Apsis (astronomi)
I astronomi er en apsis, flertal apsider (IPA: /apsɪdɪːz/) det punkt, hvor den største eller mindste afstand i et astronomisk objekts elliptiske bane er størst eller mindst fra dets tiltrækningscentrum, som normalt er systemets massecenter.
Det punkt, hvor man nærmer sig mest, kaldes periapsis eller pericentre, og det punkt, hvor man bevæger sig længst væk, kaldes apoapsis (græsk από, fra, som bliver til απ foran en vokal og αφ foran en grov vejrtrækning), apocentre eller apapsis (sidstnævnte betegnelse er etymologisk set mere korrekt, men bruges langt mindre). En lige linje, der trækkes gennem periapsis og apoapsis, er apsidelinjen. Dette er ellipsens hovedakse, dvs. linjen gennem den længste del af ellipsen.
Lignende ord bruges til at identificere det legeme, der er i kredsløb. De mest almindelige er perigee og apogee, der henviser til kredsløb om Jorden, og perihelion og aphelion, der henviser til kredsløb om Solen (græsk 'ήλιος hēlios sun). Under Apollo-programmet blev udtrykkene pericynthion og apocynthion anvendt, når der blev henvist til månen.
Et diagram over keplerianske baneelementer.
Perihelium og aphelium
Perihelium er det punkt i et objekts bane, der er tættest på Solen. Aphelium er det punkt i et objekts bane, hvor det er længst væk fra Solen.
Alle planeter, kometer og asteroider i vores solsystem har omtrent elliptiske baner (en slags ikke-cirkulære baner). Derfor har de alle et nærmest og et fjernest punkt fra solen: et perihelium og et aphelium. Orbital excentricitet måler banens fladhed. Enhver enkelt omdrejning af et legeme omkring solen er kun tilnærmelsesvis elliptisk, fordi perihelionets præcession forhindrer banen i at være en simpel lukket kurve som f.eks. en ellipse. Dette forårsager Milankovich-cyklusser.
Jorden kommer tættest på solen hvert år omkring den 3. januar. Den er længst væk fra solen hvert år omkring den 4. juli. Forskellen i afstanden mellem Jordens nærmeste punkt til solen i januar og det fjerneste punkt fra solen i juli er 5,0 mio. km (3,1 mio. mi). Jorden er ca. 91,4 millioner mi (147,1 millioner km) fra solen i begyndelsen af januar, i modsætning til ca. 94,5 millioner mi (152,1 millioner km) i begyndelsen af juli.
Når Jorden er tættest på Solen, er det vinter på den nordlige halvkugle og sommer på den sydlige halvkugle. Det er således muligt at se, at Jordens afstand til Solen ikke i nævneværdig grad forårsager årstidernes forandring; de relativt små virkninger af afstandsforskelle maskeres i nogen grad af den hovedsageligt oceaniske sydlige halvkugle i forhold til den halvkontinentale nordlige halvkugle. Jordens årstider kommer og går derfor hovedsagelig, fordi Jorden ikke roterer med sin akse nøjagtigt lodret i forhold til planet i Jordens bane om solen. Jordens aksiale hældning er 23,5 grader. Det betyder, at solen står længere sydpå i december og januar, så nord har vinter og syd har sommer. Vinteren falder således på den del af kloden, hvor sollyset rammer mindst direkte. Sommeren falder på den del af kloden, hvor sollyset rammer mest direkte.
1. Planet ved aphelium 2. Planet ved perihelium 3. Solen
Relaterede sider
- Orbital hældning
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en apsis i astronomi?
A: En apsis i astronomi er det punkt, hvor den største eller mindste afstand i et astronomisk objekts elliptiske bane er størst eller mindst fra dets tiltrækningscentrum.
Sp: Hvad kaldes det punkt, hvor man nærmer sig tættest i en elliptisk bane, for en apsis?
Svar: Det nærmeste punkt i en elliptisk bane kaldes periapsis eller pericenter.
Spørgsmål: Hvad kaldes det punkt, hvor man er længst væk i en elliptisk bane, for?
Svar: Det punkt, hvor man er længst væk i en elliptisk bane, kaldes apoapsis, apocentre eller apapsis.
Sp: Hvad er storaksen i en ellipse?
Svar: En ellipses hovedakse er linjen gennem den længste del af ellipsen, som er trukket gennem periapsis og apoapsis, og som også kaldes apsidelinjen.
Sp: Hvilke lignende ord bruges til at identificere det legeme, der er i kredsløb?
A: De lignende ord, der bruges til at identificere det legeme, der er i kredsløb om Jorden, er perigee og apogee for kredsløb om Jorden og perihelion og aphelion for kredsløb om Solen.
Sp: Hvilke udtryk blev brugt til at betegne månen under Apollo-programmet?
A: De betegnelser, der blev brugt om månen under Apollo-programmet, var pericynthion og apocynthion.
Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket apoapsis etymologisk set?
A: Etymologisk set kommer udtrykket apoapsis fra det græske ord από (apo), der betyder "fra", og henviser til det punkt, der er længst væk fra tiltrækningscentret i en elliptisk bane.
