Det kejserlige Kina er en periode i Kinas historie, som varede i over 2.000 år. Den begyndte med Qin Shi Huangs forening af Kina under Qin-dynastiet i 221 f.Kr. og sluttede med omstyrtelsen af Qing-dynastiet i 1911. I løbet af denne lange periode spredte mange centrale træk ved den kinesiske civilisation sig til hele landet: konfucianisme som idégrundlag for administration og moral, et embedsværk rekrutteret gennem standardiserede prøver (kejsereksamen), standardiserede vægt- og målesystemer, udbygning af handelsruter som Silkevejen og udbredelsen af kinesiske tegn som skriftsprog. Kina blev kendt i både nabolande og i fjerne egne for disse institutioner, for sin keramik, te- og silkeproduktion samt for teknologiske nybrud som papirfremstilling, trykning, kompas og krudt.
Politisk opbygning og administration
I det kejserlige Kina var central magt koncentreret omkring en kejser, der ses som statens øverste myndighed. Under kejseren fungerede et omfattende embedsværk med ministerier, lokale embedsmænd og et hierarki af bureaukratiske organer. Et af de vigtigste træk var eksamenssystemet, som gav mulighed for at rekruttere embedsmænd på baggrund af konfuciansk lærdom frem for kun fødsel eller habitat. Det bidrog til en relativ kontinuitet i statsadministrationen gennem århundreder.
Vigtige dynastier og perioder
I hele det kejserlige Kina blev landet styret af en række fremtrædende dynastier. Blandt de mest betydningsfulde kan nævnes Qin-, Han-, Sui-, Tang-, Song-, Yuan/Mongol-, Ming- og Qing/Manchu-dynastier. Hvert dynasti efterlod sig egne institutioner, kunstneriske og teknologiske innovationer samt skift i udenrigspolitik og økonomisk orientering. Der opstod også flere perioder med politisk opdeling og rivaliserende stater — for eksempel Tredelingen under De Tre Riger og senere perioder som Fem Dynastier og Ti Kongedømmer — hvor flere kongedømmer styrede forskellige dele af Kina samtidig.
Kultur, videnskab og økonomi
Kinas lange kejserlige periode var også en tid med stor kulturel og intellektuel udvikling. Litteratur, poesi, malerkunst, keramik og arkitektur blomstrede især under dynastier som Tang og Song. Akademiske discipliner baseret på konfucianske tekster blev centrale for samfundets idealer og embedsmændenes dannelse. Økonomisk var perioden kendetegnet ved landbrugets dominans, men handel — både internt via kanaler og kysthandel og eksternt via Silkevejen og søfart — spillede en voksende rolle. Teknologiske opfindelser som papir og trykning spredte viden bredere, og forbedringer i landbrugsteknikker og vandingssystemer øgede produktionen.
Etnicitet og herskerklasser
I de fleste perioder var kejserne og den herskende klasse et flertal af Han-kinesere. Der var dog også dynastier, hvor herskerne tilhørte etnisk ikke-haniske grupper. Det gælder især Yuan/Mongol--dynastiet, som blev fæstnet af mongoler, og Ming--efterfølgeren Qing-dynastiet i, som var grundlagt af manchus. I nogle forklaringer omtales disse grupper som minoritetsgrupper, som f.eks. mongoler og manchuer, hvilket betød, at der i visse perioder eksisterede komplekse forhold mellem etnisk identitet, administrativ integration og kulturel assimilation.
Afslutning og arv
Det kejserlige Kina sluttede formelt i 1911 som følge af Xinhai-revolutionen, hvor republikanske kræfter væltede det sidste kejserskab. Overgangen til republikken og senere begivenheder førte til store politiske, sociale og økonomiske omlægninger. Alligevel er arven fra de kejserlige dynastier stadig synlig i moderne Kina: i traditioner, i sprog og skrift, i bureaukratiske former og i kulturelle idealer. Mange af de institutioner og teknologier, der blev udviklet i løbet af de over 2.000 år, har haft varig betydning både i Kina og i resten af verden.