Juan de Pareja var en spansk maler af afro-hispansk eller blandet afstamning, født nær Málaga omkring 1606–1610 og død i 1670 i Madrid. Han levede først som slave i hjemmet og værkstedet hos maleren Diego Velázquez', hvor han arbejdede som assistent. Velázquez løskøbte/løslod ham i 1650, mens de opholdt sig i Rom. Efter sin løsladelse begyndte Juan de Pareja at arbejde selvstændigt som maler og fik opgaver for kirker og private kunder.
Liv og baggrund
Parejas tidlige liv kendes kun i store træk. At han blev født i nærheden af Málaga og senere endte i Velázquez' husstand afspejler både de sociale forhold og de store befolkningsbevægelser i 1600-tallets Spanien. Det var ikke usædvanligt, at kunstnere ejede tjenestefolk og slaver, som deltog i husholdning og i værkstederne; eksempler fra samme periode er, at Francisco Pacheco, Velázquez' lærer, ejede en tyrkisk slave, og at Francisco López Caro ejede en sort slave.
Kunstnerisk virke og stil
Som maler arbejdede Pareja med religiøse motiver og portrætter, og hans stil bærer præg af den naturalisme og farvefornemmelse, som var karakteristisk for Velázquez' kreds. Hans mest nævneværdige værk er Kaldelsen af Matthæus (1661), som i dag kan ses på Museo del Prado i Madrid. Parejas malerier viser sans for lys, stoflighed og en afdæmpet, realistisk fremstilling af figurer — kvaliteter, som binder ham til den spanske baroktradition.
Løsladelse, selvstændighed og senere karriere
Velázquez' portræt af Juan de Pareja, malet i 1650 i Rom og udstillet på en offentlig udstilling der, hjalp med at gøre Parejas navn kendt i samtidens kunstkredse. Efter Velázquez' død i 1660 arbejdede Pareja i en periode sammen med maleren Juan del Mazo, som var elev og svigersøn til Velázquez. Pareja fortsatte med at modtage ordrer og udføre alt fra alterscener til portrætter indtil sin død i 1670.
Arv og betydning
Juan de Pareja er i dag vigtig både som kunstnerisk skikkelse og som et historisk eksempel på social mobilitet i Den spanske Guldalder. Han er særlig interessant, fordi han gik fra at være slave til at blive anerkendt kunstner og frit medlem af kunstmiljøet. Antallet af bevarede værker er begrænset, men de værker, der kendes, placerer ham i den centrale spanske kunsttradition og viser hans tætte forbindelse til Velázquez' teknik og æstetik.
Bemærk: Mange detaljer om Parejas liv er kun delvist dokumenterede, og forskningen fortsætter med at nuancere forståelsen af hans oprindelse, arbejdsrolle i Velázquez' værksted og hans egen produktion som maler.
