sandt, og i så fald hvordan.

Sproget blev en del af en serie science fiction-bøger, Native Tongue. I bogen skaber en gruppe kvinder Láadan som en måde at bekæmpe et samfund, der er styret af mænd.

Baggrund og formål

Láadan blev udviklet af Suzette Haden Elgin, som både var lingvist og forfatter. Hendes mål var ikke blot at lave et kunstsprog, men at undersøge og dokumentere, hvordan sprog kan fremme — eller begrænse — muligheden for at udtrykke bestemte oplevelser og følelser. Hun mente, at mange eksisterende (især vestlige) sprog manglede former og ord, der gjorde det let for kvinder at udtrykke nuancer i følelser, oplevelsesgrundlag og sikkerhed i udsagn. Derfor designede hun Láadan med særlige grammatiske midler til netop disse formål.

Sprogets vigtigste træk

Talemålsmarkører: Láadan bruger særlige partikler eller markører, som placeres i begyndelsen eller slutningen af sætninger for at angive, om man afgiver en konstatering, stiller et spørgsmål eller giver en ordre. Disse markører hjælper med at gøre talens funktion eksplicit.

Evidentialitet og epistemologi: Et centralt træk er systematiske måder at angive, hvordan taleren ved noget — om viden er baseret på sanseerfaring, rygter, antagelser eller logisk slutning — og hvor sikker taleren er på udsagnet. Det betyder, at taleren kan skelne mellem "jeg så det selv", "jeg hørte det fra en anden" og "jeg tror det".

Affekt og holdning: Sproget indeholder morfemer og suffixer til at vise talerens følelser eller holdning til det sagte. På den måde bliver personlige vurderinger og emotioner en grammatisk del af kommunikationen, ikke blot noget, der må antydes ved ekstra ord eller tonefald.

Morfologi og fonologi: Láadan er forholdsvis regelbundet opbygget med en klar morfologisk struktur, så ord kan dannes ved kombination af rødder og affikser. Fonologien er enkel og designet, så det er rimeligt let at udtale for mange talere.

Brug, publikation og spredning

Elgin gjorde Láadan kendt både gennem sit lingvistiske arbejde og gennem skønlitteratur, især romanserien hvor sproget indgår som en del af handlingen. Hun udgav også beskrivelser og materialer om sprogets grammatik og ordforråd, så andre kunne lære det. Sproget har aldrig fået status som modersmål i et større samfund, men det har fastholdt en mindre, aktiv bruger- og interessentgruppe blandt konstruerede-sprog-entusiaster, feministiske lingvister og læsere af Elgins bøger.

Kritik og betydning

Láadan har både haft kritikere og tilhængere. Nogle kritikere mener, at idéen om et særskilt "kvindesprog" bygger på stereotyper om kvinder og mænd, eller at dannelsen af et separat sprog ikke nødvendigvis ændrer de sociale strukturer, der gør, at kvinder føler sig talt over. Tilhængere har fremhævet, at Láadan fungerer som et eksperiment og et redskab til at tænke over, hvordan sprog former muligheder for at beskrive erfaringer.

Sprogets betydning ligger i første række i dets rolle som tankeeksperiment og undervisningsmateriale: det åbner diskussioner om sproglig ligestilling, evidentialitet og hvordan grammatiske valg kan gøre visse oplevelser mere tilgængelige i tale og skrift.

Hvor kan man lære mere?

• Tekster og grammatik af Suzette Haden Elgin — hun publicerede beskrivelser af sprogets opbygning og ordforråd.
• Konstruerede sprog-miljøer online — her findes ofte ressourcer, oversættelser og diskussioner om Láadan.
• Akademiske artikler og essays om sprog og køn — disse behandler ofte Láadan som case for, hvordan sprog kan påvirke og afspejle sociale forhold.

Selvom Láadan ikke er et udbredt talt sprog i hverdagslivet, lever det videre som et vigtigt eksempel på, hvordan sprogteknik kan bruges bevidst til at fremhæve bestemte former for erfaring og til at udfordre antagelser om, hvad sprog "bør" kunne eller skulle gøre.

Søg efter bogstav