Gribble
En gribble er en art af havsnegle fra familien Limnoriidae. De er for det meste blege hvide og små (1-4 mm lange) krebsdyr.
Udtrykket gribble blev oprindeligt brugt om de træborende arter, især den første art, der blev beskrevet fra Norge af Rathke i 1799, Limnoria lignorum. Limnoriidae har arter, der borer sig ind i tang og søgræs, og som også borer sig ind i træ.
Der findes tre slægter, Paralimnoria, Limnoria og Lynseia. Limnoria har arter i de fleste have. Man mener, at de gribber, der kan bore sig ind i levende havplanter, har udviklet sig fra en art, der borer sig ind i træ (døde planter).
Gribbler borer sig ind i træ og plantemateriale for at finde føde. Cellulosen i træ fordøjes. De mest ødelæggende arter er Limnoria lignorum, L. tripunctata og L. quadripunctata. Ifølge en ekspert er de de eneste dyr, der er i stand til at fremstille en cellulase til at opløse plantecellevægge. Andre dyr, der spiser plantefibre, bruger bakterier i deres tarm til at producere enzymet. Det gør gribbene ikke. Dette har fået nogle biologer til at tænke på biobrændstoffer.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en gribble?
A: En gribble er en type marin isopod fra familien Limnoriidae.
Q: Hvilken farve har gribbler?
Svar: Gribbler er for det meste bleg hvide.
Spørgsmål: Hvor store er gribbles?
Svar: Gribbler er små, typisk 1-4 mm lange.
Spørgsmål: Hvad spiser gribbler?
A: Gribbler borer sig ind i træ og plantemateriale for at finde føde og fordøjer cellulosen i træet.
Spørgsmål: Hvilke gribble-arter er de mest ødelæggende?
Svar: De mest ødelæggende gribbearter er Limnoria lignorum, L. tripunctata og L. quadripunctata.
Spørgsmål: Hvordan adskiller gribbler sig fra andre dyr, der spiser plantefibre?
A: Gribbler er de eneste dyr, der er i stand til at fremstille en cellulase til opløsning af plantecellevægge uden hjælp fra tarmbakterier, i modsætning til andre dyr, der spiser plantefibre.
Spørgsmål: Hvad har opdagelsen om gribbles evne til at fordøje plantecellevægge fået biologerne til at overveje?
A: Opdagelsen af gribbles evne til at fordøje plantecellevægge har fået nogle biologer til at overveje potentialet i biobrændstoffer.
